Murer- og smedearbejde i renoveret karnap, samt udvendigt på facade.
Schier Håndværker Service har stået for renoveringen af en karnap i ejendommen, og vi kan kun give firmaet de varmeste anbefalinger. Kvaliteten af det udførte arbejde er helt i top, og det er tydeligt, at de lægger stor vægt på både præcision og håndværksmæssig ekspertise. Alle aftaler blev overholdt til punkt og prikke, og arbejdet blev udført præcis som aftalt – uden forsinkelser eller uforudsete problemer. Fra start til slut har Schier Håndværker Service udvist en høj grad af professionalisme og sans for detaljerne. Oprydningen efter arbejdet fortjener også særlig ros. Alt blev efterladt i perfekt stand, og det har været en fornøjelse at opleve et firma, der tager ansvar for hele processen. Vi kan derfor varmt anbefale Schier Håndværker Service og vil ikke tøve med at kontakte dem igen, hvis der opstår behov. Mange tak for et fremragende stykke arbejde!
Mindre pool, fliseterrasse og nyt græs
Vi fik skiftet en større pool ud med en mindre og lagt fliseterrasse på flisefødder omkring den. Grunden blev også forhøjet og jævnet ud og rullegræs lagt på. Thomas og co lavede et fantastisk arbejde og fik det tilpasset ind til vores tidsplan og krav omkring et større byggeprojekt vi kørte samtidigt med en tilbygning. Vi er super tilfredse med dem og kommer klart til at bruge dem igen.
Ændring af Ventilation
Vi har fået ændret og tilrettet noget af vores ventilation, altid behagelige montører der kommer med et smil og som altid kommer til den aftalte tid, Joakim kender efterhånden anlægget godt og er altid klar med et løsningsforslag når der opstår problemer med anlægget. Vil klart anbefale Bjerrum og Niemann vvs
Total renovering af badeværelse. Inkl. gammel køkken som en del af nyt stort badeværelse
Vi har fået verdens fedeste badeværelse i en etageejendom. Det bedste ved E.O Tømrer & Entreprise har været den tætte kommunikation med Önder, som har lagt meget energi i at forstå vores behov lige fra begyndelsen. Ligeledes deltog Önder også i indkøbene af materialer i Bad & Fliser, som vi i øvrigt har oplevet et glimrende samarbejde imellem. Det stod meget klart efter dette møde, at Önder har omfattende kendskab til samtlige materialer på markedet, som fik stor betydning for løsningen af vores badeværelse. Desuden bidrog Önder med input til justeringer af arkitektens oprindelige tegninger, som 1) betød bedre funktionel udnyttelse af praktiske kvadratmeter, 2) undgik omfattende og dyre vvs-indgreb hos under- og overbo, 3) kom med alternative (og 30.000 kr. billigere) løsninger på materialer end først planlagt, og 4) byggede vægkonstruktionen på en måde, der gjorde renovering af et tilstødende rum lettere (selvom det ikke var deres opgave). Foruden Önder, har vi mødt Suat, Fuat, Hayda, Jesper og Ivan (m.fl.), som alle har været enormt flinke, og som hver især har lavet et flot stykke håndværk, og alle udvist stor forståelse af sammenhængen mellem deres faggrupper og det færdige resultat. Vi har oplevet medarbejdere fra E.O Tømrer & Entreprise som fortæller om deres arbejde med stor entusiasme, så vi har følt os inddraget helt ned i de små detaljer af det daglige arbejde.
Opsætning af vask
Jeg fik opsat en vask, og i den forbindelse etableret vand og afløb. God kommunikation med firmaet, og hurtig opstart efter indgåelse af aftale. Arbejdet blev udført helt som lovet, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Benytter gerne firmaet igen.
Udskiftning af bølgeeternit tag til Cembrit plader
Hvis du har overvejelser om at udskifte dit gamle bølgeeternit tag skal du ikke tøve med at kontakte Lind og Birkedal. De er PROFFER! Vi og naboen har lige fået skiftet vores tag af Lind og Birkedal. Det var en god oplevelse hele vejen igennem fra første kontakt til færdigt tag. Sjældent har vi set et så effektivt team af unge håndværkere. 10 mand i sving. Alle kendte præcis netop deres opgave i projektet. Der fart på og godt humør hele vejen rundt. Det teamwork blev hurtigt lidt af et tilløbsstykke for andre i nabolaget. Det var også meget trygt at opleve, den seriøsitet hvormed arbejdet med asbest blev udført. Tydeligt at det var uddannet personale, som vidste hvad de havde med at gøre, Beskyttelses dragter blev benyttet, og asbest materialerne blev afleveret på offentlig depot, og med kvittering til os som bygherre. Den professionelle håndtering af hele processen fra første kontakt til de kommunale myndigheder, til affaldshåndteringen, og til slut det færdige tag, tror jeg ikke kan gøres meget bedre. Ingen tvivl om, at Lind og Birkedal er eksperter på udskiftning af bølgeeternit tage, og dertil fik vi en super team spirit oplevelse. Modtag mine bedste anbefalinger.!
Installation af vandvarmer
Vi engagerede TO VVS ApS til installation af en vandvarmer og integration af en bidetfunktion. Desværre levede processen ikke op til de professionelle standarder, man kunne forvente af sådant arbejde. Her er de væsentligste problemer, vi stødte på: Urimelig prissætning: Vi blev opkrævet en timepris på 650 kr. for en tekniker, hvis erfaring ikke retfærdiggjorde en så høj omkostning. Denne prissætning var betydeligt over branchestandarden for den leverede arbejdskvalitet. Overdreven tidsforbrug: Installationen, som branchestandarder antyder burde være hurtig, tog en overdreven otte timer på grund af den tildelte teknikers manglende erfaring. Dette påvirkede ikke kun vores levering, men afspejlede også en mangel på korrekt træning og forberedelse. Overpris for materialer: Vandvarmeren, som var tilgængelig online for 4.039 kr., blev faktureret til os til 4.573,53 kr. plus moms af TO VVS ApS. Dette tillæg var ikke ledsaget af nogen yderligere værdi eller service, der kunne retfærdiggøre den ekstra omkostning. Ufuldstændigt arbejde: En del af vores aftale inkluderede reparation af en udendørshane, en opgave som blev overset og ikke udført under besøget, hvilket var i modstrid med vores oprindelige aftale. Dårlig installationskvalitet: Vandvarmeren blev installeret skævt, og rørføringen blev håndteret forkert, hvilket skaber potentielle risici for fremtidige komplikationer og sikkerhedsmæssige bekymringer. Vi har taget disse problemer op med Ankenævnet for Tekniske Installationer i håbet om at få en resolution og en retfærdig afgørelse, da responsen fra TO VVS ApS på vores klager var utilfredsstillende.
Tilbygning
Jeg har for nylig haft fornøjelsen af at arbejde sammen med 3-byg i forbindelse med en tilbygning til mit hjem. Fra start til slut har jeg været yderst imponeret over deres professionalisme og ekspertise. Da jeg stod overfor udfordringer med konstruktionen af tilbygningen, trådte 3-byg til og løste alle problemerne med stor dygtighed. De var meget hjælpsomme og tog sig tid til at forklare hver proces, hvilket gav mig stor tryghed gennem hele projektet. Jeg er meget tilfreds med resultatet og kan klart mærke, at de havde fuldstændig styr på opgaven fra start til slut.
Forberedelse til fjernvarme
RapVVS lavede de aftalte opgaver før tilslutning til fjernvarme. Hurtigt og præcist som forventet. Alt ser godt ud.

































