Gulvarbejde
slibning og efterbehandling af 100 kvm gulv og resultatet blev super flot. Et Professionelt og dygtigt hold, søde og servicemindet og vi følte os trygge under hele processen. Vil klart benytte mig af dem igen og anbefale dem til andre.
Snedker møbler - bænk ved karnap, stor reol og total renovering af badeværelse i kælder
Vi giver vores varmeste anbefaling til E.O Tømrer og Entreprise ApS og Önder! Fremadrettet kan vi ikke forestille os at benytte andre håndværkere end Önder og hans dygtige team. Fra starten lavede Önder en meget detaljeret plan, som blev fulgt til punkt og prikke. Hvis der var ændringer i tidsplanen eller andre forhold, blev vi altid orienteret i god tid af Önder. Hele vejen igennem projektet har vi følt os i utroligt sikre hænder, og vi har haft stor glæde af Önders sparring – især når det gjaldt de små detaljer, som virkelig gør en forskel i det færdige resultat. Håndværkerne, som har været en del af projektet, udstråler alle en imponerende faglig stolthed og har leveret et arbejde i absolut topkvalitet. På intet tidspunkt har nogen sprunget over, hvor gærdet er lavest – tværtimod! Vi kan uden forbehold anbefale E.O Tømrer og Entreprise ApS til enhver, der søger en dygtig, professionel og pålidelig samarbejdspartner til deres byggeprojekt.
Tag og vinduer udskiftet i en totalrenovering af en ejendom
SK Tømrer var hurtige til at reagere på vores henvendelse og de kom med en fair og retvisende løsning på vores ønske til ombygning. Vi er meget tilfredse med deres måde at udføre opgaven på og de ryddede pænt op efter sig.
Etablering af tagvinduer
Hele processen fra første besøg og tilbudsgivning til udførelse af arbejdet har været fremragende! Resultatet af arbejdet er som ventet i høj kvalitet. Så jeg er en meget tilfreds kunde!
Nyt tag
Meget betryggende at der hele processen igennem var en nem og tilgængelig kommunikation først med sælger Per og siden med bygge-koordinator Dennis. Vælger man løsning med Rabat/ukendt start på projekt, så skal man lige have lidt is i maven, da man i denne vente-fase (i vort tilfælde fra april frem til medio november) ikke skal forvente at blive informeret før ca 2 uger før opstart
Altan/tag tætning
Super kompetent, god kommunikation, meget venlige. Alt i alt, i en god oplevelse.
Malerarbejde i hele huset
Vi har haft en på alle måder fremragende oplevelse med malermester Zcazca A. Jespersen og hendes folk, der har håndteret alt malerarbejde, i forbindelse med en totalrenovering af hele vores ejendom. Hele processen har været præget af en klar og struktureret plan, fra den indledende fase til den endelige aflevering. Zazza og hendes hold af dygtige arrangerede malere har anvendt de bedste materialer og har konstant haft fokus på selv de mindste detaljer, hvilket helt tydeligt ses i det færdige resultat. Den meget tætte kommunikation har været fremragende gennem hele byggefasen, hvilket har gjort det til en tryg og behagelig oplevelse for os. Vi har ikke et eneste sekund fortrudt, at vi valgte at lade Zcazca A. Jespersen og hendes hold af dygtige malere udfører alt malerarbejde i forbindelse med vores totalrenovering. Vi kan på det varmeste og med stor sikkerhed, fuldt og helt anbefale malermester Zcazca A. Jespersen og hendes folk til en hvilken som helst maleropgave. Tilslut vil jeg lige understrege, at alle tidsaftaler samt prisaftaler er blevet overholdt til punkt og prikke.
Anlægsarbejde flere steder på grunden.
ANLÆGSGARTNERFIRMAET ANDREAS ApS kan varmt anbefales! Lige fra første sparring, til tilbud (inkl. justeringer), og i sidste ende udførslen er gået lige efter bogen. De løsninger de fandt, passede lige til hvad vi søgte og vores forhave, samt skråning mod nabogrunden, er nu blevet åben, indbydende og grøn (istedet for grå med grå). Anlægsgartnerne der udførte opgaven har været yderst kompetente, dygtige og utrolig effektive. Det er gået hurtige end jeg havde forventet, men det hele er stadig lavet ordentligt. De har været lidt over det hele. En stor opgave i forhaven, med nedbrydning og fjernelse af skæv støttemur, hegn og et sandt skræve-helevde. Derefter opbygning, med fliser bag garage, grus område ved siden af garage med stabilt underlag samt gårdsplads-grus i brune nuancer, kampestens-støttemur med en bøgehæk mellem mur og grusområde, vildhække omkrandsende forhavens bed, fliser til skaldespands område og til sidst supplering af bedplanter. Flisearbejdet er snore lige, flot afsluttet og kantsikret. Kampestens-støttemuren står super flot og giver en god harmoni med bøgehæk, grusområde og overgang til forhave. Jeg er sikker på, at når det hele vokser op bliver det rigtig godt. Skråning må nabogrunden er blevet ryddet og genplantet med bunddække, græsser, lavendel, timian, roser. Det glæder vi os til at se når det vokser sammen. Væltet stenbed i haven er fjernet og forberedt til græs-såning i foråret. Derudover der er gravet to robinie-pæle ned i haven og fjernet græs under og mellem der yderst 3 rækker belægningssten. Godt sagt, den store tur. De har været rigtig gode til at få arbejdet gjort, samt holde en meget pæn og ryddet byggeplads. Maskiner har været kørt til side, bunker mindsket, og efterladt plads til naboindkørsler ved dagens ende. Det bedste af det hele er at alt, som i ALT, er afsluttet, fejet og ryddet op. Der mangler kun lige græsset, som de kommer og sår til foråret, og det har jeg 112% tillid til at de gør. Topkarakter herfra!

































