Reparationer på tag og facade, samt gæstetoilet.
Trods besværlige omstændigheder med vejr mv. samt et større omfang af reparationer end forventet blev opgaverne udført med stor professionalisme til vores tilfredshed. Hele holdet (3 personer) var yderst behagelige og grundige i deres arbejde, så vi kan bestemt anbefale dem til andre. Det samme gælder de øvrige håndværkere der medvirkede i forbindelse med renovering af gæstetoilet (VVS og maler).
Sat væv op og malet
Jesper var ude og ordne vores vægge ved mellemgang/trappeopgang på 1.salen i huset. Grundig afdækning, forklarede hele processen, og var yderst påpasselig og omhyggelig med udførelsen af arbejdet. Små udfordringer undervejs blev løst uden brok. Sjældent har jeg set en håndværker så passioneret omkring sit erhverv. Rigtig venlig og kundemindet, og ikke en finger at sætte på det udførte arbejde. Klar anbefaling herfra
Solcellemontage
Professionelle og lidt klogere end dem jeg bestilte ved, fik en meget bedre løsning end forventet. De lovede at ringe tilbage dagen efter med resten af montagen, det gjorde de ikke. Men forventer at høre fra dem snarest.
Solcellemontage
Hurtige , prof , kom til tiden , høflige , og ser ud til et godt stykke arbejde
Ny flot indkørsel samt nyt komposithegn
Super god oplevelse af samarbejdet med vores håndværkere. Mødestabil og altid et smil og en god forklaring på vores spørgsmål. Vi er super glade for vores indkørsel og hegn og vil til enhver tid bruge PRO-ANLÆG igen. Kan ikke gøres bedre.
Udvendig glasvæg med døråbning
Imens vi var bortrejst opsatte Tømrermester Michael Vilsen en glasvæg med døre i vestvendt side af overdækket terrasse. Vi kom hjem til det færdige og meget flotte arbejde og de havde gjort pænt rent efter sig.
Isolering af loft i sommerhus
De gav et rimeligt tilbud på opgaven men havde dog glemt at få gangbro med i prisen. Den lavede vi en mundtlig aftale om, inden de gik i gang og den aftale overholdt de. Der skulle sikres mod mår med hønsenet og der skulle ikke isoleres over terrassen. Kommunikationen var god og de kom til tiden og udførte et godt stykke arbejde.
Smart Home Belysning på hus
Alt helt efter bogen. Venlige og kompetente folk med gode ideer og klar forventningsafstemning. Bedste anbefalinger.
Etablering af dræn og diverse murer- og belægningsarbejde
Arbejdet blev udført i det aftalte tidsrum og kvaliteten levede fuldt ud op til forventningerne.
Total modernisering af badeværelse og toilet
Schier stod for en totalentreprise om udskiftning af mit 30-40 år gamle badeværelse i 4. sals taglejlighed i en gammel ejendom. Alt blev skiftet - rør, gulv, vægge, fliser, sanitet og armaturer. Det var langt fra en standardopgave, både i forhold til den hidtidige rørføring og i forhold til materialevalg, der bl.a. omfattede fliser i storformat. Både Dennis Schier og hans VVS-mester havde gode idéer og løsningsforslag, både ved udarbejdelsen af projektet og i forhold til de behov for justeringer, der opstod hen ad vejen, og resultatet er blevet utrolig flot! Alle faggrupper har lavet rigtig pænt og ordentligt arbejde. Der blev lavet et par fejl undervejs af VVS'er og elektriker, som gjorde, at noget måtte laves om, hvilket forlængede projektet med nogle uger, men fejlene blev rettet uden nogen diskussion. I det hele taget var kommunikationen med Dennis Schier i top fra start til slut. Projektet blev udført til den aftalte pris. De få ekstraregninger, der kom på, vedrørte aftalte ekstraarbejder (f.eks. udskiftning af eltavle) og blev faktureret til en rimelig pris. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

































