baseret på 142 anmeldelser
Anmeldelser
2 badeværelser og et omfangsdræn.
Mathias Winther afgav bedste samlede tilbud på renovering af et badeværelse, etablering af nyt badeværelse i kælder samt omfangsdræn. Han havde alle faggrupper med ude ifm besigtigelse inden tilbudsafgivelse, hvilket allerede indledningsvist gav en god mavefornemmelse.
Heldigvis gik vi med Mathias og hans folk. Der har været meget god og nem kommunikation, altid overholdelse af aftaler, respektfuld og ærlig dialog i byggeprocessen. Og frem for alt høj faglighed og faglig stolthed. De få gange, vi havde bekymringer ift arbejdet, kom Mathias ud og tog sig tid til at foretage de tilpasninger der skulle til, for at vi var trygge og glade. Hans kollega Martin, som også var en del inde over vores projekt, var lige så service-minded, tilgængelig og venlig.
Vi vil give Mathias Winther ApS de bedste anbefalinger og vil selv bruge ham igen, hvis det skulle blive nødvendigt.
Fra mørkt og opdelt til lyst og sammenhængende – et åbent køkken-alrum med ovenlys, nye døre og kærligt genopbygget køkken.
Vi har netop afsluttet et større renoveringsprojekt med Mathias Winther ApS – og vi kunne ikke være mere tilfredse!
Projektet omfattede bl.a. udvidelse af vores køkken-alrum med nye ovenlysvinduer, nedrivning af væg, udskiftning af vinduer til terrassedøre, etablering af en ny bordplade samt genanvendelse af vores eksisterende køkken. Derudover blev der lagt mikrocementgulv og koordineret arbejde med både elektriker, VVS’er og maler.
Mathias fungerede ikke blot som tømrer, men som en dygtig og struktureret entreprenør, der styrede processen professionelt og effektivt. Tidsplanen blev overholdt, og vi følte os trygge hele vejen igennem – også i den halvanden måned, hvor vi boede ude under arbejdet.
Et særligt shoutout skal gå til Martin, Henrik og alle de dygtige lærlinge, som gjorde et super godt stykke arbejde på pladsen.
Vi følte os hele tiden inkluderet i processen og oplevede stor lydhørhed over for vores input og idéer. Det blev ikke bare “et færdigt resultat”, men et samarbejde mellem kunde og håndværker – og det gjorde en stor forskel for os.
Vi står nu tilbage med et utroligt flot og funktionelt resultat og sender de varmeste anbefalinger videre til Mathias og hele hans hold. En sjældent positiv oplevelse i byggebranchen!
Håndværkerens egne billeder
Fra mørkt og opdelt til lyst og sammenhængende – et åbent køkken-alrum med ovenlys, nye døre og kærligt genopbygget køkken.
Istandsættelse af 70'er hus
Vi har haft fornøjelsen af at få renoveret vores 70'er hus af Mathias Winther og hans team, og vi er blevet enormt glade for resultatet. Udover at udskifte alle vinduer, har de stået for en omfattende indvendig renovering, som inkluderede opbygning af huset med gulvvarme, isolering, gulve, vægge, lofter og et nyt køkken. Mathias og hans eget team har været yderst imødekommende og venlige, og kommunikationen har fungeret rigtig godt. Der skal også lyde en ros, for den maler Mathias arbejder sammen med - som også har udført et flot stykke arbejde.
Mathias er meget detaljeorienteret og hopper ikke over, hvor gærdet er lavest. Han holder hvad han lover og træder hurtigt til, hvis noget ikke er som aftalt.
Jeg kan klart anbefale Mathias og hans Team.
Håndværkerens egne billeder
Istandsættelse af 70'er hus
Nyt badeværelse
Mathias har stået for totalentreprisen på etablering af helt nyt badeværelse, og kontakt med alle de involverede håndværkere. Oplevelsen har været super behagelig, og arbejdet professionelt med fin sans for detaljer, vi ikke selv havde tænkt over. Der har været taget hånd med det samme om udfordringer i processen, og det har altid været muligt at komme i kontakt med Mathias. Stor ros og tak til alle de involverede håndværkere for udførelsen og den flotte finish, vi er så glade for, at få opfyldt drømmen om et ekstra badeværelse. Vi kan varmt anbefale Mathias og hans team.
Nyt badeværelse
Renovering med udskiftning af vinduer, terassedøre, opsætning af gipsvæg mv.
Vi har fået lavet en opdeling af værelse og klargøring til bruseniche samt udskiftet vinduer og etableret nye ovenlysvinduer og terrassedøre.
Kommunikation og overholdelse af aftaler var mere end i orden. Det samme gælder kvaliteten af arbejdet, som endda blev færdigt før tid. Både Mathias og hans medarbejdere er dygtige og ordentlige folk, som vi kun kan anbefale.
Renovering med udskiftning af vinduer, terassedøre, opsætning af gipsvæg mv.
Renovering og skift af tag på udhus
Mathias Winther har et meget veldrevet firma. Der er meget hurtig respons og alle aftaler overholdes altid. Det er tredie gang jeg har fået udført arbejde af dette firma og jeg kan varmt anbefale dem.
Skal du have en Tømrer du kan stole på, ja så er dette firmaet du skal anvende.
Køkkengulv
Mathias og Martin har oprettet mit køkkengulv, og lagt nyt gulv. De har været yderst hjælpsomme og professionelle, og arbejdet er udført rigtig pænt. Martin har yderligere lavet nye pyntelister rundt om hele åbningen ind til køkkenet, det er blevet så flot.
Renovering af hus
Jeg har kun gode ting at sige om Mathias og hans folk. Kommunikationen har været fremragende og vi er hele tiden blevet løbende informeret om hvad der skulle ske. Tilbud og tidsplan er blevet overholdt fuldt ud.
Kvaliteten af det udførte arbejde er fremragende, og har der været enkelte problemer, så har Mathias været lynhurtig til at tage hånd om dem.
Skal vi have lavet noget i fremtiden, så bliver det Mathias som vi vælger.
Renovering af hus
Køkkenterasse
Mathias Winther og hans team udførte et flot og grundigt arbejde i konstruktioneen af vores nye køkkenterasse. Den fremstår meget smuk præget af opmærksomhed på detaljer og et højt håndværkerfagligt niveau.
Mathias og hans team er super behagelige og venlige at omgås og kommunikationen er i top.
Vi kan varmt anbefale Tømrer/Snedkerfimaet Mathias Winther og vil vende tilbage til denne kompetente virksomhed når nye tømrer/snedker opgaver skal udføres.
Ingelis Arnsbjerg og Bill Harrar
Total nedrivning og renovering af badeværelse
Vi har haft den kæmpe fornøjelse af at have fået lavet en totalrenovering af vores badeværelse af Mathias & co og jeg kan kun på det varmeste anbefale firmaet til andre.
Vi fik selv anbefalet at tage fat i Mathias fra et andet par som været meget tilfredse med deres totalrenovering af deres hus, og vi havde haft en rigtig skidt oplevelse med et tidligere projekt, så derfor var det ekstra vigtigt at vi havde helt ro i maven med både fagligheden og da vi har 3 børn, at processen og koordinering kørte af sig selv uden nævneværdig involvering fra os.
For os var det vigtigt at få god sparring og nogen som selv kunne drive hele entreprisen og projektet selv, da vi ikke selv har meget viden og havde brug for støtte og kyndig vejledning i processen. Det må man i høj grad sige at Mathias & co har leveret på. Vi har et over 100 år gammelt hus med skæve vægge og der blev løbende foreslået de optimale løsninger i byggeprocessen og vi fik lavet nogen kanon løsninger som vi ikke selv havde tænkt over. Alle de mennesker fra faggrupperne (Murer, VVS, El, Glarmester, Tømrer) har været ekstremt behagelige, rare, kompetente og pligtopfyldende, og graden af finish og øje for detaljer har vi aldrig før oplevet på det niveau. Vi boede ikke hjemme i perioden, men der blev mødt ind fra kl. 7 af hver morgen, og der var god kommunikation og ingen aftaler som ikke blev overholdt.
En helt igennem god proces fra start til slut, hvor vi har følt os trygge, prioriterede og er ovenud lykkelige med slutresultatet.
Vi kommer til at bruge Mathias Winther som vores faste håndværker på alle vores fremtidige projekter.
De aller varmeste anbefalinger herfra!
reparation af tagsten med stokskruer til fæstning af solpaneler
God positiv attitude i forhold til at løse de logistiske udfordringer der var, ift. leje af lift og koordinering med el-firma. Det var egentlig det sværeste i opgaven og blev tacklet meget tilfredsstillende.
Nyt tegltag på stuehus fra 1880.
Arbejdet bestod i at nedtage et ca. 90 år gammelt tegltag, efterisolere op til 300 mm i skunk og loft, montere undertag, skifte 7 Velux vinduer til nyeste variant og montere nye tagrender samt lægge et nyt tegltag på ca. 220 kvm. tagflade. Arbejdet blev gennemført til tiden som aftalt. Firmaet har venlige, top professionelle og effektive medarbejdere, der udførte arbejdet til vores store tilfredshed. Firmaet valgte gode løsninger under processen, herunder at foreslå en virkelig flot teglsten, som anvendes til klassisk renovering, og som passede perfekt til huset. Vi er meget tilfredse med det færdige resultat og kan varmt anbefale firmaet.
Fik kendskab til virksomheden via et førende byggemarked.
Nyt tag
TILFØJET/OPDATERET: 08-07-2024
Jeg skulle bruge et nyt tag på min staldbygning.
Opgaven bestod af:
Nedtagning af det gamle tag
Bortskaffelse af de gamle asbestplader
Opretning af spær og montering af undertag
Montering af nyt tag fra Lindab og tagrender
Alt dette blev gjort after aftale, og udført omhyggeligt.
--------------------------------------------------
OPRINDELIG ANMELDELSE:
Dato: 08-07-2024
Karakter: 4.80
Jeg skulle bruge et nyt tag på min staldbygning.
Opgaven bestod af:
Nedtagning af det gamle tag
Bortskaffelse af de gamle asbestplader
Opretning af spær og montering af undertag
Montering af nyt tag fra Lindab og tagrender
Alt dette blev gjort after aftale, og udført omhyggeligt.
Håndværkerens egne billeder
Carporttag og vandskade udbedring i bryggers
Kontaktede Mathias Winther efter vandskade I bryggers og vand, der løb ned ad ydermuren. Fik hurtigt en besigtigelse og et tilbud om udbedring af vandskade og nyt carporttag med øget hældning. Arbejdet blev udført indenfor en måned efter første henvendelse. Der var løbende rigtig god kommunikation med Mathias og teamet af håndværkere. Arbejdet er udført med omhu og kvalitet i håndværket. Der var skybrud umiddelbart efter arbejdet var færdiggjort og en mindre utæthed ved carporttag blev udbedret øjeblikkelig. Vi er glade for vi valgte Mathias Winther til udbedring af vores problem og vil bestemt benytte Mathias Winther igen til håndværksarbejde på vores hus. Mvh Birgitte Randeris, Karlslunde
Nedrivning af væg og opbygning af væg
Havde fornøjelsen at have Mathias og hans kollegaer forbi til en opgave, hvor der skulle laves et mindre kontor og større stue.
Det blev klaret hurtigt, godt og professionelt. Et virkeligt godt stykke håndværk! Jeg vil uden tvivl anvende Mathias igen til det næste projekt.
Nedtagning af skorsten og udbedring af carport
Endnu engang et meget tilfredsstillende stykke arbejde udført af Mathias og hans folk
Træterasse
Super god kommunikation både før, efter og under opgaven. Alt er gået præcist som aftalt.
Engagement og faglige kompetencer har resulteret i et super flot resultat.
Jeg kan varmt anbefale Mathias og resten af holdet.






























