bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
*Vores dyrt købte erfaringer med KHS huse ApS, Hobro v/ direktør Thomas
Sørensen - CVR. 28848935.*
*RESUME*
Vores byggeproces med KHS Huse ApS v/ Thomas Sørensen har kostet os mange
frustrationer, 8-9 spildte måneder samt ikke mindst et – for os –
betydeligt økonomisk tab. Generelt manglende information og en ejer, som to
måneder før huset skulle afleveres stopper fuldstændig med at ville
kommunikere med os – Dette på et tidspunkt, hvor byggeriet på ingen måde
er påbegyndt og KHS Huse ApS stadig ikke har ansøgt kommunen om
byggetilladelse!
*FORLØB*
Den 27. maj 2015 underskrev vi og KHS Huse ApS en entreprisekontrakt vedr.
byggeri af typehus med afleveringsdato den 15. februar 2016.
Under kontraktforhandlingerne havde Thomas Sørensen gennemgået byggeforløb
mv., herunder at vi skulle regne med ca. 20 ugers byggetid fra første
spadestik til aflevering. I forhold til afleveringsdatoen skulle arbejdet på
grunden således påbegyndes omkring medio september 2015. Med dette in mente
undrede vi os i august og september over, at vi hverken fik
myndighedstegninger til godkendelse eller blev indkaldt til møde med
elektriker, VVS, gulvfirmaer mv., så vi kunne få de sidste ting på plads.
Vi tog gentagne gange med stort besvær kontakt til Thomas Sørensen, som
beroligede os med, at vi nok skulle nå det hele, og så sent som i starten
af november 2015 forklarede han, at han kommunikerede med kommunen vedr.
grundens højdekoter, da der var nogle uoverensstemmelser vedr. disse. Efter
denne samtale lykkedes det os ikke igen at komme i kontakt med ham! Trods en
masse ihærdige forsøg i de følgende 4-6 uger; via utallige telefonbeskeder
– INTET SVAR, mails – INTET SVAR, telefonsamtaler med hans medarbejdere
– INGEN BRUGBARE SVAR (de kunne eftersigende ikke hjælpe, da Thomas
Sørensen stadig var den eneste, der på det tidspunkt kendte til kontraktens
indhold!) samt endda personligt fremmøde på firmaets kontor, lykkedes det
os ikke at få fat i Thomas Sørensen. Hver gang blev vi mødt med enten
manglende svar eller endnu en ”undskyldning” for hvorfor Thomas Sørensen
ikke var på kontoret og ikke kontaktede os.
Endvidere kunne kommunen informere os om, at de på intet tidspunkt havde
modtaget hverken byggeansøgning eller nogen anden information i øvrigt fra
KHS huse ApS.
Den 15. december 2015 forelagde vi Thomas Sørensen dette i en mail, og gav
ham en sidste chance for at forklare sig – IGEN INTET SVAR. Da Thomas
Sørensen nu i halvanden måned åbenlyst havde nægtet at kommunikere med
os, kommunen ikke kunne bekræfte hans tidligere forklaringer og vi stod til
at skulle overtage et indflytningsklart hus to måneder senere (som
overhovedet ikke var påbegyndt), så vi os nødsaget til at kontakte en
advokat, som den 21. december 2015 ophævede kontrakten pga. væsentlig
misligholdelse fra KHS Huse ApS’ side – Endnu engang uden nogen som helst
reaktion fra KHS Huse ApS!
*OPSAMLING*
Vi ser tilbage med stor forundring på hele projektets forløb og ikke mindst
den manglende information fra KHS Huse ApS. Vi kan jo efterfølgende
konstatere, at siden vi underskrev entreprisekontrakten er vi ikke en eneste
gang blevet kontaktet af Thomas Sørensen - hverken på hans egen
foranledning eller efter en henvendelse fra os. Når det indimellem er lykkes
at få fat i ham, er det på tidspunkter hvor han tilfældigvis har været at
træffe på kontoret!
Vi håber, at ovenstående kan hjælpe andre til ikke at ende i samme
situation som os.