Gå til hovedindhold

Alt du skal bruge for at male derhjemme

Har du bestemt dig for, at det nu er blevet tid til at male nogle af væggene derhjemme? Så er du kommet til det rette sted. Du er nemlig nødt til at have fat i alle de rigtige ting, inden du for alvor kan komme i gang. Derfor er det også vigtigt, at du rent faktisk ved, hvad det er, du skal have fat i af ting og sager.

Ved at læse videre i denne artikel kan du nemt danne dig et overblik over, hvad der skal til for at begynde på dit malerprojekt. Når du så er klar til at male, så er alt det, du læser om her, i øvrigt noget, du kan købe på flugger-horsens.dk.

Du skal have den rigtige maling

Det første og vigtigste, du skal have, når du skal male derhjemme, er selvsagt selve malingen. Når du skal udvælge den helt rigtige maling til dit projekt, så skal du huske på, at det ikke kun handler om at vælge den rigtige farve med den perfekte glans. Det gør det også, men vigtigere er det at vælge en maling, som er velegnet til lige netop dit projekt.

Der kan være store forskelle på den enkelte maling og dens unikke egenskaber. Derfor er der altså også forskel på, hvor velegnet én maling er i et særligt tilfælde sammenlignet med en anden.

Du kan for eksempel få maling, der er beregnet til:

  • Træ, som er indenfor
  • Træ, som er udenfor
  • Vægge
  • Gulve
  • Sokler
  • Og vinduer

Klargøring af vægge

Inden du rent faktisk når til at male, så er det også meget vigtigt, at du klargør dine vægge. Hvis dine vægge ikke er gjort grundigt rene, eller der er små huller og ujævnheder, som ikke er rettet op på, vil du ikke få et jævnt resultat, når du er færdig med at male.

Du skal derfor blandt andet have fat i:

  • Spartel
  • Spartelmasse
  • Og sæbe

Sådan kan du nemlig få dine vægge, eller hvad du ellers har behov for at male, klargjort til en ny gang maling.

Tilbehør til at male med

Du skal også sørge for at have det rigtige tilbehør til dit projekt. Der skal blandt andet være tilbehør, som kan bruges til at påføre maling, men der er også andre ting, som vil kunne hjælpe dig meget i dit arbejde.

Til at påføre malingen skal du have fat i en malerrulle. Når du skal male en større flade, har du behov for en malerrulle, så påføringen bliver nemmere og hurtigere gjort. Derudover vil en rulle også give et mere jævnt resultat, end hvis du skulle bruge en pensel. For at kunne nå alle dele af væggen, kan du også have glæde af et skaft, som kan forlænges.

Du har dog også brug for en pensel for at kunne nå rundt i kanterne, så også de bliver lige. Det er det, du gør til sidst.

Malingen vil du typisk opbevare i en malerbakke, som passer til lige at køre malerullen igennem.

Husk også at dække af, så du ikke får maling på nogle af de steder, du ikke vil have det. Du kan bruge gamle aviser eller afdækningsplast, som kan lægges på gulvet. Sørg også for at sætte afdækningstape i alle kanter, så du kun maler det, du skal