bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Vedr. lægning af helt nyt stråtag
Vi var meget nervøse, da vi skulle vælge en tækkemand til at lægge hele
taget på vores nye hus. Vi havde ingen erfaringer med tækkemænd og fik
mange (og modstridende) råd om, hvad vi skulle holde øje med.
Kommunikation:
Vi kontaktede først Hans Pedersen i forbindelse med nogle mindre
reparationer på det gamle stråtag. Han gav mundtligt tilbud (vi bad ikke om
andet), og den efterfølgende regning var billigere end ventet. Vi lod ca. 1
år passere for at vurdere kvaliteten af arbejdet, men fandt ikke noget at
påtale. Vi efterlyste andre stråtage, som Hans Pedersen har lagt, og fik
beredvilligt adskillige adresser oplyst, hvor vi kørte ud og så på hvordan
tagene så ud år efter, det var lagt. I forbindelse med tilbud om nyt tag,
bad vi om skriftligt tilbud, hvilket vi fik. Under arbejdet, var der løbende
og god kommunikation, hvor Hans Pedersen løbende fortalte om, hvad han havde
fortaget og hvad den kommende plan for arbejdet var. Man følte sig tryg og
godt informeret.
Aftale:
Der var absolut ingen problemer i forbindelse med de indgåede aftaler. Alle
aftaler blev overholdt - skriftlige såvel som mundtlige. Vi gjorde
udtrykkeligt opmærksom på, at taget skulle udføres lovligt og
håndværksmæssigt forsvarligt. Hans Pedersen gjorde uprovokeret opmærksom
på, hvilke dele af den eksisterende konstruktion, vi kunne genbruge.
Pris:
Da vi havde fået et skriftligt tilbud, bad vi en anden tækkenmand om et
kontroltilbud. Vi gjorde opmærksom på, at det "kun" var et kontroltilbud,
vi bad om. Kontroltilbudet var kr. 5% billigere, men ved at spørge ind til
kontroltilbudet, fandt vi ud af, at der manglede materialer svarende til ca.
de 5%. Således var kontrollen af tilbudet uden problemer. Vi sendte en kopi
af tilbudet til vores forsikringsselskab, som blåstemplede tilbudet, som
opfyldende deres krav.
Tilfredshed:
Der er jo få ting så romantisk, som et nyt stråtag. Ikke desto mindre har
vi med vilje nu ventet over 1 år på at anmelde arbejdet. I virkeligheden
opdager vi nok først om 20 år, om arbejdet er ordenligt udført. Men nu -
et år efter, det er lagt - har vi intet at udsætte arbejdet på. Vi fik
bl.a. monteret nye sternbrædder og kviste (med genbrug af vinduer).
Oprydning:
En grundig oprydning. Der var så få strå tilbage, at vi bestemte os for at
lade Moder Natur selv klare den sidste oprydning af strå.