bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Se de sidste opdateringer sidst på siden.
Vi påbegyndte i novembber 2009 bygning af nyt stuehus på Basnæs i
Næstved. Projektet som var en totalentreprise ved det nu konkursramte FMP
Ejendomme, skulle have taget otte en halv måned. FMP ejendomme sjuskede og
måtte lave så meget om, at man en måned før slut kun var halvfærdige. I
Juli 2010 gik firmaet konkurs. For at få styr på mangler og erstatning
afholdtes der i lige før påske 2011 syn og skøn hvofrefter vi fik udbetalt
den stillede garanti og vi kunne bygge videre.
Vi havde af en murermester i Vejlø, som ikke selv havde tid, fået anbefalet
Jørn Johansen A/S. På grundlag af en række gode møder og gennemgange af
det halvfærdige hus påtog Jørn Johansen A/S sig at færdiggøre huset til
indflytningsklart i hovedentreprise til fast pris.
Tidsrammen i kontrakten med Jørn Johansen lød på tre måneder. Pga af
hurtigt opståede mangler og byggesjusk har færdiggørelsen indtil videre
taget snart seks en halv måned. Manglerne er og har været så omfattende at
Jørn Johansen A/S stort set har måtte lave tingene om mindst en gang, nogle
ting to gange.
Jørn Johansen A/S mener man er færdige med arbejdet og indkalder (selv om
entreprenør kun kan færdigmelde) til aflevering d. 17. februar 2012, men
pga væsentlige mangler måtte vi og vores rådgiver afvise afleveringen ved
afleveringsforretning d. 29. februar. På onsdag d. 14 marts udløber 10
dages fristen til udbedring af de over hundrede mangler, hvoraf en hel del er
omfattende og stadig ikke udbedret. En del af manglerne drejer sig bl.a om
skævheder i div konstruktioner udført af firmaets tømrere. ”Vi
overholder tolerancerne til hver en tid og er der noget der ikke gør laver
vi det om” er det nogle gange blevet udtalt af firmaets bygeleder og
ledelse. Trods dette er tolerancerne ikke overholdt.
Kommunikationen og tonen fra Jørn Johansen og specielt firmaets byggeleder,
har været dårlig og vi synes den har båret båret præg af modvilje og
ringe lyst til at gøre os/kunden tilfreds. Ofte har vi ikke modtaget svar
på mails.
Firmaet bruger, som de eneste i landet, i stedet for byggemøder, noget man
kalder produktionsnotater. Produktionsnotaterne fungerer som en slags
envejskommunikation til bygherren og vores rådgiver. Produktionsnotaernes
indhold har ved flere lejligheder båret præg af at være opløftet til en
slags ”lov” og har ikke været fremmende for dialogen.
Ved de indledende møder og hele 3 gennemgange af byggeprojektet, hvor man
iøvrigt lovede os en ordentlig kvalitet, gav firmaets ledelse udtryk for at
man havde forståelse for vores penible situation og at man godt var klar
over hvad vi forventede os og at vi gik op i detaljerne. Opgaven fra os lød
på en færdiggørelse af vores strandede byggeprojekt i form af en
hovedentreprise med fast pris på færdigt og indflytningsklart hus. Ikke
desto mindre er vi gang på gang blevet mødt med krav om betaling for
ydelser der ikke specifikt stod nævnt i det kortfattede tilbud med titlen
"Færdiggørelse af skagenshus". Dermed er vi ikke tilfredse med Jørn
Johansen A/S prispolitik.
Håndværksmæssigt har vi ikke meget godt at sige om Jørn Johansen A/S. D.
9 november 2011, knap en måned før aflevering var problemerne med
kvaliteten så alvorlige at vi i vores afmagt måtte skrive følgende:
”/ Vi er nødt til at meddele at tolerancerne for opsætning af gulvfliser
og især vægfliser på +/- 20% ikke er overholdt. Tolerancerne er mange
steder oppe på 50-60% og nogle steder overskredet med helt op 120% % bare
til den ene side.
Vi er meget chockerede over den dårlige kvalitet af det udførte arbejde,
som virker helt ufattelig ubehjælpsomt. Jeg må endnu engang opfordre til at
overliggeren for den håndværksmæssige kvalitet bliver flyttet kraftigt
opad og at der føres en kraftigt forbedret tilsyn fra JJAS side. Den
dårlige kvalitet er i dette tilfælde yderligere problematisk idet der kan
opstå risiko for at der ikke kan skaffes materialer da de kommer fra
Italien.
Jørn, I dag har jeg brugt 5 timer i kampen for bedre kvalitet og BHR knap
det samme for at få det vi mener vi har betalt for. Da vi skrev under på
kontrakt med JJAS stod der intet i kontrakten om dette helt urimelige
resourceforbrug, hverken for mit vedkommende eller mht til påkrævet brug af
BHR. Dagens tildragelser har opgjort i mine timer og udgift til BHR kostet os
ikke mindre end 7.656,- incl. moms og det kan simpelthen ikke være meningen.
Hvis dette fortsætter er jeg nødt til at fakturere JJAS for dette
resourceforbrug, da det som nævnt ovenfor, ikke er en del af den indgåede
aftale.
Tillad mig også at nævne at vi ikke ville forhandle prisen på projektet
ned, idet vi var fuldt overbeviste om at fuld pris også betød ”fuld
kvalitet”.
Se venligst den vedhæftede fotodokumentation./”
D. 22. december, tre uger efter huset skulle være afleveret, skrev vores
rådgiver følgende til os efter et tilsyn.
”/ Samlet er det min vurdering af det udførte ikke lever op til rimelig
kvalitet og tolerance, de massive skævheder vil til evig tid stå tydelige,
og helt går det når værelser møbleres og det vil være muligt visuelt at
trække liner i rummene.
Jeg skønner at en stor del af arbejdet skal omgøres, og jeg mener ikke det
har nogen mening at diskutere tolerancer, skævheder er så tydelige, at det
ikke er rimeligt og kan ikke accepteres.
Det er trods at et nyt hus med de forventede kvalitetskrav der kan stilles
hertil.
Jeg må mene, at entreprenøren senest den 28.12.2011 anerkender, at omgøre
arbejdet samt meddeler hvorledes dette sker, samt meddeler tidsplan med
endelig færdiggørelse af entreprisen.
Det er min vurdering, at bygherren med rette kan tilbageholde et beløb der
modsvarer hvad 3. mand skal have for, at omgøre det konstaterede til stade
som pr. dato.
Mit skøn er to mand i 3-4 uger samt de tilhørende materialer, beregnet til
ca. kr. 150.000 inkl. Moms/” Siden da er dusinvis af mangler kommet til.
Firmaets tømrere har lavet så mange helt basale fejl og ulykker, at vi har
svært ved at forstå at det overhovedet kan lade sig gøre som faguddannet
tømrer. Store bygningsdele på 1 salen er (stadig) skæve pga af manglende
omhyggelighed og opretning. Bl.a. blev alle gulve på 1 sal blev lagt uden
fer og måtte brækkes op igen. Dampspærre blev opsat uden at opfylde
kravene i bygninsgreglementet og SBI foreskrifter. Lofter i hele huset var
skæve og så sjusket sat op at de måtte rettes og sprøjtemales.
Murerene som var freelancere hyret ind til opgaven arbejdede efter et
bygningsreglement fra '85 og måtte lave flisearbejdet på det ene
badeværelse om to gange før det var i orden. Vådrumssikring og fugearbejde
var under al kritik. Betondækket til toilettet på 1 sal blev støbt så
højt at flisegulvet med klinker ville ligge højere end resten af etagens
gulve. Da der var lagt fliser på toilettet løb vand på gulvet hen foran
døren ind til toilettet, dvs bagfald. Dette problem tog det store sværdslag
at overbevise firmaets byggeledelse om. Flisearbejdet på væggene var i
første omgang så sjusket lavet at tolerancerne på fugernes bredde nogle
steder var overskredet med 2-300%.
Jørn Johansen A/S egne malere har i vores hus udført et ualmindelig sjusket
arbejde mange steder. Bl.a. har de ikke dækket vores nye Velfac vinduer af
med malertape før man begyndte at spartle false og fuger. Dette påtalte vi
overfor firmaets ledelse, men det blev neglicheret. Resultatet er at vi i dag
står med vinduer hvor malingen er beskadiget og fyldt med rester af
fugemasse. Malerne har problemer med at opnå jævne overflader og ensartet
struktur, beskæring og et helt ufatteligt svineri med spartel, fuge og
maling. Vi har bedt om en malespecifikation dvs. maliingsfabrikat, farve,
glans osv, men denne har vi endnu ikke fået.
Et andet problem vi har oplevet er at firmaets håndværkere ødelægger
hinandens arbejde. Senest i dag har jeg konstateret at det gulv vi selv har
betalt for at få slebet og lakeret (fordi det ikke var med i tilbudet!) i
vores soveværelse er voldsomt ridset hele 4 cm fra et panel hvor man skulle
reparere en simpel fuge. Jeg fatter ikke hvordan det kan gå til?
I forbindelse med den seneste tids reklamationer er kvaliteten af arbejdet
blevet endnu dårligere.
Inden af os afviste aflevering, havde vi bedt Jørn Johansen A/S rydde op på
pladsen omkring huset, bl.a. for alm byggeaffald og i hundfredevis af
cigaretskod. Oprydningen måtte diskuteres flere gange med firmaets ledelse
inden der skete noget. Affald og cigaretskod flyder stadig på pladsen. Den
indvendige rengøring lader ligeledes meget tilbage at ønske.
Byggeledelsen, eller rettere fraværet af samme, har også været et stort
problem, som både vi og vores rådgiver har påtalt flere gange. Vi kan ikke
mindes at Jørn Johansens byggleder mere end en eller to gange selv er kommet
til os eller vores rådgiver omkring problemer eller mangler man har opdaget,
ud af de over 150 mangler og problemer der har været undervejs. Den ene gang
efter den anden, har det på os virket som om problemerne er kommet
fuldkomman bag på byggelderen, og selv når problemerne har været
alvorllge, som de fex var i.f.m. badeværelsesgulvet på 1 sal har det kostet
os store anstrengelser at få byggelderen til at tage afære.
Vi har p.t. holdt ca 200.000 tilbage for de mangler der er, hvilket korrekt
er meddelt Jørn Johansen A/S flere gange ifm med stadeopgørelser. Ellers
har vi betalt for det arbejde der er udført og afhjulpet rettidigt. Trods
det er vil blevet tilsendt ukorrekte rykkere fra firmaets indehaver med
tilbud om afdragsordning, da man frækt insinuerede at den manglende
betaling, trods hundredevis af reklamationer og mangler, måtte skyldes at vi
nok var på spanden.
Se mangellisten p.t. her:
http://knarberg.net/jjas-mangler/mangler-11marts-2012/
Byggeprojektet har haft betydelige både personlige og økonomiske
omkostninger for vores familie på to voksne og to børn i børnehavealderen.
I lange perioder har familien pga af tidsforbrug og bekymringer nærmest
været i undtagelsestilstand hvilket har betydet mindre tid til vore to små
piger og familie og venner. Jeg har i to og et halvt år brugt i gennemsnit 2
timer om dagen på at slås med håndværkere og advokater, dokumentere
mangler osv. osv. Det har været en stor psykisk belastning og meget
stressende at se drømmehusprojektet forvandlet til et levende mareridt. På
de to og et halvt år projektet har løbet er udgiftene alene til rådgivning
løbet op over 200.000 og alligevel har vi ikke kunnet holde mangler og
sjuskeri fra døren. Byggeriet og det store tidsforbrug har også påvirket
driften af min selvstændige virksomhed som reklamefotograf. Selv om jeg ikke
kan dokumentere et direkte tab i form af tabt arbejdsfortjeneste, er der
ingen tvivl om at det har påvirket mig og den kreativitet jeg lever af. På
de seks en halv måned Jørn Johansen A/S har bygget har jeg sendt ca 300
mails ( ca. 3 pr dag) til firmaets indehaver og byggeleder, hvoraf en stor
del har drejet sig om byggesjusk og div uenigheder om økonomi osv.
Vi har ikke på noget tidspunkt i forløbet med Jørn Johansen A/S modtaget
nogen form for beklagelse, undskyldning for byggesjusk og de ting der har
fundet sted, eller et ”det er vi sgu kede af, det skal vi se at få bragt i
orden”. Ejheller for den nu snart 4 måneder lange forsinkelse man har
været skyld i pga af mangler, byggesjusk. Tværtimod har man haft travlt med
at bortforklare og neglichere mangler og på det sidste helt fornægte at de
findes. Dette dog med en undtagelse, nemlig mureren som beklagede at
badeværelset havde været så svært at få bragt i orden (selv om det
stadig ikke er i orden). Beklagelsen hjalp dog ikke meget for sjuskeriet er
også her fortsat siden, som man kan se af billederne.
Vi kan ikke anbefale at bruge Jørn Johansen A/S.
Steen og Ingrid, Basnæs, Næstved.
12. marts, 2012
Her til morgen ankom Jørn Johansens Malere, hvilket jeg blev glad for ved
udsigten til at få ryddet op i manglerne inden fristens udløb på onsdag.
Malerne kørte desværre igen allerede en time senere.
Jørn Johansen A/S ledelse har her til morgen igen sendt os en rykker, trods
den kendsgerning at der endnu er over 100 mangler på mangellisten og at vi
først på onsdag kan lave lave en endelig opgørelse over modregning af
mangler og erstatning for forsinkelse.Rykkeren blev returneret med besked om
at man først må se at få manglerne udbedret.
I dag har vi kontaket en advokat med speciale i entrepriseret for at få
kvalificeret assistance.
13. marts, 2012
I dag har Jørn Johansen A/S freelance murer fra Murerfirmaet Henriksen i
slagelse været her for at udbedre nogle af de dårlige gummifuger på vores
1 sals badeværelse. I dag er det 4 gang det sker og i dag som de forrige
gange, påfører man ny silikonefugemasse oven på den gamle. Dette er ikke
håndværksmæssigt korrekt, idet den nye fugemasse ikke vil binde på den
allerede afhærdede fugemasse nedenunder. Dette synes jeg virkede ret logisk
de første gange vi reklamerede til Jørn Johansen A/S byggeleder over dette,
men i dag ville jeg have det bekræftet og kunne bl.a. læse følgende her:
http://www.bolius.dk/alt-om/badevaerelse/artikel/fuger-i-badevaerelset/.
Dette betyder at vi nu ikke tør bruge badet på1 sal, som er husets
hovedbadeværelse.
Her til aften modtog vi fra Jørn Johansens endnu et af de såkaldte
produktionsnotater med følgende ordlyd:
/”Der er afholdt aflevering 20120229 hvor BH og BHR afviste aflevering
grundet det samlede omfang af mangler ansås for
væsentlige. BH og BHR har givet JJAS 10 arbejdsdage til at afhjælpe
mangler.
JJAS fastholder aflevering 20120229 da JJAS ikke mener der er tale om
væsentlige mangler.
Som helhed betragter JJAS arbejdet som afleveret i flot finish og udført
håndværksmæssig korrekt. Der er fremsendt
rykker for manglende betaling af forfaldne fordringer. Slutregning fremsendes
i indeværende uge, JJAS forbeholder sig
retten til ved eventuel efterfølgende retslig tvist at kræve betaling for
de arbejder som er udført uden beregning. Som af
hensyn til fælles indgået aftaler er indgået for at løse de opstået
tvister i sagens forløb.
JJAS kan konstatere at BH har sat egne malere i gang med arbejder i køkken
20120312”/
Som man kan læse mener man at afleveringen af byggeriet har fundet sted,
selvom vi som bygherre iflg AB92 fuldt berettiget har afvist aflevering pga
af de daværende, over ethundrede, mangler, hvoraf de fleste kan ses i
billedelinket her:
http://knarberg.net/jjas-mangler/mangler-3marts-2012/index.html
Som det også fremgår, mman også kan læse mener Jørn Johansen A/S at man
”som helhed” har afleveret flot finish. ”Som helhed” ja, hvis man
træder langt nok tilbage til ikke at bemærke alle manglerne. I detaljen
nej, for går man rundt i huset, som man jo gør når man bor i det, er det
fyldt med små og store fejl, som kan ses i den sidst opdaterede mangelliste
her: http://knarberg.net/jjas-mangler/mangler-12marts-2012/
I morgen onsdag har Jørn Johanse A/S haft 10 dage til at udbedre manglerne,
som man så har gjort sporadisk selv om man også mener at man havde
afleveret byggeriet. I morgen mødes vi og vores rådgiver for at gennemgå
resultatet af de 10 dages hårde anstrengelser.
Som man også kan læse forbeholder Jørn Johansen sig retten til at
fakturere arbejder som pr kulance er udført uden beregning. Betyder uden
beregning ikke at man ikke tager noget for det? Er denne form for fakturering
tilladt, må det svare til, at man før man skal ud på en lang køretur i
sin bil, sender politiet en mail eller sms og skriver at man på sin tur
forbeholder sig retten til at overtræde hastighedsgrænserne, køre over for
rødt osv. for at nå hurtigere frem. Et interessant paradigme....
14. marts, 2012
Efter morgenmaden, kom der endnu mail fra Jørn Johansens byggeleder hvor man
igen påstår, at en mangel vi har reklameret over er udbedret
håndværksmæssigt korrekt. Denne gang drejer det sig om gummifugerne på
vores badeværelse på 1 sal, dem som skal holde vandet på den rigtige side
af gulv- og vægfliser. Jeg havde allerede inspiceret fugerne én gang, men i
dag tog jeg kameraet under armen og tog lidt billeder af fugene som kan ses
her: http://knarberg.net/jjas-mangler/mangler-fugearbejder-bad-1sal/ .
Fugerne er, som jeg før har fortalt, udført af en af firmaets
underleverandører, Murerfirmaet Henriksen i slagelse, som tilsyneladende har
store problemer med at holde kvaliteten i det de laver. Det vi har undret os
over i hele byggeforløbet er, at Jørn Johansen A/S ikke selv udfører en
tilstrækkelig kontrol, både med egne håndværkere og freelancerne. Dette
har både vi og vores rådgiver råbt op om utallige gange siden start, men
uden at få svar eller noget resultat ud af det.
For lidt siden rullede bygglederen ind på pladsen. Måske vi kan håbe på
at man gør noget seriøst ved disse mangler nu.
16. Marts
Og nej, der skete desværre ikke noget d. 14. Bygglederen kom kun for at tage
billeder dagen før fristen for udbedringer udløb.
I dag har vi så meddelt Jørn Johansen A/S følgende:
Vedr: Dybsøvej 72 4700 Næstved
På Bygherrens vegne skal jeg herved meddele som nedenstående
I fortsættelse af tidligere meddelt vedrørende afleveringsforretning på
ovennævnte sag, skal jeg
herved meddele, at Bygherre og undertegnmede g.d. har gennemgået stade for
mangelafhjælpning,
og vi skal konstatere således:
1. Entreprenørens meddelelse ang. færdigmelding af mangels afhjælpning er
ikke modtaget,hvorfor det antages at entreprenør ikke er færdig med
arbejder uagtet der g.d. ikke var medarbejdere på byggepladsen.
2. Gennemgang af tidligere udleveret mangelliste sammenlignet med den
udførte mangelafhjælpning, viser at mangler kun i begrænset omfang er
afhjulpet.
3. Der vedlægges revideret mangelliste pr. 14.03.2012, hvor alle mangler er
kapitaliseret og gøres gældende i tilbagehold af betaling.
4. Entreprenøren gives en fornyet frist på 10 arbejdsdage til endelig
afhjælpning af mangler, og Bygherre gives skriftlig meddelelse om
færdiggørelse senest dagen efter den 10. arbejdsdag den 29. marts 2012.
5. Skulle det mod forventning ikke ske, at mangler afhjælpes fuldt og helt,
vil Bygherre ikke tøve med at iværksætte isoleret bevisoptagelse og
indhente tilbud på færdiggørelse ved anden entreprenør.
6. Samlet oversigt med kapitalisering af mangels krav, krav om reduktion i
entreprisesummen som følge af mangler der må tåles på grund af skønnede
store omkostninger til afhjælpning, samt krav til entreprenøren som følge
af forsinkelse på 3½ måned.
7. Modregnings krav gøres gældende i entreprenørens fakturering.
8. Jeg gør opmærksom på, at de meddelte krav mod entreprenøren er
foreløbige og kan ændres ved en endelig bearbejdning.
Kopi af nærværende tilsendt Bygherre og Bygherrens Advokat.
Med venlig hilsen BHR
21. Marts
I dag kom så Jørn Johansens svar på vores skriv fra d. 16.
Jørn Johansens byggeleder skriver følgende i endnu et produktionsnotat:
/Vi (red. Jørn Johansen A/S) har afhjulpet hvad vi mener der skal
afhjælpes, så der vil ikke foretages yderligere afhjælpning fra vores
side. De forhold som herudover er gjort gældende af kravliste dateret 15/19
marts kan ikke anderkendes som mangler.
Det indebærer at krav på betaling fastholdes og det afvises at bygherre har
modregnings krav. Der henvises til rykker som imødeses betalt rettidigt.
Såfremt bygherre fastholder sine indsigelser iværksættes syn og skøn fra
bygherres side. Opgørelse af ekstra forbrug til bygherre for fremtidige
skønssag:/
Igen er vi målløse. Hvordan kan man på trods af veldokumenterede mangler
afvise at afhjælpe dem? Og hvordan kan man meddele at de ikke anerkendes som
mangler?
Samtidig fastholder man at ville have betaling for det arbejde der er
behæftet med mangler.
Ved samme lejlighed fremsender man, nu man er blevet klar over vort krav på
ca 260.000 for forsinkelse og mangler, en efterrationaliseret opgørelse over
ekstraarbejder Jørn Johansen A/S, helt ud af det blå, mener man har haft og
som man uden aftale vil fakturere os. Mange af arbejderne, som allerede er
faktureret, er ekstraarbejder for hvilke der forelå fastpris tilbud fra
Jørn Johansen A/S. Men man mener åbenbart at man pludselig har regnet
forkert og nu kan fakturere en gang til. Meget kreativt.
Et godt eksempel herpå er ekstra tidsforbrug til opbygnng af en skydedør
til vores teknikskab i bryggerset. Her mener Jørn Johansen A/S at man har
brugt 35 timer á 487,- ud over de ca 31.000,- der blev givet et fast tilbud
på.
Et andet endnu mere grotesk eksempel er at Jørn Johansen A/S vil have
betaling for 192 ekstra timer man brugte på at brække det gulv op man selv
havde lagt forkert og for at lægge et nyt. Dette er det gulv jeg tidligere
har omtalt og hvor tømrerne stik mod al god byggeskik og håndværksmæssig
korekt udførelse, vælger at lægge et helt gulv uden en gennemgående og
tæt fer, hvilket oven i købet foregik uden at man meddelte os at det ikke
levede op til gældende krav og anvisninger, hvilket man er forpligtet til
iflg AB92. Dette blev da også af JJAS erkendt som en fejl og man indvilgede
også i at lægge et nyt uden protest da denne mangel kom for dagens lys.
Tilmed fik man os overtalt til at betale for plankerne hvis Jørn Johansen
A/S lagde timerne med begrundelse i at plankerne ”jo var dårlige”,
hvilket vi indvilgede i for at komme sagen i møde. Det skal i den
forbindelse nævnes at nogle plankerne til det oprindelige gulv var skæve og
var blevet sorteret fra, selv om Jørn Johansen nu påstår at plankerne var
så skæve, at man ikke kunne lægge dem med gennemgående fer og derfor
valgte at se bort fra kravet om dette uden at fortælle det til bygherren.
Resultatet var et gulv som ikke lå fast og hvor fex gulvvaskevand ville
løbe ned i etageadskillelsen. Man kan jo så spørge hvorfor man overhovedet
lagde gulvet, uden at nævne problemet for os, hvis plankerne var så skæve
at man ikke var i stand til at få en fer monteret korrekt. Igen en
klokkeklar fejldisposition i strid med AB92. Jørn Johansen skriver også at
man laver en prøvelægning som vi godkender, hvilket er korrekt. Denne
prøvelægning blev dog lagt med gennemgående fer uden problemer og først
senere besluttede firmaets tømrere at bruge fisk i stedet for gennemgående
fer fordi de syntes det iflg dem selv var besværligt med montagen af den
løse fer. I en mail af 15. oktober skriver bygglederen B at han i den
tilsendte monteringsvejledning (monteringsvejledning fra gulvproducenten)
skal skære en løs fer. Alligevel vælger Jørn Johansens tømrere at lægge
gulvet uden. Om det skyldes uvidenhed eller dårlig kommunikation mellem
byggeledelsen og tømrerne er svært at regne ud, vi kan kun gætte.
Et par andre eksempler:
6 timer á 487,- på at hente fliser i flisecentret 15 kilomter herfra. Igen
uden aftale herom. Jeg kører ofte samme tur på ca 15 minutter. Men der
ligger selvfølgelig en Mc Donalds på vejen....
35 timer á 487,- på ekstra fuldspartling. Igen uden nogen dokumentation og
uden at vi på noget tidspunkt er gjort opmærksom på dette og på trods af
at man gennemgik væggene inden man afgav det samlede hovedentreprise
tilbudet i tredie reviderede udgave.
18 timer på limning og sprøjtemaling af lofter fordi man havde valgt at
montere loftprofilerne med stød og uden at slå stødende ordentligt sammen
og iøvrigt frasortere dårlige profiler osv. Igen en sag som Jørn Johansen
udførte som resultat af vor reklamation og uden at gøre opmærksom på at
man betragtede dette som ekstra arbejde og senere ville fakturere.
10 timer á 487,- for ekstra fugning udvendigt, desuagtet at den ekstra
fugning igen var resulatet af vor reklamation over at man havde lavet den
underste fuge med ilmodbånd og dækket drænhullet i vinduerne med dette.
12 timer på en sag hvor man uden at undersøge om der lå kabler under,
skærer med en finecutter for at udskifte nogle af de tidliegere nævnte
dårlige loftsprofiler og deved skærer ind i 2 netværkskabler og 1
antennekabel. Tiden påståes medgået som spildtid, som følge af vor
manglende godkendelse af en lapning af kablerne med tape desuagtet at vi igen
og igen protesterer over lapningen af de ellers nye kabler. Til sidst lukker
JJAS af til kablerne uden vor godkendelse.
Med alle poster talt sammen i alt 84 dages ekstraarbejder man ført nu
fortæller noget om og svarende nogenlunde til den forsinkelse Jørn Johansen
er oppe på sammenlagt pga af at man har måttet udføre stort set alle
arbejder to gange pga af mangler. Mangler som for en pæn dels vedkommende
stadig ikke er udbedret. Hvordan er det lige dette regnestykke hænger
sammen?
Vi synes dette virker meget useriøst og nærmer sig rene Wild West metoder.
Hvad bliver det næste?
Vi må også spørge os selv om vi så ikke kan fakturere Jørn Johansen A/S
for alle de timer, ca godt 300, vi har brugt på at skrive og reklamere over
alle manglerne, stort set næsten fra start af.
Jeg vil se om jeg kan få tid til at lave en samling af billeder over
samtlige Jørn Johansen A/S mangler og fejl fra start af og lægge dem op
her, nu da man har tænkt sig at tage sig betalt for udbedringen af dem
også.
24. marts, 2012
Vi har næsten siden starten af byggeriet med Jørn Johansen A/S, som
entreprenør på hovedentreprisen, haft store problemer med at få udført en
del arbejder der ikke specifikt står nævnt i det forholdsvis kortfattede
tilbud fra Jørn Johansen A/S uden at skulle betale ekstra. Hvad tilbuddet
egentlig omfattede og specielt ikke omfattede har således nærmest været an
slags tag selv bord for Jørn Johansen og russisk roulette for os som
bygherre. Et par eksempler på ting der pludselig ikke var omfattet af
tilbudet, men som vi betragtede som en hel naturlig del af en færdiggørelse
er fex blowerdoortest (tæthedsprøvning), slibning pg lakering af gulv efter
lægning, tilslutning af tagnedløb til kloak, håndværksmæssig korrekt
fugning omkring vinduer, korrekt spartling af vægge m.v. Jørn Johansen har
sagt at disset ing ikke fremgår af det kortfattede tilbud og dermed ikke er
inkluderet. Vi har argumenteret at vi på alle møder forud for kontrakt og i
øvrigt har bedt om færdiggørelse til et indflytningsklart hus og Jørn
Johansen A/S påstår at at dette ikke er tilfældet . Forleden gav jeg mid
tid til at kigge lidt på e-mail korrespondancen fra Jørn Johansen A/S og
fandt disse mails som er tilsendt os i fortsættelse af dialogen om
færdiggørelsen af vores hus.
Mail af 23. marts, 2011 - ”/ Hej Steen
Vi kan lave en accept på hele færdiggørelsen, og så tilpasse økonomien i
forhold til endeligt omfang for fuld og endelig færdiggørelse med det
fremsendte tilbud som prisniveau.
Så kan vi fagligt være behjælpelig i optakten til skønsforretningen.
Vi kan mødes fredag til gennemgang kl 11.
Med venlig hilsen B ” /
Mail af 9. juni, 2011 - ”/ Hej Steen
Jeg kan forstå du har talt med Jørn omkring der er ved at være klar til vi
kan gå i gang med færdiggørelsen af jeres hus. Jeg foreslår vi tager et
gennemgangsmøde tirsdag uge 24 kl 1300 for afklaring af arbejder.
Hvis du vil give en tilbage melding om dette tidspunkt passer ind hos jer?
Med venlig hilsen B”/
Mail af 5. august, 2011 - ”/
Hej Steen
Så har jeg fået gennemgået det som vi løbende har drøftet.
Vedhæftet er forslag til kontrakt og revideret tilbud med de sidste aftaler.
Jeg håber det hele er i orden, og opstartsdato og færdiggørelse er set ud
fra vi i dag har låst mandskab fra de datoer, samt vi modtager underskrevet
kontrakt senest den 11. august 2011.
Hvis du kan nå at aflevere underskrevet kontrakt på mandag den 8. august
2011 vil vi kunne opstarte medio uge 34.
God weekend.
Med venlig hilsen
Jørn Johansen”/
Disse mails mener vi må være en bekræftelse på at ønsket fra os til
Jørn Johansen A/S har været en fuld og endelig færdiggørelse af vores hus
så vi er i stand til at tage det i brug. Som man kan se bruges ordet
færdiggørelse konsekvent i svarene fra både Jørn Johansen og hans
byggeleder B.
I selve kontrakten står der ”Indgås herved aftale om, at emtreprenøren
påtager sig at udføre følgende entreprise: Hovedentreprise for
færdiggørelse af nyt stuehus.”
Dette mener vi heller ikke kan efterlade nogen tvivl om hvad intentionen har
været med byggeopgaven.
At Jørn Johansen A/S skulle kunne have overset nogle af de opgaver der
naturligt indgår i de almindeligt forekommende byggeprocesser virker
usandsynligt, men også uundskyldeligt. Man skriver ligefrem i en mail af 20
august 2011 at vi skal være opmærksom på (og åbenbart taknemmelige for)
det stykke arbejde der er lagt i at besigtige og registrere de
tilbageværende arbejder forud for tilbud/kontrakt.
I et produktionsnotat af 23/8 skrives der følgende ”/ 20110823 (nyt siden
sidste notat, fed skrift): Der er indgået aftale om færdiggørelsen af
byggeri som har stået stille lidt over et år. Der er aftalt opstart onsdag
uge 34 og afsluttes onsdag uge 48.”/ Her bruges ordet færdiggørelse
igen.