Rensning og imprægnering af fliser.
I alt en meget venlig og professionel udført opgave. Det er vildt så stor en positiv forandring af fliserne der sker, på baggrund af behandlingen. Der gives de varmeste anbefalinger herfra.
Fornyelse af el i hele lejligheden
Punktlig, meget god kommunikation, hjælp over mail/sms selv i weekenden når jeg havde spørgsmål ifm. opsætning af nyt køkken. Mulighed for hurtige aftaler. Brugt i 2021-2023.
Vægge, karme, fodpaneler samt håndfang malet
Malede vægge og træværk
Malet en 3 v lejlighed
Super godt arbejde og Mega høflig og helt klart en kæmpe anbefaling herfra
Solceller på tegltag
Vi havde over tre dage besøg af to teams - hhv tømre og elektrikkere. Begge var super grundige og har lavet et super stykke arbejde. Vi blev holdt godt i hånden hele vejen fra interesse til færdig projekt. Alle interessenter var transparente, tilgængelige og dygtige.
Nyt tag
Vi er så ovenud tilfredse med hele forløbet med udskiftning af tagsten samt diverse på vores hus. Der har været rigtig god kommunikation, planlægning, højt humør etc hele vejen igennem. God afdækning af tag pga rigtig meget regnvejr. Der er fejet og ryddet pænt op dagligt. Kan give de bedste anbefalinger af disse "fyre", og vil klart ringe til dem næste gang...
Nye tagrender
Martin var hurtig til at komme forbi og give et tilbud på udskiftning af tagrender. Ham og hans team var søde og imødekommende og super nemme at få kontakt til. De var meget servicemindede og udførte opgaven super flot.
Komplet renovering af badeværelse i stueetage med nyt gulv til loft vindue i ydermur og etablering af badeværelse på 1. Sal inkl. nyt Velux skråvindue.
Vi har haft et godt samarbejde med Thorbjørn og hans samarbejdspartner Bust Byg. Hurtig tilbudsgivning med konkurrencedygtig pris. Thorbjørns ansatte har været faglig dygtige og leveret et godt stykke arbejde. De var altid imødekomne og havde gode ideer og vejledning på de udfordringer vi mødte undervejs. Der blev ryddet pænt op hver dag. Samme skal siges om Bust Byg, der stod for vvs, tømrer og maler. Vi kommunikerede på mail, telefon og sms. Oplevede Thorbjørn som let af få fat i. Projektet endte med at tage lidt længere tid end forventet af alle parter, men det må være forventeligt når der skal koordineres mellem tre tre parter. Vi er meget tilfredse med resultatet
Opbygning af kvist, skillevægge, fransk altan, nye vidnuer og dør mm
Vi har fået udført forskelligt arbejde af Tranum & Jørgensen, herunder: - Udskiftning af alle vinduer - Udskiftning af hoveddør - Ombygning af vindue til fransk altan (tilknyttet murer) - Oplægning af bærende bjælker ved nedbrudte vægge (tilknyttet murer) - Opbygning af indvendige skillevægge i gips - Ny kvist Ingeniørberegninger og arkitekttegninger til kvist blev udarbejdet af andet (ingeniør- og arkitekt) firma Løbende dialog og samarbejde, primært med Henrik Tranum Indledningsvist oplevede vi velvilje og gode idéer, men også tidligt i processen, at kommunikationsdelen haltede. Vi skrev selv referater fra alle møder og sendte til Henrik Tranum og modtog sjældent respons herpå. De første uenigheder om arbejdet Tranum & Jørgensen udførte, handlede om, hvorvidt en hoveddør skulle monteres med håndtag og låsekasse. Det mente vi umiddelbart var normalt at gøre, men Henrik mente, at det var noget vi skulle have præciseret. De tilbød at montere håndtaget fra vores gamle dør som en løsning - det accepterede vi. Meget senere har vi så selv fundet ud af, at døren faktisk blev leveret med håndtag separat.. Det fangede Tranum & Jørgensens håndværkere åbenbart ikke. Dernæst blev vi uenige om, hvorvidt vi havde nævnt, at den franske altan skulle have et altanværn. Vi mente for det første, at det ligesom var en del af en opgave med at lave/levere en fransk altan, men Henrik mente ikke, at vi havde nævnt det. Heldigvis havde vi på skrift i et referat (som vi havde skrevet og sendt til Henrik), at vi havde nævnt det tidligere. I samme mail havde vi også beskrevet at vi var usikre på højden af altandøren (da det var et vindue som skulle laves om til altan). Vi fik ikke svar på mailen, og da altandøren senere blev sat i, var det tydeligt, at Henrik ikke havde læst vores mail. Det var ikke muligt at kigge ud af altandøren uden at bukke sig ned. Efter mange forgæves forsøg på at få overbevist Henrik Tranum om, at det var en fejl, de måtte tage på deres kappe, endte vi med at slå halv skade for at komme videre. I løbet af processen begyndte der så at trække sorte løbere fra skrue/sømhullerne i beklædningen (cedertræ) på kvisten. Henrik mente at der var blevet brugt syrefaste skruer, hvilket var korrekt, problemet var, at sømmene som var brugt ikke var syrefaste. Efter meget tovtrækkeri med Henrik, kom de også vendte alt træet om og skød det ind med syrefaste søm. Derudover oplevede vi adskillige andre opgaver, som blev udført forkert eller mangelfuldt hvor vi var nødt til at rykke og/eller diskutere meget med Henrik, flere gange, for at få udbedret fejlene: - Reparation af vinduer som har taget skade ved isætning, samt indvendig afslutning - Manglende fugearbejde efter isættelse af vinduer - Forkert opsætning af skillevægge - Manglende forstærkning af spær i henhold til ingeniørberegninger - Forkert monteret vindskede på kvist - Uenigheder omkring murerarbejde Da vi endelig troede, at vi var færdige med Tranum & Jørgensen, begyndte det at dryppe ind på 1. sal, hvor den nybyggede kvist var lavet. Henrik og hans kollegaer forsøgte ihærdigt at overbevise os om, at det var fejl i det, vores tag og ikke noget deres arbejde var skyld i. Det blev starten på en meget lang og sej kamp, hvor jeg endte med at hyre en byggesagkyndig til at finde ud af hvor/hvorfor kvisten var utæt. Den byggesagkyndige kunne så både se hvorfor kvisten var utæt, men også et hav af andre fejl og mangler som skulle udbedres. Henrik Tranum valgte herfra at ignorere mine henvendelser, og vi var nødt til at sende sagen til byggeriets ankenævn, for at få Tranum & Jørgensen i tale. Sagen endte med et forlig, hvor Tranum & Jørgensen udbedrede alle fejl efter vejledning og løbende opsyn/kontrol af den byggesagkyndige. Det var dog, på trods af et ekstra sæt (professionelle) øjne heller ikke noget som lykkedes uden nye fejl og mangler, og Tranum & Jørgensen måtte gentagne gange vende tilbage for at rette op herpå. Imens ovenstående historie udspillede sig, blev vores familie forøget med to, og det var hårdt, også at skulle finde overskud til at kæmpe med Tranum & Jørgensen. Jeg vil derfor, på det aller kraftigste, fraråde dig at vælge Tranum & Jørgensen til din næste opgave.
Maling af vægge og loft
Abdu var super fleksibel og professionel! Ved fraflytning fra vores lejlighed var malerbanditten klar med super kort varsel trods vi troede vi havde længere tid til fraflytningen. Opgaven blev udført til UG. Ingen finger at sætte og kan derfor varmt anbefales til indendørs malerarbejde

































