Find de bedst bedømte Boligbyggere

Find en boligbygger og tjek deres anmeldelser fra kunderne. Du kan også bruge søgefeltet til at finde en boligbygger i dit nærområde eller en, der er specialiseret i netop den opgave, du skal have udført. 

Find en boligbygger i dit område - indtast postnr eller by
Find en boligbygger i dit område - indtast postnr eller by

Bedste boligbygger finder du her

Det er en stor beslutning at vælge at få bygget et nyt hus. Nybyggeri er en proces med mange overvejelser – ikke bare i forhold til arkitektoniske og stilmæssige byggevalg, men også overvejelser i forhold til, hvor du finder den bedste boligbygger til opgaven.

Når du bygger nyt hus, er det vigtigt, du først finder ud af, om dit boligbyggeri skal være et typehus eller om du søger en specialtegnet løsning. 

Når du har fundet din hustype, skal du finde det byggefirma, som bedst løser opgaven. Det kan dog være en vanskelig proces at filtrere et stort marked, hvorfor vi tilbyder en oversigt over nogle af landets bedste boligbyggere, som er vurderet af kunderne selv. 

Dygtige og troværdige byggefirmaer sikrer dig tryghed i byggefasen, når du har fundet den rette hustype at kontakte en specialist inden for. 

 

Typehuset

Et typehus går ofte under betegnelsens ”masseproduceret”, da hustypen er et færdigtegnet produkt, som en boligbygger kan opføre relativt ubesværet og inden for en kortere periode.  

Et typehus har et allerede et defineret design, du køber som en del af pakkeløsningen. På trods af betegnelsen typehus, findes der stadig utroligt mange variationer fra det ene byggefirma til det andet, der konkurrerer på pris, stil og kvalitet. Nogle byggefirmaer har endda produkter, hvor typehuset er tegnet af en velrenommeret arkitekt og hvor der er lagt større vægt på materialer og finish. Typehuset spænder derfor bredt i design. Dertil kan du naturligvis sætte dit eget klare præg på boligen med individuel en indretningsstil.

 

Fordele:

Økonomi: Din boligbygger giver dig et klart økonomisk overblik fra start til slut. Hele byggeprocessen bærer typisk præg af, at dit byggefirma arbejder inden for en meget velafprøvet byggetype.

Klarhed: Ofte er det muligt at se sin kommende boligtype ved at besøge udstillingshuse. Det giver et visuelt klart overblik, hvor du samtidig kan føle på materialer og vurdere hustypens stil.

Byggeforløb: Fordi typehuset er standardiseret, er byggeforløbet typisk hurtigere overstået. Det skyldes, din boligbygger har klare håndværks- og indkøbsaftaler, hvilket foruden hurtigere indflytning betyder bedre totalpris. Samtidig har du kun kontakt til ét byggefirma, som håndterer alle byggefaserne.

Ulemper:

Frihed: Fordi hustypen er standardiseret, er du mere låst i forhold til at træffe egne beslutninger om materialer og design. Du vil typisk kunne få opfyldt visse særlige ønsker, men forvent ikke store afvigelser i forhold til det typehus, du har valgt.

Rådgivning: Rådgiver og sælger er typisk den samme person hos byggefirmaet. Derfor kan du ikke forvente uvildig rådgivning. Ønsker du det, kan du naturligvis bestille rådgivning fra en tredjepart.

Miljø: Dit hus har samme udseende uanset om du har en byggegrund ved vand eller land. Du kan derfor ikke forvente, det er designet ideelt i forhold til f.eks. at skærme for vind, sollys og andre forhold. 

Konklusion: Et typehus er en økonomisk sikker løsning, hvor dit nybyggeri står klart hurtigere end i en typisk byggeproces. Du har mindre grad af valgfrihed i forhold til materialer og udformning, men har omvendt mulighed for at se, hvad du køber, hvis du besøger et udstillingshus.

 

Specialtegnede huse

Et specialtegnet hus er – som navnet antyder – specialtegnet ud fra dine behov og ønsker. Plantegninger, beregninger og meget mere laves med afsæt i dine specifikke ønsker, hvorfor du får et unikt hus, som udspringer af dine byggedrømme. 

Fordele:

Frihed: Kun dit budget sætter grænser for de til- og fravalg, du vil gøre til din bolig. Du kan få opfyldt alle dine ønsker, og få tegnet et hus lige nøjagtigt efter dine forestillinger. Det betyder naturligvis også, at du kan skræddersy huset til byggegrunden og det omkringliggende miljø.

Uvildig rådgivning: Når du selv står for dit nybyggeri, har du bedre muligheder for uvildig rådgivning, hvor rådgiveren ikke får provision for at sælge specifikke løsninger. Som boligbygger skal du træffe økonomiske valg, der ofte kræver viden om markedet, og her kan uvildig rådgivning give dig bedre muligheder. 

En løbende proces: Finder du midt i byggeriet ud af, at du vil udskifte løsning A ud med løsning B, har du mulighed for at tage din arkitekt med på råd og få den rette løsning baseret på byggeteknisk viden.  

Ulemper:

Økonomi: Der foreligger ingen klare økonomiske rammer fra projektets start.

Overblik: Særligt hvis det er første gang, du skal bygge nyt hus, kan det som boligbygger være en uoverskuelig proces. Der er mange mennesker og enheder, der får projektet til at gå op i en højere enhed, og særligt i starten af byggeprocessen kan det være svært at overskue projektet.

Byggeforløb: Et specialtegnet husbyggeri tager længere tid. Desuden er der ikke tale om et forløb, der er gennemført flere gange tidligere – som ved f.eks. typehuset – og derfor kan tidsplaner og økonomi skride, hvis ikke du har en stram køreplan. 

Konklusion: Du får fuld mulighed for at opfylde dine boligdrømme, da du selv bestemmer over design og materialer til dit boligbyggeri. Processen er helt fri i forhold til valg, men kan også være længerevarende og sværere at overskue – særligt det er første gang, du er involveret i nybyggeri. 

 

Find en kompetent boligbygger på Anmeld Håndværker

Uanset om du ønsker at bygge et typehus eller en specialtegnet bolig, får du brug for et byggefirma, der kan hjælpe dig igennem processen. 

Da boligbyggeri er en stor beslutning, er det værd at finde et byggefirma, som kan sikre en god og tryg proces, hvor du modtager god rådgivning og får et absolut tilfredsstillende slutprodukt.   

Anmeld-haanvaerker.dk sikrer dig overblik over nogle af landets bedste boligbyggere – vurderet af andre kunder, der allerede har været byggeprocessen igennem med de anmeldte byggefirmaer. 

Kunderne har vurderet deres oplevelser på parametrene kommunikation, aftale, pris, oprydning og tilfredsheds, hvilket tilsammen tegner et billede af det firma, du ser på. Anmeldelserne er ofte underbygget af kundernes egne ord og billeder, så du med ro i maven kan kontakte de byggefirmaer, som gang på gang har udført godt arbejde for deres kunder. Det minimerer risikoen for spildte penge og kræfter, og efterlader dig med de mest kvalificerede bud på boligbyggere, der leverer resultater, der er dine boligdrømme værdige.

Læs mere om forskellige spændende hustyper her.

Hvad koster det at bygge et dobbelthus? 

Prisen for at bygge et dobbelthus varierer betydeligt afhængigt af faktorer som beliggenhed, materialer, og arkitektonisk design. Generelt ligger omkostningerne pr. kvadratmeter lavere for dobbelthus sammenlignet med enkeltstående huse, da visse faciliteter, såsom vægge, kan deles. Prisen kan variere fra 10.000 DKK til 20.000 DKK pr. kvadratmeter eller mere, afhængigt af valg af materialer, udstyr og entreprenørs prissætning.

Hvad koster det at bygge et hus på 140 m2? 

Prisen for at bygge et hus på 140 m2 afhænger af en række faktorer, herunder beliggenhed, byggematerialer, og valg af entreprenør. Generelt kan omkostningerne variere fra 1.5 til 3 millioner DKK eller mere. Denne pris inkluderer ikke eventuelle ekstraudgifter som grundkøb, licensafgifter eller interiørdesign. Det er vigtigt at konsultere med byggefagfolk og entreprenører for at få præcise estimater baseret på individuelle krav og præferencer.