Gå til hovedindhold

Byg din drømmeterrasse

 

Hvis ikke du allerede har en terrasse, bør du virkelig overveje at få det, hvis du har haven til det. Det er så rart at have en terrasse, fordi det fungerer som et perfekt opholdssted om sommeren især. Du kan invitere dine venner forbi til en grillaften, spise frokost med din familie eller nyde et glas vin alene en sommeraften. Men hvordan kommer du lige i gang med en terrasse?

 

Hvor skal din terrasse være?

 

Når du har besluttet, at du gerne vil have en terrasse, skal du bare finde ud af, hvor den skal ligge henne i haven. Det mest naturlige ville være at placere den i forbindelse med en havedør og i forlængelse i dit hus, men det er ikke altid det mest optimale. Det er vigtigt, at du tager solen og vinden med i dine betragtninger. Der er nemlig ingen, der gider sidde på en terrasse, hvor det altid blæser.

 

Find de rette materialer

 

Du kan lave din terrasse af mange forskellige materialer. Det afhænger helt af, hvad du synes er flottest og rarest. Det kunne f.eks. være træ eller fliser. Hvis du er i tvivl, kan du altid tage ud i nogle forretninger og få noget inspiration. Udover træ eller fliser, har du måske brug for flisesand el.lign. Herefter er det bare at komme i gang med terrassen. Hvis ikke du har mod på at gøre det selv, kan du altid kontakte en håndværker.

 

Gør din terrasse hyggelig

 

Hvis du skal få god brug ud af din terrasse, er den også nødt til at være hyggelig og indbydende. Det kan du sørge for ved at pynte op med nogle forskellige ting. F.eks. er det rigtig hyggeligt med et bålsted eller lanterne. Ellers kan du pynte op med nogle flotte krukker med farverige blomster i. Det er alt sammen med til at give noget stemning.