Gå til hovedindhold
Udskiftning af vinduer

Fire råd ved udskiftning af eksisterende vinduer

Nye vinduer kan være en særdeles god investering. Ikke alene fornyer det boligens udtryk, det kan også være en god økonomisk investering i form af lavere varmeregning. Særligt de nye modeller af lavenergiruder kan forbedre boligens energieffektivitet betragteligt. Men hvordan går man til opgaven? Hvad koster det? Og hvordan sikrer man sig den bedste montør af de nye vinduer? Det og meget mere vil du finde svar på i denne artikel.

1. Dan dig et overblik over priser på montering af vinduer

Prisen på montering af nye vinduer afhænger af en lang række faktorer og derfor er det svært at give et eksakt prisestimat for prisen på nye vinduer. Prisen vil bl.a. afhænge af, hvilket tømrerfirma du vælger til opgaven, ligesom det vil afhænge af specifikationer for monteringsopgaven. Ikke desto mindre ligger prisen på montering af vinduer under 2,3 m2 på ca. 1850 DKK inkl. moms per vindue, mens montering af vinduer over 2,3 m2 typisk koster omkring 2850 DKK inkl. moms per vindue. Du kan se mere om priser og prøve prisberegneren for montering af vinduer på Primabolig.dk. Uanset hvad vil den endelige pris afhænge af opgaven, og derfor kan det anbefales at indhente tilbud fra tømrerfirmaer, hvis man vil have et retvisende billede af prisniveauet.

2. Overvej et tømrerfirma som er medlem af Byg Garanti

Ligesom ved alle andre byggeopgaver er der en risiko for, at der opstår fejl og skader. Det vil som regel være pålagt tømrerfirmaet at udbedre disse fejl, mangler eller skader. Men man vil være bedst dækket ind, hvis man vælger et tømrerfirma, som er medlem af Byg Garanti. Ordningen dækker pr. den 1. juli 2017 dine tab med op til 150.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Efter arbejdet er færdigt, dækker garantien i op til tre år for synlige fejl og op til ti år for skjulte fejl og mangler.

3. Læs anmeldelser fra kunder

Ligesom man tjekker kundeanmeldelser igennem, når man køber et nyt produkt eller lignende, bør man gøre det samme, når man indhenter tilbud fra tømrerfirmaer. Her vil man bemærke, hvis der måtte være kunder der måtte være utilfredse med servicen fra et pågældende tømrerfirma. Det vil for manges vedkommende være udslagsgivende for valget af, hvilket firma som skal montere vinduerne. Du kan enten lave en google-søgning eller kigge denne side igennem for kundeanmeldelser.

4. Tjek entreprisens årsregnskab

Der er altid en risiko for, at et firma, som du allerede har betalt, går konkurs. Men du kan minimere risikoen markant ved at kigge firmaets årsregnskab igennem. Langt de fleste totalentrepriser er nemlig registreret som enten ApS eller A/S, hvorfor du har fuld adgang til firmaets regnskab. Når du kigger på regnskabet, er det væsentligt at kigge på virksomhedens gæld relativt til virksomhedens aktiver. En virksomhed uden gæld har meget lille sandsynlighed for konkurs, mens en virksomhed med høj grad af kortfristet og langsigtet gæld relativt til aktiver er i højere risiko for konkurs.