Gå til hovedindhold

Skadedyr

Find et skadedyrs firma i dit område - indtast postnr eller by
Find et skadedyrs firma i dit område - indtast postnr eller by
skadedyrsservice

Find kvalificeret skadedyrsservice nær dig

Skadedyr i bolig eller virksomhed er ikke at spøge med. De kan både ødelægge inventar, forstyrre og smitte mennesker og husdyr med sygdomme. 

Har du fået ubudne gæster i form af flagermus, borebiller, mus, rotter, myrer, møl, kakerlakker eller andre plageånder, har du brug for hurtig og effektiv skadedyrsbekæmpelse. 

Som forbruger er du naturligvis interesseret i at bestille en kompetent, serviceminded og ikke mindst kvalificeret skadedyrsbekæmper, der hjælper dig bedst muligt – hvad end du søger løsningen til privat hjem eller virksomhed. 

Her på Anmeld Håndværker, har vi samlet nogle af landets bedste virksomheder, der er kan bekæmpe skadedyr effektivt. 

Det ved vi, fordi portalen bygger på feedback fra brugerne. Du kan med andre ord læse om tidligere kunders faktiske oplevelser med de enkelte håndværksvirksomheder og derpå sammenligne dem. Brugerne giver feedback på kommunikation, aftale, pris, oprydning og tilfredsheds, ligesom de kan skrive deres helt personlige anmeldelse. 

Det betyder, du kan se, hvor tilfredse mange andre har været med den enkelte skadedyrsservice og træffe dit valg på den bedste baggrund. 

Væk er usikkerheden i forhold til at træffe en dårlig beslutning, tilbage er muligheden for at straks kontakte et dygtigt firma, som kan hjælpe dig med din udfordring. 

Derfor er det vigtigt at kontakte en skadedyrsservice

Der er mange årsager til, at du straks bør kontakte end skadedyrsbehandler, når du har mistanke om skadedyr eller allerede har konstateret deres tilstedeværelse. 

Bekæmpelse af skadedyr skal ske med det samme, da dyrene ikke bare generer, men kan ødelægge inventar og bære på smitsomme sygdomme. 

Jo før du får kontrolleret og udryddet husets skadedyr, jo mindre risiko er der for at måtte lægge nye ledninger pga. gnavere, lægge sig med sygdom pga. selvsamme skadedyr eller få nattesøvn ødelagt nat efter nat pga. støj fra husmår, flagermus eller andre uvelkomne beboere på loftet. 

I Danmark er de mest almindelige skadedyr i privat og erhvervslivet:

Mus:

Man skal ikke lade sig narre af musens uskyldige udseende. Den lille husmus er aktiv hele året. Den bygger rede steder, der er uforstyrrede og gerne har en vis varme. Derfor er loft, hulmur og i visse tilfælde kælderetager oplagte mål for musen. Musen er – modsat rotten - ikke kendt som en decideret sygdomsbærer, selvom den kan sprede sygdom. Den er derimod kendt for at gnave i alt fra inventar til kabler og isolering – ligesom den gerne vil finde vej til fødevarer, hvor det er muligt. 

Rotter:

Rotter er absolut ingen ven af huset. Rottens tilstedeværelse bliver typisk tydelig, når man finder ekskrementer, mørke fedtede belægninger og urinspor eller når man kan konstatere, der er blevet tygget, bidt og gnavet i ledninger, isolering, inventar etc. 

Rotten er kendt som en uhygiejnisk plageånd, vi på ingen måde vil bo i nærheden af. Dens efterladenskaber kan ses hyppigt, den støjer og værst af alt kan den smitte mennesker såvel som dyr med alvorlige sygdomme. Ser du den, så kontakt med det samme din skadedyrsbekæmpelse.

Kakerlakker:                             

Kakerlakker forbindes af mange som et skadedyr, der primært har hjemme i udlandet. Det er til dels også sandt, da den foretrækker varme områder. Kakerlakken ses derfor også typisk i opvarmede hjem og naturligvis steder som omkring restauranter, hvor der er føde og typisk en god varme. Kakerlakken er ligesom rotten i stand til at bære på alvorlige sygdomme.

Møl:

Møl er ikke deciderede farlige, men kan være frygtelige irriterende. De lægger deres æg i tekstiler som tøj og på møbler, og når æggene udklækkes, kan de skade tekstilerne og dermed ødelægge vores pæne tøj og inventar.  

Borebiller:

Borebillen viser sig typisk om sommeren, gerne fra omkring juli til august. De små biller viser sig ved huller i træet, der kaldes ormehuller. Det er typisk ældre huse, der angribes i træværket.  

Fluer:

Fluer, såvel som de små bananfluer og store summende spyfluer, kan bære på bakterier, som kan føre til madforgiftning og andet ubehag. Det skyldes, at fluerne kommer i kontakt med alt fra afføring til gammelt affald, hvilket naturligvis kan sprede de mange bakterier. 

Hvepse:

Hvepse hører sig også til forår og sommer. De viser sig typisk som et problem, når der findes et hvepsebo nær dit hjem eller din forretning. Hvepseboerne indeholder mange tusinde hvepse, som kan flyve ind i hjemmet eller gøre det næsten umuligt at benytte sine udeområder. En skadedyrsservice kan naturligvis hjælpe dig med at få fjernet boet, så du igen er fri for hvepsene og de mange problemer. 

Myrer:

Myrer er aldrig bange for at komme på besøg i jagten efter fødekilder. For det meste findes de i deres eget hjem i jorden, under fliser etc.

Myrer – som f.eks. faraomyren – kan dog vise sig til stort besvær for f.eks. boligforeninger, der oplever, at myrerne på rekordtid spreder sig, fordi de har mange gemmesteder med optimale betingelser. De kan vandre på ledninger og rør, finde føde og hurtigt etablere en enorm koloni, hvis ikke en skadedyrsbehandler bliver tilkaldt. 

Væggelus:

Væggelusen giver kløe og rødme. Den elsker at sove med os i vores seng, hvor den er intelligent nok til at først komme frem, når vi sover. Her mæsker den sig, hvilket efterlader os med kløen og mareridt om endnu en nat i selskab med de mange, mange væggelus, der kan gemme sig omkring vores seng, sofaer etc. Væggelusen spreder sig, så ring straks efter bekæmpelse af skadedyr, hvis du konstaterer deres tilstedeværelse eller skal have undersøgt, om de gemmer sig i revner og sprækker f.eks. i brædderne under din seng.

Duer:

Duer kaldes meget rammende ”luftens rotter”. De gør de, fordi de også kan sprede alvorlige sygdomme, vi bliver smittede af. Desuden er duer kendt for at sprede deres ekskrementer over bygninger, bænke, cykler etc. 

Muldvarpe og mosegrise:

Muldvarpe og mosegrise er eksperter i at grave lange gange og ødelægge haven. Deres skud pynter ikke i haven, og så har de en rigtig dårlig indflydelse på planteliv, da de spiser dem.

Det kan være svært at fange dyrene, og ofte må der anvendes både fælder og tålmodighed. Den rigtige skadedyrsbekæmpelse bør derfor altid vurderes ud fra den konkrete situation. 

Få effektiv skadedyrsbekæmpelse 

Har du konstateret skadedyr eller har du behov for en professionel skadedyrsservice, som kan hjælpe med at finde ud af, om der hersker et problem?

Brug anmeld-haandvaerker.dk og find nogle af landets bedste fagfolk nær dig. 

Husk at der findes særlige regler for skadedyrsbekæmpelse. Disse er udstedt af Miljø- og fødevareministeriet og kan læses her.  

Sørg desuden for at vælge en god skadedyrsbehandler, som ansvarligt kan fjerne de skadedyr, der generer dig – naturligvis under gældende regler, så også skadedyrene bliver behandlet indenfor dyreværnsloven. En dygtig skadedyrsbehandler vil udover at fjerne problemet også vejlede dig i forebyggende aktiviteter som minimere risikoen for at problemet opstår igen.