bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035

XCMG Danmark markedsfører, sælger og servicerer et bredt udvalg af elektriske Entreprenørmaskiner produceret af XCMG i Kina. Aktuelt omfattes produktgrupperne grave-og læssemaskiner samt teleskoplæssere. XCMG er ikke bare en af verdens største producenter af entreprenørmaskiner, XCMG er også kendt for sin høje kvalitet og ydeevne. Det vil sige fossilfrie, batteridrevne entreprenørmaskiner i verdensklasse. Europa servicerer XCMG fra deres logistikcenter i Krefeld udenfor Düsseldorf – her findes demo maskiner, reservedelslager, træningscenter for reparatører, teknisk support og meget andet.
Teknologien på plads
I Danmark varetages XCMG aktiviteter af YES-EU Denmark A/S, og XCMG Danmark er således en af hovedaktiviteterne i selskabet, og ikke et selvstændigt selskab. YES-EU Denmark A/S er et af flere selskaber i YES-EU Gruppen. YES-EU Gruppen er hjemhørende i Schweitz, 100% familieejet, og snart repræsenteret i alle lande i Europa, og med yderligere et selskab i USA. YES-EU gruppens forretningside er fokuseret på batteriløsninger indenfor maskiner og transport, og selskabet er i dag en af de største europæiske leverandører af batteri-busser og samtidigt relativt store med hensyn til BESS- og ladeløsninger
XCMG Danmark påbegyndte sin rejse i Danmark den 1. august 2025, og frem mod årsskiftet er der fuld fokus på opbygning af en landsdækkende serviceorganisation, forhandleraftaler, sikring af fleksible ladeløsninger og mulighed for opladning, og naturligvis: SALG. Første sending af maskiner lander i Danmark omkring årsskiftet, nogle er solgt og andre skal ud i markedet for test og DEMO.
Kendt profil på entreprenørsiden
Jesper Larsen, CEO i YES-EU Denmark A/S, har valgt at indsætte Erik Høi som ansvarlig for de nye tiltag. Erik Høi kommer med stor og lang erfaring fra entreprenør og -maskinbranchen, herunder den GRØNNE OMSTILLING – både fra udlejning, salg og produktion.
Programmet af maskiner vil dække hele spektret inden for eldrevne entreprenørmaskiner. Det vil sige elektriske og fossilfri læssemaskiner, teleskoplæssere, gravemaskiner mv., alle i forskellige størrelser.
Der vil være tale om meget store brændstofbesparelser, et meget mindre CO2 aftryk, og i Danmark er der desuden muligheder for tilskud til anskaffelse, såfremt man skifter en dieselmaskiner ud med en fossilfri maskine.
Nye krav
Der er mulighed for at høste lavthængende frugter, som vil figurere på positivsiden i ESG-regnskabet.
Målet med importen af XCMG fossilfrie entreprenørmaskiner til Danmark er at opnå en signifikant markedsandel over tid. Qua den grønne omstilling og nye klimakrav i Danmark, er der skærpede krav til miljøet i byggereglementet, og kommende offentlige udbud vil stille krav til entreprenørerne om via LCA-rapporter, ESG-regnskaber mv. at kunne dokumentere udledninger og emissioner fra de maskiner der stiller på byggepladserne.