bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Selskabets formål er at producere og sælge gulve, lak, olie og tilbehør under navnet Junckers og anden beslægtet virksomhed hermed.
Som, ofte, magtesløs håndværkerkunde og - i dette tilfælde - absolut
lægmand udi gulvslibning og - behandling, er Morten og Pates Gulve intet
mindre end det bedste match.
Aftalerne er på plads, prisen er på plads og vigtigst: håndværket er på
plads. Og selv om ungdommens sløvsind synes at have et vist tag i de herlige
knægte, Morten har beskæftiget, ender det hele lykkeligt. Men selv her
træder Morten Pate i karakter, idet han såmænd også er en eftertænksom
og omsorgsfuld arbejdsgiver.
De bedste anbefalinger herfra.
Ole, Frederiksberg
Efter flere dårlige håndværkeroplevelser var det en lise at få besøg af
Pate gulve. Morten var flink og hjælpsom, da han kom for at give tilbud. De
to håndværkere, der sleb gulvet gav et behageligt førstehåndsindtryk, og
det var uden kvaler, at vi gav dem nøglen til lejligheden. Og med god grund.
Vi fik slebet et 130 år gammelt gulv med fernis. Det er nu blødt og fint.
Det samme gælder et gulv i en lang gang, hvor et 10 år gammel gulv er
blevet flettet sammen med nogle nylagte planker. Det er dårligt til at se,
at det er lagt af to omgange. Der var rent og pænt, da vi kom hjem. Og det i
en sådan grad, at vi ikke selv gad finde støvsugeren frem.
Det var let at få en hurtig aftale i hus. De kom til aftalte tid og udførte
deres job rigtig godt.