BDO

BDO er branchespecialister for håndværker 

Rådgivnings- og revisionsselskab BDO er både til fest og farver og tørre tal, som er gode at blive klogere af. De tørre tal kommer bl.a. i form af en analyse af finalist virksomhederne til Årets Håndværker. 
 

BDO har rigtig mange håndværksvirksomheder som kunder og har derfor stor ekspertise indenfor denne branche.

"Når vi nu har så mange håndværkere blandt vores kunder, så synes vi, at det er helt oplagt at være med til at fejre hele branchen ved dette arrangement. Man skal huske at fejre og feste en gang imellem – og hvorfor ikke gøre det sammen med sine samarbejdspartnere", siger Frank Barrit, seniorpartner og statsautoriseret revisor hos BDO i Kolding.

Udover at være eksperter i håndværkerbranchen, har Danmarks fjerdestørste rådgivnings- og revisionsselskab også et stort lokalkendskab grundet sine 31 kontorer rundt om i landet. Og der bliver holdt øje med finalisterne og vinderne derude: 

"Jeg glæder mig da personligt til at se, om nogle af mine kunder løber af med en pris, og jeg ved, at mine kolleger rundt om i landet også tjekker listerne over finalister og vindere for at se, om nogle af deres kunder skulle stå der", siger Frank Barrit, som glæder sig til arrangementet og håber på en aften, der bliver mindst lige så festlig, som de foregående år.

BDO præsenterer
ÅRETS HÅNDVÆRKER® kategorier