Persondatapolitik

 

Persondatapolitik

version 3.1 august 2020

 

for anmeld-haandvaerker.dk

 

Indhold:

 

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

2. Formål med behandling af dine personoplysninger

3. Kategorier af personoplysninger og retsgrundlaget for behandlingen

4. Modtagere af personoplysninger

5. Opbevaringstid

7. Dine rettigheder

8. Klage til Datatilsynet

 

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

 

bygogbolig.dk ApS ejer og driver sitet anmeld-haandvaerker.dk, og er dataansvarlig for behandling af personoplysninger som du indtaster på sitet, eller de oplysninger der allerede er på sitet i form af virksomhedsoplysninger.

 

Vi er en uafhængig formidlingsservice, der hjælper både forbrugere og professionelle aktører til at købe og sælge håndværksmæssige ydelser på baggrund af valide anmeldelser af købsoplevelser.

 

Vi følger Forbrugerombudsmandens retningslinjer om offentliggørelse af brugeranmeldelser og vores indsamling af alle data beror på opfyldelsen af disse retningslinjer til sikring af en troværdig tjeneste. Vi behandler og offentliggør kun de oplysninger, der er nødvendige til at opfylde vores formål som formidler af brugeranmeldelser på en troværdig måde.

 

I denne persondatapolitik kan du læse mere om dette og dine databeskyttelsesretlige rettigheder.

 

 

Vores kontaktoplysninger er

 

Virksomhed:                       bygogbolig.dk ApS

CVR:                                    21347035

Adresse:                             Usserød Kongevej 80, 1. – 2970 Hørsholm

Telefon:                              70 227 227

E-mail:                                info@anmeld-haandvaerker.dk

 

 

2. Formål med behandling af dine personoplysninger

 

Når vi behandler virksomhedsoplysninger og personoplysninger gør vi det med det overordnede formål at skabe gennemsigtighed for forbrugere og andre interessenter om håndværkere i Danmark. Alle indsamlede oplysninger skal understøtte dette med faktuelt korrekte informationer fra forskellige pålidelige kilder.

 

 

3. Kategorier af personoplysninger og retsgrundlaget for behandlingen

 

3.a – Virksomhedsoplysninger og accessoriske personoplysninger fra CVR

 

Vi har listet samtlige registrerede håndværksvirksomheder i Danmark, herunder enkeltmandsvirksomheder, uanset om de er aktive eller inaktive. Oplysningerne er taget fra CVR registret og er offentlige.

 

Som en del af indsamlingen fra CVR-registeret behandler vi personoplysninger, som en uundgåelig del af virksomhedsregistreringen. For eksempel er alle virksomhedsnavne, der kan identificere fysiske personer personoplysninger, hvilket gælder for alle enkeltmandsvirksomheder. Til datavalideringshensyn behandler vi også virksomhedsindehavers navn. Hvis vi får en anmeldelse, vil vi gerne kunne validere sammenhængen med virksomheden.

 

Vi ændrer eller modificerer ikke i disse data, medmindre CVR-registret foretager sådanne rettelser. Der kan gå op til 30 dage fra ændringer foretages i CVR-registret, til vi har modtaget dem.

 

Som formidlingstjeneste har vi både brug for at kunne kontakte håndværksvirksomheder i forbindelse med indkomne anmeldelser og når vi skal opfylde vores lovforpligtelse til at orientere om behandlingen af personoplysninger. Med det formål indsamler vi derfor også mailadresse og telefonnummer på håndværksvirksomheden, herunder for indehaver eller anden kontaktperson. Mailadresse og telefonnummer finder vi ved en søgning på Internettet, herunder fx på www.118.dk og håndværksvirksomhedens hjemmeside eller profil på sociale medier.

 

Retsgrundlaget for vores behandling af virksomheds- og personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f), som tillader os at behandle personoplysninger ud fra en legitim interesse i at identificere og validere brugeranmeldelser på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger på CVR.dk, som løbende ajourføres. Vores legitime interesser understøttes også af samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(e) med henvisning til, at vi som formidlingstjeneste har som et af vores overordnede mål at nedbringe antallet af negative oplevelser med byggesager, styrke konkurrencen på markedet og øge gennemsigtigheden til gavn for virksomheder og forbrugere i bred forstand.

 

 

 

3.b – Medlemsdata for virksomheder

 

Alle håndværksvirksomheder har mulighed for at oprette sig som medlemmer hos os med henblik på at opnå medlemsfordele i form af øget eksponering og troværdighed. Det kan også omfatte deltagelse i vores årlige prisuddeling ”Årets Håndværker”.

Ved medlemskab indsamler vi udover de offentlige CVR-oplysninger (se ovenfor) personlige telefonnumre, mailadresser og profilbillede.

 

Retsgrundlaget for vores behandling af virksomheds- og personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(b), som tillader os at behandle personoplysninger ud fra en aftale med den registrerede (her virksomheden og dennes ejer og/eller kontaktpersoner).

 

3.c – Anmelders personoplysninger

 

Når du som forbruger anmelder en håndværksvirksomhed på vores tjeneste, beder vi dig om at angive følgende oplysninger:

 

  • Navn, adresse, telefonnummer og mailadresse
  • Hvilken opgave der er udført af håndværkeren
  • Dato for udførelsen
  • Dato for afgivelse af anmeldelse
  • Evt. faktura, tilbud eller sms-korrespondance (bruges til verificering af kundeforhold mellem anmelder og håndværker)
  • Evt. billeder og video

 

Det er udelukkende dit for- og efternavn samt by, der offentliggøres på anmeldelsen, medmindre du ønsker yderligere.

 

Når du afgiver anmeldelser, erklærer du samtidig på tro og love at du har fået udført arbejdet beskrevet, og at den kommentar der tilknyttes anmeldelsen, overholder Straffelovens § 267 og ikke indeholder bagvaskelse eller injurier, at du ikke har nærtstående relationer, forretningsmæssig interesse, er underentreprenør eller i familie med indehaveren af virksomheden.

 

Du skal ligeledes oplyse om du er blevet tilbudt en belønning for at afgive din anmeldelse.

 

Hvis anmeldelsen er dokumenteret vha. fakturakopi, vises dette via en afkrydsning af anmeldelsen er verificeret.

 

Håndværkeren og du selv har mulighed for at uploade billeder til anmeldelsen. Der må ikke være personer på disse billeder. I så fald er du som anmelder ansvarlig for at indhente samtykke til deling af billedet på vores tjeneste fra identificerbare personer på billedet.

 

Vi viser i øvrigt dato for oprettelse af anmeldelse, samt branche og om du hvorvidt du vil bruge håndværkeren igen.

 

Evt. hvilke producenter der har leveret materiale til opgaven kan oplyses af dig eller håndværkeren.

 

Vi frabeder os enhver type af følsomme personoplysninger såsom CPR-oplysninger, oplysninger om din eller andres religion, seksuelle overbevisninger og lign.

 

Vi anvender endelig data i anonymiseret form til statistik og generelle markedsanalyser.

 

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger for anmelder er databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f), som tillader os at behandle personoplysninger ud fra en legitim interesse i at identificere og validere brugeranmeldelser. Vores legitime interesser understøttes også af samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(e) med henvisning til, at vi som formidlingstjeneste har som et af vores overordnede mål at nedbringe antallet af negative oplevelser med byggesager, styrke konkurrencen på markedet og øge gennemsigtigheden til gavn for virksomheder og forbrugere i bred forstand.

 

 

3.d Vores garantiordning

 

Vi tilbyder en garantiordning, hvor du kan vælge at ansøge om et garantibevis fra os.

 

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger i forbindelse med garantiordningen er databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(b), som tillader os at behandle personoplysninger ud fra en aftale med den registrerede, herunder indgåelse af aftale på den registreredes anmodning.

 

Du kan læse mere om selve garantiordningen her.

 

 

4. Modtagere af personoplysninger

 

Vi videregiver eller sælger ikke personoplysninger til tredjeparter. Vi anvender sikkerhedsgodkendte databehandlere i EU til opbevaring af data.

 

På vores hjemmeside offentliggør vi alle de i afsnit 3 nævnte oplysninger, når der findes en anmeldelse af en håndværksvirksomhed. For brugeranmeldelser offentliggør vi således de oplysninger, som du har indtastet i forbindelse med din anmeldelse, dvs. karakteren og kommentarer du har afgivet, samt dit for- og efternavn og by du bor i. Disse oplysninger gives også til den håndværksvirksomhed, der har fået anmeldelsen.

 

Vi gør opmærksom på, at de oplysninger der offentliggøres, ligeledes kan offentliggøres af andre på andre hjemmesider, f.eks. Facebook, håndværkerens hjemmeside eller andre sider.

 

5. Information om mails der sendes på vegne af håndværksvirksomheden

 

Vi samarbejder med en række håndværksvirksomheder med henblik på, at håndværksvirksomhederne kan få anmeldelser fra alle sine kunder direkte ind på vores portal. Det sker ved, at håndværksvirksomheden beder os om at sende en mail ud til kunder efter byggeservicens færdiggørelse.

 

Det er lovligt for håndværkeren at foretage tilfredshedsundersøgelser i umiddelbar forlængelse af et køb efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f) og vi agerer som databehandler for din håndværker, når vi spørger om du ønsker at være med.

 

Hvis du går videre med en anmeldelse, bliver vi dataansvarlige for behandlingen af dine oplysninger. Hvis du ikke går videre, slettes dine oplysninger.

 

Du kan afmelde individuelle mails om tilfredshedsundersøgelser, via link i mailen.

6. Opbevaringstid

 

Vi opbevarer CVR-oplysninger i samme periode som CVR-registret, da det automatisk opdateres centralt.

 

Profiloplysninger der er tilført et medlem, udover CVR oplysninger og som ikke har personhenførbare informationer, opbevares i optil 3 år efter medlemskabets ophør, af hensyn til vores legitime interesse i at beskytte os mod evt. retskrav som følge af medlemskabet i forældelsesperioden for almindelige formuekrav. I tilfælde af en tvist, beholder vi oplysningerne i indtil 6 måneder efter tvistens endelige afslutning.

 

Vi opbevarer brugeranmeldelser og alle de oplysninger du indtaster i indtil 5 år efter CVR-nummeret slettes fra CVR-registret.

 

Hvis du som anmelder ønsker din anmeldelse fjernet, kan du bede om at få de offentligt tilgængelige oplysninger anonymiseret. Hvis anmeldelsen i øvrigt er korrekt og du ikke angiver tungtvejende individuelle årsager til ønsket om sletning, så vil vi beholde dine oplysninger i de angivne 10 år ud fra vores ønske om en troværdig og faktuelt korrekt formidlingstjeneste.

 

Vi sletter som udgangspunkt ikke anmeldelser, fordi vi ikke ønsker at en anmeldelse kan gøres til genstand for handel og trusler fra håndværkeren. Dette gælder uanset om det er en god eller dårlig anmeldelse der er indgivet. Anmeldelsen kan allerede være brugt i andre sammenhænge og vi ønsker altid, at anmeld-haandvaerker.dk har den oprindelige tekst af hensyn til vores troværdighed som formidlingstjeneste.

 

 

7. Dine rettigheder

 

Du har altid ret til at få oplyst hvilke oplysninger vi har om dig, og få indsigt i disse eller bede om ajourføring eller sletning. Bemærk at vi ikke retter adresseoplysninger, hvis de ikke vedrører din aktuelle adresse, men den adresse, opgaven blev udført på.

 

Alle anmodninger  om brug af databeskyttelsesretlige rettigheder skal fremsættes skriftligt til info@anmeld-haandvaerker.dk.

 

 

8. Klage til Datatilsynet

 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du ikke er enig i den måde vi behandler dine personoplysninger på.