Slebet og overfladebehandlet fyrretræsgulve, med hårdvoksolie
Jeg tog kontakt til Flex Gulvservice i starten af oktober måned. Det var en hastesag da vi havde haft et andet firma på, men de havde ikke kompetencerne til at levere et tilfredsstillende resultat. Heldigvis kunne Flex finde tid i kalenderen og fik gjort arbejdet klart i løbet af to dage i efterårsferien. Oplevelsen af Flex Gulvservice er at de: 1. Holder aftaler, økonomi og kvalitet 2. Er meget serviceminded 3. Høj faglighed og kompetence. Vi talt grundigt igennem opgaven, og oplevelsen var at de ikke kun ville levere et pænt stk arbejde, der så godt ud i dag, men også give gulvet den bedste behandling for at sikre et godt gulv også i fremtiden 4. Når de var i tvivl omkring overfladebehandlingen (hårdvoksolien) tog de direkte hjælp fra producenten der mødte op på stedet. 5. De var transparente og gode at snakke med hele vejen igennem. Alle disse dele gav en rigtig god oplevelse og et supersmukt resultat vi er ekstremt glade for.
Huset er tjekket igennem for fugt og vi har fået løsnings forslag til “problem-områder”.
Teknikeren kom til tiden, en meget venlig mand. Vi gennemgik huset sammen og han tjekkede efter for fugt i vægge og gulve indendørs og mur og sokkel udendørs. Derefter fik vi idéer til, hvordan problemerne kunne afhjælpes og fik selvfølgelig at vide, at vi kunne ringe til dem igen, hvis det var noget, som de skulle lave. Super service - har intet negativt at sige om det ☺️
Gulvafslibning
Vi har igen i år brugt Ziegler Gulvafslibning ApS, og som altid været ovenud tilfreds med samarbejdet
Varmepumpe
Det var en god oplevelse med Varmepumpesalg den blev monteret efter ønske
Anlagt terrasse og indkørsel
Alex er gået professionelt til værks gennem hele forløbet. Kommunikationen har været i top. Han har givet konstruktive råd og udført arbejdet til fuld tilfredshed. Han knokler på og efterlader et super flot produkt. Og så gør det heller ikke noget, at han er en flink fyr!
Åbning samt reetablering af rørkasse m/fliser if. med isolering af rør.
God opfølgning
Græsslåning
God og grundig græsslåning af større fællesareal.
Støttemur, trappe og flisebelægning
Jacob fra Abildgaard Belægning er pålidelig, en virkelig dygtig brolægger der arbejder både hurtigt og effektivt. Vi er utrolig glade for det arbejde han har udført for os og vi vil helt sikkert bruge ham igen. Vi vil helt klart anbefale ham til alle andre, der mangler en kompetent brolægger.
Tilsyn og udbedring af revne mellem skorsten og brandmur på tagryg. Udført fra lift.
Schier Håndværker Service har repareret en revne mellem brandmur og skorsten i vores ejerforening. Schier Håndværker Service var trods stor generel travlhed meget villig til at behandle dette som en hastesag med hurtigt inspektionsbesøg og hurtig iværksættelse af reparation derefter. Alle aftaler er overholdt; arbejdet er udført med sædvanlig grundighed; og der er meget hurtigt efter arbejdets udførelse givet skriftlig besked tilbage om arbejdet, inklusiv en vurdering af skadens årsag og fotodokumentation af skaden før og efter reparation.

































