Gå til hovedindhold

Boligmarkedet er historisk hedt – hvad det betyder for dig

Høj fart på boligmarkedet. Glohedt boligmarked. Boligmarked i top. Overskrifter om et boligmarked der slår nye salgsrekorder, står i disse tider i kø. Rekordhøje prisstigninger der ikke har set deres lige siden før finanskrisen har medført et øget fokus på de danske boligpriser. Men hvordan står det egentlig til, og hvordan spiller de høje boligpriser ind på andre brancher?

 

Historisk hedt boligmarked

 

I juni kom det frem at boligpriserne i Danmark i gennemsnit var steget med 14 procent i forhold til niveauet da landet blev lukket ned i marts 2020. Dette tal er højt nok i sig selv, men ser man mod de større byer, herunder i særdeleshed Aarhus og København, er tendenserne endnu vildere.

 

Medierne flyder for tiden over med historier om vilde prisstigninger på boliger der ikke umiddelbart virker som noget fra et afsnit af ”Liebhaverne”. Lejligheder på Nørrebro på under 100 m2 der formår at stige med over en million kroner på under et år.

 

Priser som disse trækker tankerne tilbage til årene op til finanskrisen i 2008, hvor boligboblen for alvor bristede. Selvom det bredt diskuteres om man skal være lige så nervøs som dengang, er der ingen tvivl om, at vi står midt i et historisk hedt boligmarked.

 

Konsekvenser for andre brancher

 

Et historisk hedt boligmarked kan ikke opstå uden at have konsekvenser andre steder. To af de brancher der nyder godt af de høje huspriser, er særligt håndværkerne og møbelforretningerne. I takt med at der købes nye huse følger også en masse boligprojekter, og disse kræver typisk møbler og ombygninger.

 

For håndværkerne gælder det både, at man i disse dage tjener gode penge på at opgradere nykøbte huse, men også husejere der har boet i samme hus i mange år, får i disse dage opgraderet på hjemmefronten. Dette skyldes til dels ubrugte penge på ferie som resultat af Coronakrisen, men også at mange ser det som en god investering på det hede boligmarked.

 

Gyldne dage for møbelforretninger

 

Også møbelforretningerne har gode dage for tiden. Efter at Corona-krisen ramte branchen som den ramte hele detailbranchen, har det varme boligmarked været et kærkomment guldæg. For når folk flytter, er det sjældent bare huset der skal være nyt. Med nyt hus følger nye møbler.

 

Dette gælder både når folk køber større, men faktisk også når folk går til mindre. Det første siger sig selv – større bolig, flere møbler, men sidstnævnte er også en del af forklaringen på de gode møbeldage i Møblér butikkerne. Er du pensionist eller på vej mod den pensionsmodne alder og sidder på en familievenlig bolig i en af de større byer, kan du hurtigt score en god fortjeneste ved at sælge videre og rykke i noget mindre.

 

Mindre boliger kræver dog færre møbler, men ofte kræver det også helt nye møbler der passer bedre til boligen. En stærk boligtrend som mange kigger mod, særligt nu i et boligmarked hvor hver kvadratmeter tæller, er møbler der har flere funktioner. Dette kan være senge med opbevaringsplads eller vægophængte skriveborde, alt sammen noget der bedre udnytter pladsen og giver dig endnu mere for pengene i den bolig du køber.