Reetablering af fliser efter demontering af hjælpemidler
alt som det plejer når tingene bliver udført fra jeres hånd, alt er iorden
Opførsel af tilbygning inkl nyt tag på eks hus
En rigtigt god oplevelse fra start til slut. Vi har hele vejen følt os meget trygge ved KN Byg, og der blev fra start lavet en plan, som vi blev inddraget i. Alle aftaler er siden blevet overholdt. Den oprindelige tidsplan er blevet overholdt, bortset fra en uforudset udfordring i den eksisterende konstruktion, som hurtigt blev indregnet i tidsplanen. Kommunikationen har været fremragende, og vi har nemt kunnet få svar på spørgsmål. Desuden har KN Byg løbende selv budt ind med løsninger, hvis der var noget de kunne se kunne laves federe end det, der var beskrevet i den oprindelige plan. Alexander, Andreas og de andre håndværkere der har haft deres daglige gang på byggepladsen har været superflinke og hjælpsomme, og vi har heller ikke oplevet problemer med de forskellige leverandører der har været tilknyttet projektet. Allervigtigst, så er det endelige resultat blevet rigtigt flot. Vi føler os meget heldige med at have valgt KN Byg, så herfra er det en klokkeklar anbefaling!
Opførsel af tilbygning samt nyt tag på eks hus
Vi er meget tilfredse med oplevelsen: godt håndtværk, god service og ordentlige og hyggelige folk! Vi følte os meget trygge med KN Byg A/S og vil vælge den igen ved en anden anledning.
Total entreprise af en herskabslejlighed.
Vi havde desværre den kedelige oplevelse af få en byggeleder på projektet, som hverken havde overblik over opgaven, omgivelserne eller over de ansatte. Det resulterede i at den pågældende byggeleder blev frataget opgaven af Ask Arensbach. Ask Arensbach blev herefter byggeleder på projektet. Herefter kørte alt efter planen og alle aftaler blev overholdt. Udover at Ask var meget tillidsfuld og havde et højt skriftligt kommunikations niveau, har han en høj håndværksmæssig standard. Ask var også god til at sige hvis han havde en ide til ændringer ift. bygge projektet og der var også forståelse for at vi som bygherrer undervejs i projektet ønskede noget enten anderledes eller tilføjet. Vi var særligt godt tilfredse med Ask Arensbachs egne tømrer, det haltede noget med nogle af de eksterne håndværkere som Ask Arensbach samarbejder med. Når Vi observerede noget som ikke var udført korrekt tog vi kontakt til Ask Arensbach og der blev herefter rettet op på det. Vi er oven-ud tilfredse med slut resultatet af renoveringen af vores lejlighed.
ny sandfangsbrønd
Arbejdet blev sat i gang omgående. Det blev udført på kort tid. Resultatet er velfungerende og ser forholdsvis pænt ud. Alt var særdeles udmærket.
Murerarbejde på gesimser m.m. ifm. udskiftning af tag.
Kom med kort varsel
Oppudsning og filtsning af facade
Vi fik Murermester Bastian til at udføre opretning og puds/filts af facade ved ny kælder skakt. Helt fra starten ved tilbudsgivning gav Bastian sig tid til at ringe og gennemgå opgaven. Det var en opretning med armeringsvæv og flere forskellige lag puds og filts. Han estimerede en pris og kom med et rigtigt fint tilbud. Hvorefter at han korrigerer prisen og gør det billigere, da han ikke brugte så mange materialer som først antaget. Det er der ikke mange der havde været ærlige omkring. Bastian satte fra starten af en god tone og kommunikationsform, hvor han holdte os opdateret på fremmøde tidspunkter samt såfremt der var ændrede planer pga vejret. Han havde fra starten af sagt, at arbejdet kun belv udført i tørvejr, og opgaven ikke skulle forhastes. Jeg blev hele tiden opdateret på hvem der kom og hvornår. Bastian udviste stor professionalisme og brugte mere tid end forventet på at udføre arbejdet - da ha ikke gik på kompromis med kvalitet og resultatet skulle være i top. Der var få småting som skulle laves om, og her var der ingen diskussion. Bastian lever virkelig efter princippet, at kunden skal være tilfreds. Der blev ryddet totalt op hver dag og i modsætning til mange andre håndværkere vi har haft, blev der tænkt over hvor man fx står og blander pudsmaterialer samt at der blev dækket vinduer af. Vi har fået lavet meget murer abejde på vores relativ store hus over tid og Bastian er klart den bedste murer vi har haft besøg af - så man kan være helt ærgelig over at vi allerede har fået lavet badeværelser, da jeg tænker at det netop er Bastian man skal have til det. Udover at være en faglig virkelig dygtig håndværker, er det også en fornøjelse at have Bastian gående for at udføre arbejdet, da han er utrolig behagelig og sympatisk. Så han får mere end 5 stjerner herfra.
Ny belægning m.v. i forbindelse med indkørsel
I forbindelse med genetablering af indkørsel blev den tidligere belægning fjernet og det blev foretaget skidt til separering af overflade- og spildevand. Indkørslen blev efterfølgende genetableret med 60x30x8 cm sten. Der blev endvidere foretaget udskiftning af lyskasser ved kældervinduer og ilagt et tom-rør. Arbejdet skete på faglig dygtig og kompetent måde.
Udskiftning af alle facade døre og vinduer
Endnu gang en god og behagelig oplevelse af udskiftning i vores andelsboligforening af vores døre og vinduer i stueetagen. Tømrerarbejdet og oprydningen efter hver dags arbejde og afslutning på det hele var fanstatiskt. Jeg har kun en lille ting at bemærke. Det ville være bedre at KN byg havde givet en dato for vores eftersyn, og ikke at jeg selv skulle ringe og spørge dem, men jeg kan kun anbefale KN byg .

































