terrassetag
Super fint arbejde i høj kvalitet - udført effektivt og ordentligt af en dygtig tømrer Rasmus
Tagskifte og op pudsning af facadevægge
selv tagskiftet blev overtaget fra en anden tømrer grundet tidspres, og BL havde tid til opgaven. Det hele var OK med os, da vi kunne se vi ville ramme en tør periode. Den tidligere tømrer og BL lavede internt en overdragelse, og vi havde et opstartsmøde med formanden, for at sikre os at alt var som aftalt. Han kom med et forslag til opstart, som vi accepterede. Det kommer som aftalt, er rigtig gode til at informere om ændringer i god tid, hvis der er dage de ikke kommer. De er super gode til at rydde op, og det har virkelig været en fornøjelse. Vi har ikke skulle tænke en selvstændig tanke selv, andet som lige at sørge for at drengene på taget havde kolde sodavand nok. Jeg lavede en aftale med tømrerne om jeg gerne ville hjælpe med at køre affald væk, og de har være super gode til at sortere, lægge i fornuftige bunker og endda fylde traileren for mig. Jeg er af den overbevisning at hvis ikke man kan andet, så kan man altid rydde op - og så kan de fokusere på det de er gode til på taget. Man kan sætte sit ur efter lærlingen. Han kommer altid som den første kl 07, og gør klar til at svenden kommer - ligeledes er han den sidste der tager hjem når der er ryddet op. Mureren er en utrolig lun og rar herre der endnu ikke er blevet træt af mine utallige spørgsmål. Huset er pudset, og jeg har mange spørgsmål til vedligehold. Dem tager han med et smil. Alt i alt er vi rigtig tilfredse. Ingen bøvl, god kommunikation og rigtig behagelig oplevelse at sidde som tilbagelænet bygherre hvor man trygt kan overlade det hele til BL.
Montering af solcelleanlæg
Virkelig venlige og fleksible håndværkere. Da der var en udfordring med at få monteret hele anlægget på en dag (min fejl), var de så søde til at aftale at komme et par gange efter andre jobs, så jeg ikke skulle bagerst i køen til ny tid i kalenderen.
Vi fik lavet overdækning ved bryggersdør
Casper havde lavet hegn for os, så det gav god mening at kontakte ham igen, da vi skulle have overdækning. Casper gav et tilbud, og vi fandt dato for opgaven. Opgaven var sat til 1 dag. Casper udførte opgaven og vi fik en perfekt overdækning.
Vi fik lavet havehegn med kattesikring
Jeg kontaktede Casper for, at få et tilbud på hegn med kattesikring. Casper kom dagen efter, samme weekend fik jeg tilbud på opgaven pr. Mail. Vi aftale dato for opgaven. Casper kom til den aftalte tid, opgaven var sat til 2 dage, hvilket blev overholdt. Casper ryddede op efter sig. Og vi er superglade for hegnet.
Nyt tag
Jeg henvender mig til Foon for at få skiftet mit tag, Ole kommer forbi afgiver et tilbud som vi accepterer, opgaven bliver startet og vi får fin information om opgave start og slut. Foon efterlader en opryddet arbejdsplads og det er jo dejligt..Undervejs bliver et have bord ødelagt ved et uheld, men de er lynhurtige til at meddele dette og sørge for erstatning, alt i alt vil vi klart anbefale andre at bruge Foon ApS..:-)
Renovering af lokale
Tak til 3-byg for kanon flot renovering af vores forretnings lokale i Helsingør. … og tak for at I kunne træde til med kort varsel flot håndværk Super serviceminded team Opgaven blev udført til vores fulde tilfredshed Henriette Berg
Lagerhal på 2.000 kvm
Vi arbejder som professionelle ejendomsudviklere og havde behov for en totalentreprenør til at opføre en ekstra hal til vores logistikcenter i Hasselager. Midtjysk Albyg har igennem hele processen (indledende dialog, kontraktindgåelse, projektering, byggeri og aflevering) været gode og nemme at samarbejde med. De udfordringer der altid dukker op undervejs i et byggeri, har vi i god fælles dialog fundet løsninger for. Som det ofte sker, opstår der fra bygherres side lidt ekstra ønsker og disse er også blevet imødekommet med fair prisafregning. Alt i alt en rigtig god oplevelse, hvorfor vi sagtens kunne finde på at benytte Midtjysk Albyg igen.

































