Skrevet af Rasmus Bonde Stouby
Der er risiko for at komme i kontakt med asbest ved nedrivning, renovering, reparation og servicearbejde i gamle bygninger.
Asbest er siden 1920’erne anvendt i en lang række byggematerialer, herunder isolering, brandsikring og armering.
Hvis bygningen, man skal arbejde i, er opført før 1990, er der risiko for, at der findes asbest et eller flere steder. Se link for uddybende materialeliste.
Hvor findes asbest - liste over byggematerialer
Typiske steder, du som elektriker kan møde asbest:
Undgå støv: Hvis du har mistanke om asbest, må du ikke skære, bore eller slibe i materialet, da det frigiver sundhedsfarligt støv.
Ældre eltavler og sikringsgrupper (typisk fra før 1990) udgør en markant asbestrisiko for elektrikere, fordi asbest blev brugt som en billig og effektiv løsning til brand- og varmeisolering. Når du arbejder på eller omkring gamle gruppetavler, skal du være særligt opmærksom på følgende tre komponenter:
1. Bagplader og monteringstavler
Selve den plade, som måleren, gruppeafbryderne eller knivafbryderne er skruet fast på.
Asbest-form: Disse plader er ofte lavet af asbestcement (ofte mærket eller kendt som eternit- eller kunstskiferplader). De er typisk mørkegrå, lysegrå eller gullige i nuancen.
Risiko: Pladerne er som regel hårde, men hvis du borer nye huller til komponenter, skruer i dem eller brækker i dem for at fjerne tavlen, frigives de farlige fibre øjeblikkeligt.
2. Gnistfang og buekamre
Beskyttelseselementer inde i selve de gamle komponenter, såsom store knivafbrydere, ældre maksimalafbrydere eller buekamre under sikringerne.
Asbest-form: Her blev asbesten brugt i form af tætte, formpressede asbestplader eller asbestpap, som skulle modstå den intense varme og de gnister (lysbuer), der opstår ved ind- og udkobling af strøm.
Risiko: Disse komponenter kan være møre efter mange års varmepåvirkning. Ved mekanisk slid eller adskillelse frigøres asbeststøv inde fra komponenten.
3. Smeltesikringer og sika-elementer
Gamle patronsikringer (f.eks. i industrianlæg) eller de gamle keramiske elementer, som
sikringerne skrues ind i.
Asbest-form: Inde i selve de helt gamle smeltesikringer kan der ligge asbesttråd eller asbestpulver som slukkemedie omkring smeltetråden. Derudover kan der sidde asbestpakninger eller asbestsnor bag de keramiske holdere for at tætne mod underlaget.
Risiko: Hvis en gammel sikring er sprængt kraftigt, eller hvis du taber og knuser ældre komponenter, kan det asbestholdige indhold spredes.
Særligt i 1960'erne og starten af 1970'erne var anvendelsen ekstremt udbredt. Både asbestsnor og asbestpapir hører under kategorien "ikke-fastbundet asbest", og frigiver hurtigt farlige støvfibre, hvis man rører, klipper eller river i dem.
Brugen af asbestpapir og asbestsnor omkring rør og elkabler er primært relevant for ejendomme opført eller renoveret i perioden 1900 til 1972/1973.
Ældre elektriske apparater og hårde hvidevarer produceret før midten af 1980'erne kan indeholde asbest.
1. Komfurer og ovne
Varmeisolering: Hvidevarer i dag isoleres med mineraluld (rockwool/glasuld). Før i tiden brugte man asbestplader eller løst asbestvæv, som lå som en isolerende kappe rundt om selve ovnrummet for at holde på varmen.
Lågepakninger: Tætningslisterne/pakningerne i ovnlåger og på gamle brændekomfurer blev ofte fremstillet af vævet asbestsnor. Disse snore kan med tiden blive slidte og møre, hvilket frigiver fibre, hver gang lågen åbnes og lukkes.
Varmeplader i skabe: Det er også værd at bemærke, at der i ældre køkkener ofte blev monteret deciderede asbestplader på indersiden af køkkenskabene eller væggen direkte op mod komfuret for at beskytte træværket mod strålevarme.
2. El-radiatorer og akkumuleringsradiatorer
Gamle el-radiatorer – især de tunge akkumuleringsradiatorer (varmemagasiner) fra 1960'erne og 1970'erne – er kendte asbestkilder. Inde i radiatorerne sidder der ofte hårde asbestplader, som beskytter elkomponenterne og styrer varmefordelingen.
Luftbåren risiko: Da akkumuleringsradiatorer fungerer ved at blæse eller cirkulere luft forbi de varmeaktive indvendige dele, kan slidte eller beskadigede asbestplader inde i apparatet potentielt frigive fibre direkte ud i rummets indendørsklima, når radiatoren er tændt.
3. Andre hårde hvidevarer og apparater
Risikoen begrænser sig ikke kun til ovne og radiatorer. Asbestvæv og små asbestplader kan også findes i ældre tørretumblere omkring varmelegemet som brandbeskyttelse. Brødristere og hårtørrere, hvis der er tale om meget gamle modeller (før 1980), brugte asbestpapir eller små asbestplader direkte som elektrisk og termisk isolering omkring glødetrådene.
Primært belysningsarmaturer og lamper i perioden 1920 til 1980.
1. Ledningsisolering (Asbestbånd og "Stofledninger")
Vævet asbestkappe: Kobberlederne indeni lampen blev ofte omviklet med en tæt, hvid eller grålig strømpe af rent, vævet asbest.
Kombinationsledninger: Ofte ser man en gummiledning, hvor den yderste del tættest på fatningen er beskyttet af en ekstra strømpe af asbestsnor eller asbestbånd.
Industrielle installationer: I industrisyede armaturer (f.eks. på fabrikker eller værksteder) er de interne monteringsledninger næsten altid isoleret med asbest, hvis armaturet er fra før 1980.
2. Pakninger og tætningsbånd
I gadebelysning, parklamper og industriarmaturer (f.eks. "staldarmaturer" eller eksplosionssikre lamper) lagde man mellem lampens glasskærm og selve metalhuset en blød, vævet asbestsnor i spænd. Når lampen blev lukket, klemte snoren til og dannede en
tæt, brandsikker pakning.
Risiko ved udskiftning: Disse pakninger bliver med årene ekstremt møre og sprøde på grund af vind, vejr og varme. Når man åbner en gammel gadelampe eller industriarmatur for at skifte pære eller reparere den, smuldrer asbestpakningen meget let og frigiver store mængder støv direkte i ansigtet på teknikeren.
3. Spoler og forkoblingsenheder
Lystofarmaturer (neonrør) og gadelamper har en såkaldt ballast eller transformatorspole, som styrer strømmen til lyskilden. Ældre spoler (især store, tunge typer i industrien) indeholder ofte asbestpapir eller asbestplader til indvendig elektrisk adskillelse mellem spolerne for at forhindre kortslutning og brand.Nogle ældre transformatorer var indstøbt i en sort tjæremasse (bitumen), som i visse tilfælde blev tilsat asbestfibre for at øge formstabiliteten under høj varme.
Hvor?
Nedlagte fabrikker, værksteder og landbrugsbygninger, hvor de gamle, rå industriarmaturer og lysstofrør stadig hænger under loftet.
Ældre boligforeninger: I kældre, beskyttelsesrum og på lofter, hvor belysningen sjældent udskiftes.
Gadebelysning: Gamle vej- og parklamper, som kommuner eller private grundejerforeninger endnu ikke har opgraderet til LED.
1. Fliseklæber og fugemasse (vægge i badeværelser og køkkener)
Hvis du skal flytte en stikkontakt eller etablere et nyt udtag på en flisevæg i et ældre køkken eller badeværelse, skal du være yderst opmærksom på fliseklæberen bag fliserne. Op gennem 1960'erne, 1970'erne og starten af 1980'erne blev der ofte tilsat asbestfibre i fliseklæber for at gøre den mere smidig og klæbende.
Risikoen: Når der bores eller hugges i flisevæggen, pulveriseres fliseklæberen bagved.
2. Loftskonstruktioner og isolering
Når der skal trækkes kabler til loftslys, spots eller ventilation, skal man ofte op i eller igennem loftrummet. I ældre huse kan der ligge asbestholdig isolering på loftet. Det kan være i form af løs asbestuld eller asbestholdig kiselgur (ofte omkring varmerør, der løber tæt på elinstallationerne). Hvis man trækker kabler igennem dette, hvirvles støvet op.
Nogle ældre loftstyper, især i kældre, fyrrum eller garager, består af deciderede asbestplader (f.eks. eternit- eller Danagipsplader med asbest) brugt som brandisolering under loftet. At bore hul til et lampeudtag i sådan et loft er forbundet med stor støvudvikling.
Asbestholdig isolering kan genkendes på en uldagtig, papmaché- eller filt-lignende tekstur i hvide, grålige eller brunlige nuancer. Det blev typisk brugt til at isolere varmerør, kedler og elinstallationer
3. Skillevægge, gips og spartelmasse
Selv tilsyneladende "harmløse" gips- eller murstensvægge kan gemme på asbest, når der skal laves skjulte installationer (rillefræsning). Indvendigt i ældre gipsvægge eller som forstærkning i hjørner og samlinger blev der brugt asbestholdigt papir eller væv.Op til 1980'erne blev der i nogle tilfælde tilsat asbest i den spartelmasse, man brugte til at udjævne gipspladesamlinger, eller i den strukturpuds (f.eks. "vandskuring" eller rullespartel), der dækker væggen. Når en rillefræser skærer igennem væggen til et tomrør, spredes asbesten i hele rummet.
Som elektriker risikerer du især at støde på asbestholdige fuger i følgende situationer:
● Rillefræsning og kabelføring: Skal du fræse riller til kabler i ældre vægge, eller føre kabler gennem brandskillevægge og etageadskillelser, vil du ofte støde på gamle, hårde fuger, der kan indeholde asbest.
● Arbejde omkring døre og vinduer: Når du skal montere stikkontakter, afbrydere eller føre kabelbakker tæt på vindues- eller dørkarme, sidder der ofte gamle dilatationsfuger (elastiske fuger) eller vindueskit, som indeholder asbest.
● Kabelgennemføringer og rør: Fuger omkring ældre kabelgennemføringer, ventilationskanaler og teknologiske installationer blev ofte brandtætnet med asbestholdig fuge- eller spartelmasse.
De asbestholdige fuger er blevet hårde og skal derfor bearbejdes ret kraftigt mekanisk for fjernelse. Desuden sidder de ofte rigtig godt fast på overfladen af bygningen og vinduet/døren. Nogle steder er disse ældre fuger skjult af nyere fuger – enten mørtelfuger eller bløde fuger.
Bølgeeternit (B5, B6, B7, B9): De klassiske bølgeplader på parcelhuse, sommerhuse, stalde og garager. Især B5 og ældre B6-plader indeholder store mængder asbest.
Skifereternit: Flade, firkantede eller rombeformede plader, som efterligner ægte naturskifer. De blev ofte brugt på murede villaer og patriciervillaer og indeholder en meget høj koncentration af asbest.
Tagrygninger og formstykker: Tilbehør som vindskedeplader, tagrygninger og ventilationshætter fra samme periode indeholder også asbest.
Du kan ud fra produktionstidspunktet og koderne på pladerne afgøre, om et tag indeholder asbest.
Før 1984: Tagpladerne indeholder altid asbest.
1984 – 1988: Overgangsperiode. Pladerne kan være både med og uden asbest. Det afhænger af den præcise produktionsmåned.
Efter 1988: Tagpladerne er asbestfrie. Man kan visuelt afgøre indholdet ved at kigge efter et støbt eller printet nummer på oversiden af tagpladen (typisk på den yderste bølge på den første eller anden række plader).
Tommelfingerregler vdr. tagplader
1. Første ciffer
Indeholder asbest: Hvis nummeret udelukkende består af tal (typisk 5 eller 6 cifre) og starter med 0, 1, 3, 5, 6, 7, 8 eller 9, så indeholder pladen som udgangspunkt asbest.
Asbestfri: Hvis nummeret består af præcis 8 cifre, og det starter med 4 eller 5, er pladen asbestfri.
2. Bogstaver i nummeret
Hvis der indgår bogstaver i nummeret, er pladen altid asbestfri. Ofte ses bogstaverne "NT" (som står for Non-Asbestos Technology).
Generel tidslinje for asbest
1899 – 1950'erne: Man begynder at bruge asbest til isolering i Danmark. Det findes primært i større ejendomme, industri og tidlige fjernvarmeinstallationer.
1960 – 1972: Højriskoperioden. Asbestsnor og asbestpapir bruges i stor stil til termisk isolering i private parcelhuse, etageejendomme og offentlige bygninger. Det findes typisk viklet direkte om rør (under gips/lærredsudvendig isolering), i bøjninger, T-stykker og omkring varmeledende elkabler.
1972: Forbuddet træder i kraft, og det bliver ved lov forbudt i Danmark at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk isolering samt støj- og fugtisolering.
1973 og frem: Efter forbuddet stopper installationen af ny asbestsnor og asbestpapir på rør, men restlagre kan i sjældne tilfælde være brugt helt op til midten af 1970'erne.
Kilder
Arbejdstilsynet
Asbestregler og autorisationsordning: Vejledning om de skærpede lovkrav pr. 1. januar 2025,
herunder krav om autorisation til nedrivning af asbest og regler for privatpersoner.
Asbestguiden: Oversigt over asbestholdige materialer, brancherelaterede risici og
grænseværdier i arbejdsmiljøet.
Byg-Erfa (Byggeteknisk Erfaringsformidling): Byggeteknisk dokumentation for tidsperioder,
historisk anvendelse og forekomst af asbest i fugebånd, spartelmasse, fliseklæber, rør- og
ledningsisolering samt bygningskonstruktioner fra 1900-1990.
Dansk MiljøAnalyse (DMA): Visuelle vejledninger, laboratoriedokumentation og historiske
data vedrørende asbest i elastiske og hårde fuger, fliseklæb og indvendige overflader.
Asbest-huset: Forundersøgelser og historiske skæringsdatoer, branchestandarder for
screening af bygninger, identifikation af kodenumre på eternittage (f.eks. bølge- og
skifertagplader) samt registrering af asbest i ældre el-armaturer, radiatorer og hvidevarer.
Beskæftigelsesministeriet: Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet.
Teknologisk institut: Asbest i isolering, PDF “Asbest Poul Jønson”
