Opbygning af kvist, skillevægge, fransk altan, nye vidnuer og dør mm
Vi har fået udført forskelligt arbejde af Tranum & Jørgensen, herunder: - Udskiftning af alle vinduer - Udskiftning af hoveddør - Ombygning af vindue til fransk altan (tilknyttet murer) - Oplægning af bærende bjælker ved nedbrudte vægge (tilknyttet murer) - Opbygning af indvendige skillevægge i gips - Ny kvist Ingeniørberegninger og arkitekttegninger til kvist blev udarbejdet af andet (ingeniør- og arkitekt) firma Løbende dialog og samarbejde, primært med Henrik Tranum Indledningsvist oplevede vi velvilje og gode idéer, men også tidligt i processen, at kommunikationsdelen haltede. Vi skrev selv referater fra alle møder og sendte til Henrik Tranum og modtog sjældent respons herpå. De første uenigheder om arbejdet Tranum & Jørgensen udførte, handlede om, hvorvidt en hoveddør skulle monteres med håndtag og låsekasse. Det mente vi umiddelbart var normalt at gøre, men Henrik mente, at det var noget vi skulle have præciseret. De tilbød at montere håndtaget fra vores gamle dør som en løsning - det accepterede vi. Meget senere har vi så selv fundet ud af, at døren faktisk blev leveret med håndtag separat.. Det fangede Tranum & Jørgensens håndværkere åbenbart ikke. Dernæst blev vi uenige om, hvorvidt vi havde nævnt, at den franske altan skulle have et altanværn. Vi mente for det første, at det ligesom var en del af en opgave med at lave/levere en fransk altan, men Henrik mente ikke, at vi havde nævnt det. Heldigvis havde vi på skrift i et referat (som vi havde skrevet og sendt til Henrik), at vi havde nævnt det tidligere. I samme mail havde vi også beskrevet at vi var usikre på højden af altandøren (da det var et vindue som skulle laves om til altan). Vi fik ikke svar på mailen, og da altandøren senere blev sat i, var det tydeligt, at Henrik ikke havde læst vores mail. Det var ikke muligt at kigge ud af altandøren uden at bukke sig ned. Efter mange forgæves forsøg på at få overbevist Henrik Tranum om, at det var en fejl, de måtte tage på deres kappe, endte vi med at slå halv skade for at komme videre. I løbet af processen begyndte der så at trække sorte løbere fra skrue/sømhullerne i beklædningen (cedertræ) på kvisten. Henrik mente at der var blevet brugt syrefaste skruer, hvilket var korrekt, problemet var, at sømmene som var brugt ikke var syrefaste. Efter meget tovtrækkeri med Henrik, kom de også vendte alt træet om og skød det ind med syrefaste søm. Derudover oplevede vi adskillige andre opgaver, som blev udført forkert eller mangelfuldt hvor vi var nødt til at rykke og/eller diskutere meget med Henrik, flere gange, for at få udbedret fejlene: - Reparation af vinduer som har taget skade ved isætning, samt indvendig afslutning - Manglende fugearbejde efter isættelse af vinduer - Forkert opsætning af skillevægge - Manglende forstærkning af spær i henhold til ingeniørberegninger - Forkert monteret vindskede på kvist - Uenigheder omkring murerarbejde Da vi endelig troede, at vi var færdige med Tranum & Jørgensen, begyndte det at dryppe ind på 1. sal, hvor den nybyggede kvist var lavet. Henrik og hans kollegaer forsøgte ihærdigt at overbevise os om, at det var fejl i det, vores tag og ikke noget deres arbejde var skyld i. Det blev starten på en meget lang og sej kamp, hvor jeg endte med at hyre en byggesagkyndig til at finde ud af hvor/hvorfor kvisten var utæt. Den byggesagkyndige kunne så både se hvorfor kvisten var utæt, men også et hav af andre fejl og mangler som skulle udbedres. Henrik Tranum valgte herfra at ignorere mine henvendelser, og vi var nødt til at sende sagen til byggeriets ankenævn, for at få Tranum & Jørgensen i tale. Sagen endte med et forlig, hvor Tranum & Jørgensen udbedrede alle fejl efter vejledning og løbende opsyn/kontrol af den byggesagkyndige. Det var dog, på trods af et ekstra sæt (professionelle) øjne heller ikke noget som lykkedes uden nye fejl og mangler, og Tranum & Jørgensen måtte gentagne gange vende tilbage for at rette op herpå. Imens ovenstående historie udspillede sig, blev vores familie forøget med to, og det var hårdt, også at skulle finde overskud til at kæmpe med Tranum & Jørgensen. Jeg vil derfor, på det aller kraftigste, fraråde dig at vælge Tranum & Jørgensen til din næste opgave.
Maling af vægge og loft
Abdu var super fleksibel og professionel! Ved fraflytning fra vores lejlighed var malerbanditten klar med super kort varsel trods vi troede vi havde længere tid til fraflytningen. Opgaven blev udført til UG. Ingen finger at sætte og kan derfor varmt anbefales til indendørs malerarbejde
lukning af hul i facade
Vi havde hørt om Martin gennem nogle venner at han lavede et virkelig godt stykke håndværk og det havde der i ! Martin er en virkelig dygtig murer der kan sit håndværk, ud over det så er prisen rimelig og kommunikationen rigtig god. MK murer entreprise får min varmeste anbefaling
Opsætning af et nyt toilet
Vi har fået sat et nyt og mere moderne toilet op, hvor man samtidig har lettere ved rengøringen, da der ikke er megen plads i rummet. Desuden var det vanskeligt at fjerne det gamle toilet. Det lykkedes tilsidst med knofedt og diverse redskaber. Godt og prof. arbejde.
Drivhus/orangeri
Meget professionel, grundig og sikker. God instruktion da arbejdet var gjort færdigt. Venlig og positiv.
Fjernelse af 3 x massiv gips-klinke topplade.
God behandling og venlige medarbejder
Energi optimeret vinduesparti
Har fået lavet nye special fremstillet vinduesrammer af Michaels firma. En proces der startede i 2022. På plads og udført i April 2023. Alt er forløbet godt. De små udfordringer/justeringer er ligeledes blevet ordnet. Har allerede bestilt en ny dyr i samme firma til stuen. Har benyttet Michaels firma flere gange på min tidligere adresse. Derfor kendte jeg i forvejen kvaliteten og Michaels tilgang og løsninger til de opgaver jeg havde fået udført der.
Alt murerarbejde ifm. totalrenovering af lejlighed
Alt murerarbejde i forbindelse med totalrenovation af gammel lejlighed fra 1905, herunder gulv- og vægfliser i badeværelse. Vigtige grænseflader med øvrige håndværkere og rådgiver samt gode input undervejs. Essentielt at kvaliteten var høj - og det var den. En del af arbejdet var ganske vanskeligt.
Ovenlysvinduer på 5. Etage, på et tag i København
Hurtig udførelse og nemt uden stillads og en masse bøvl, de overholdte tid og pris, og har været fantastiske hele vejen igennem forløbet

































