Nye vinduer
Plahn & Trier gav et skarpt tilbud på nye vinduer til vores hus. Vi var fuldt informeret omkring leveringstiden og hele tidsplanen spot on. Alle aftaler blev overholdt til punkt og prikke! Arbejdet blev udført til topkarakter. Selv oprydningen var så god at man ikke kunne se de havde været der. Dette er klart den bedste oplevelse vi nogen sinde har haft med håndværkere og kan KLART anbefale Plahn & Trier. Hvis 6 stjerner var en mulighed havde de fået det.
Totalentreprise af lejlighed
Vi skulle have foretaget en totalrenovering af vores lejlighed i indre by og fik i den forbindelse kontakt med Simon. Simon håndterede den indledende fase af projektet særdeles professionelt og indledte med et byggemøde med alle håndværkere - for derved at kunne fastsætte den korrekte pris for entreprisen. Derudover var Simon en stor hjælp i den indledende fase herunder ift. kommunikationen med foreningen i forbindelse med godkendelsen af projektet. Simon har løbende været til at komme i kontakt med og altid bidraget med løsninger og gode ideer til projektet. Derudover har Simon håndteret projektstyringen samt økonomien på projektet sublimt. Vi er utrolig glade for resultatet og for at vi valgte Simon til totalentreprisen. Vi vil ikke tøve med at anbefale Simon og han har allerede fået flere henvendelser fra familie og venner efter de har set det færdige resultat. STOR ANBEFALING HERFRA! Mvh Rasmus og Ditte
Monteret tætningslister og udskiftet dør.
Dennis og hans team er de bedste håndværkere i byen. De har min største anbefaling. Grundige, dygtige og virkelig god kommunikation. Min nye dør skinner. Tusind tak for det!
Renovering af bad og stueetage på hus
Samlet set en rigtig god oplevelse. Professionelt tilbudsforløb og et fair forløb under udførelsen. De fejl/misforståelser der opstod under forløbet blev løst hurtigt. Det eneste problem i forløbet var at Murermester Jimmy Jacobsen ApS entrerede med en tømrer som var langt under standarden for alle de øvrige håndværkere. Det tømrerfirma havde fejl på stort set alle delprojekter hvilket gjorde det besværligt for de øvrige håndværkere at aflevere til tiden. Til trods for de problemer fremstår det samlede projekt positivt, og vi vil ikke være nervøse ved at anvende Murermester Jimmy Jacobsen ApS igen, dog aldrig igen med pågældende tømrerfirma.
Malet
Utrolig sympatisk og kniv skarp! Der var ikke et øje tørt. Han kom nærmest med det samme vi ringede, kom med en masse ideer og farveprøver og inden vi havde set os om, så var arbejdet fuldført til perfektion! Helt klart ikke sidste gang vi benytter Hasse!
Solcellemontage
En rigtig fin oplevelse, hvor både det håndværksmæssige og overholdelse af aftale var iorden oprydning fint der var ikke noget at komme efter. Vil gerne anbefale RTN byg til andre og helt klart gerne bruge dem igen
Pudset vinduer
Kommer altid som aftalt og udfører en super vinduespudsning
Fjernvarmeunit
God kommunikation, holder aftaler - alt i alt en rigtig god oplevelse.
udbedret skade
Venlige, præcise, kompetente
Tag
Total udskiftning af tag (fra eternit til letbeton sten) inklusiv velux vinduer og tagrender samt pålægning på spær således der kunne isoleres mere. Projektstart skred et par gange pga af Corona så det kan tilgives. Inden start blev projektet gennemgået igen da der var gået 6md fra accept af tilbud til at det blev påbegyndt. Der var nogle små justeringer der faldt til begge sider forhold til oprindelige projekt men alle acceptable justeringer. Arbejdet blev udført på 3 uger (stort tag) og der blev ryddet op hver dag. På trods af de store prisstigninger på materialer holdte Søften Tagrenovering prisen givet på det oprindelige tilbud - stor respekt for det. Det færdige resultat er rigtig pænt og passer godt til huset. Bortset fra en noget sjusket afslutning ved en af gavlene hvor tagsten ikke er tæt på at flugte med stern brædder er jeg tilfreds.

































