MidtVest Malerfirma ApS er etableret i 2007 og drives i dag af de erfarne malermestre, Ivan Jakobsen og Natalie K. Hounisen. Sammen besidder vi mange års professionel erfaring inden for det gamle håndværk, og vi er derfor godt rustet til enhver tænkelig maleropgave.
Udover Ivan og Natalie beskæftiger MidtVest Malerfirma som regel 3-4 malersvende og vores kontordame.
Vi uddanner også lærlinge.
Vestjyllands kompetente malerfirma.
Vores base er i Ulfborg, og vores naturlige geografiske område for udførelse af opgaver er Ringkøbing, Søndervig, Ulfborg, Vemb, Holstebro.
Vi har derudover et godt kundenetværk i og omkring Hvide Sande, og turen går også sommetider en tur til Lemvig og Harboøre, når der er en opgave som passer godt til os.
Søger du et kompetent malerfirma til din opgave, hvor kvaliteten er i højsædet, så er du mere end velkommen hos os.
Hvis du leder efter Danmarks billigste malerfirma, så er der nogen andre, som er supergode til det :-)
Bred kundegruppe
Vi har et bredt spektrum af interesseområder og udfører arbejde for en lang række forskellige kunder.
Vi henvender os blandt andet til:
- Private bygherrer
- Private husejere
- Sommerhuse
- Underentrepriser
- Fagentrepriser
- Erhvervsbyggerier
- Udlejningsboliger.
Vi tilbyder blandt andet følgende former for indvendigt malerarbejde:
✔︎ Maling af lofter og vægge
✔︎ Maling af indvendigt træværk (paneler, døre, vinduer, karme mv.)
✔︎ Fuldspartling og opsætning af filt og andre vægbeklædninger.
✔︎ Rådgivning i farvevalg og planlægning
Vi tilbyder blandt andet følgende typer udvendigt malerarbejde:
✔︎ Facaderenovering
✔︎ Maling af døre og vinduer
✔︎ Diverse træbeskyttelse af hegn, skure, carporte, terrasser mv.
✔︎ Maling af facader, gavle, sternbrædder, vindskeder og tagudhæng
Særlige ydelser
✔︎ Særlige malingstyper - Ønskes væggene malet med silikatmaling eller andre specialprodukter, som f.eks. lugtabsorberende maling eller særlig allergivenlige produkter, så har vi erfaring med disse områder.
✔︎ Salg af maling - Køb din maling hos malermesteren. Når du ønsker at udføre dit malerarbejde selv, kan du med fordel købe malingen hos os. Vi er forhandler af Beckers Maling, som er produkter af særlig høj kvalitet, med fokus på miljøvenlig produktion og indeklimavenlige egenskaber.
Du finder Malerens Farvebutik på Holmegade 18b, 6990 Ulfborg.
Kvalitetsorienteret malerarbejde
Vi lægger naturligvis vægt på at give dig en fornuftig pris, som passer til opgaven, men allermest vægter vi kvaliteten. Vores holdning er at en billig pris aldrig kan retfærdiggøre en dårlig kvalitet. Vores målsætning er til stadighed at vores ry blandt kunder, placerer os blandt områdets bedste malere.
Vi har ydermere et solidt netværk af kvalitetsbevidste håndværkere, som vi samarbejder med ved opgaver, der breder sig ud over vores ekspertiseområde som malermester.
Vi er medlem af Danske Malermestre og vores private kunder er dækket af Danske Malermestre´s Garantiordning. Dette kan du få mere information på www.enrigtigmaler.dk
For yderligere information om vores arbejdsområder, eller andre spørgsmål og ønsker står vi klar som din personlige og fagkyndige malermester nær Ringkøbing, Holstebro og omegn. Kontakt os på ovenstående telefonnummer eller mail, for en snak eller et uforpligtende tilbud.
Med venlig hilsen
Ivan & Natalie - Midtvest Malerfirma ApS