Montering af Velux vinduer
Arensbach får højeste karakter for flot flot arbejde. Velux vinduer blev monteret hurtigt og effektivt og efter mit ønske blev arbejdet indendørs lavet så nøjagtigt, at der ikke var behov for inddækningslister omkring lysningerne. Arensbach er en kreativ håndværker, der selv kommer med forslag til bedree løsninger, som jeg ikke havde tænkt på. Og så var der fuldsstændig oprydddet efter arbejdet - ret usædvanligt! Jeg kan stærkt anbefale Arensbaach, som oven i købet er et høfligt menneske at have til at husere i mit Skagenshus.
flot arbejde!
kan varmt anbefale anlæg og haveservice til både private og ehvervs kunder, når de forlader en arbejdsplads er tingene altid iorden og lavet til punkt og prikke meget dygtigt mandskab bruger anlæg og have service som indlejet til projekter og opgaver og det er altid 100% iorden MVH jacob patrick hansen JPH Anlæg
nye tagrender, stern og vindskede.
Allerede før start på opgaven var Arensbach meget, meget grundig med hensyn til, at vi ville ende med den rigtige løsning - og til en rigtig fair pris. Der blev ryddet rigtig fint op efter endt opgave, og vi er ubetinget tilfredse med resultatet! Vi har flere gange siden haft glæde af Arensbachs arbejde, der kendetegnes af høj præcision og finish, i forbindelse med udskiftning af både døre og vinduer. Igen med stor tilfredshed. Inden for overskuelig fremtid vil vi igen gøre brug af det gode arbejde, Arensbach leverer. De varmeste anbefalinger herfra!
Specialopgave - Lykkehjul
Ud fra et billede og en idé, fik Koed Tømrer- og Byggeforretning lavet et lykkehjul, som allerede er taget i brug og virker upåklageligt. Hurtig effektivt og konkurrencedygtig pris.
Badeværelse - Total renovering
(Før og efter billeder er vedhæftet). Kæresten og jeg stod og skulle flytte sammen i min 3 værelses lejlighed. Gammelt badeværelse fra '86 skulle renoveres, 6 kvadratmeter. Vi indhentede 3 tilbud fra entreprenører, deriblandt havde vi besøg af John fra La Carta Byg ApS. John havde gode (og til tider, stærke) meninger og en solid erfaring som han velvilligt delte ud af. Der var en god kemi og da kæresten og jeg talte om de møder vi havde haft med entreprenører, var John en stærk favorit. Da vi modtog de endelige tilbud, var der ingen tvivl, La Carta kunne klare opgaven til LANGT under det dyreste tilbud. Vi sætter gang i processen med at få udfærdiget det endelige tilbud, d. 15 oktober, og i starten af november, er håndværkerne i gang. Det kan ikke gøres hurtigere! Badeværelset er igennem en total renovering, alle vægge rives ned, loft fjernes, gulvet brydes op. Håndværkerne er vældig flinke, og tager hensyn til ens private hjem. Der hænges plastik op overalt for at holde støvet ude, der afdækkes med pap, og "byggepladsen" holdes ren. Vi var så heldige at have mulighed for at bo andetsteds i den tid det stod på, og besøger jævnligt for at se fremskridtet. I vores tilbud er inkluderet indkøb og montering af vaskesøjle, indkøbt af La Carta fra deres egen leverandør. Carina fra La Carta kontaker os med information om at først vaskemaskine kan fås 800 kr billigere p.g.a tilbud i Bilka. De tilbyder vi selv køber den, får den leveret til La Carta, og så skal de nok få den fragtet og monteret i lejligheden uden merpris. Én uge senere sker det samme med tørretumbleren, da der er "Black Friday" i Skousen. Endnu engang tilbydes der fragt og montering. Det er som at have en personlig shopper, der kigger på tilbud, for at vi kan spare 1500 kr. I forløbet, findes der mindre ting som skal klares, mørnede rør på loftet, fremføringer af rør til håndklædetørrer er besværligt, altsammen ordnes i henhold til de ønsker vi har til løsningerne, La Carta handler professionelt og holder sig indenfor tilbuddet. Fantastisk service! Hele vejen i forløbet kontaktes vi løbende med opdateringer, og afklaringer, og hvad næste skridt er de kommende dage. Efter endt arbejde, tages der hensyn til de mindste detaljer, altsammen håndteres med seriøsitet. Der bliver pænt ryddet op, og her i de sidste dage udbedres der stadig små detaljer, som skal være på plads inden John slipper opgave. Man må sige han er perfektionist. Kan kun anbefale at bruge La Carta.
Altid en fornøjelse med Murermester Bastian
Murermester Bastian er en virkelig dygtig murer, han går meget op i sit fag, og har brugt ham af flere omgange, og han levrere et virkelig flot arbejde. Vil kun bruge ham til mine opgaver fremtiden og hvis nogen spørger efter en murer, henviser jeg til ham. Han er altid godt forberedt, er klar til at træde til aftener og weekender hvis det kræves for at nå i mål, han rydder altid pænt op efter sig selv med et smil.
Diverse Renoveringer vedr. Tag
det var en mindre opgave: udskiftning af tagfods klodser, fugleklodser i tagrygning og skotrender. Og efterspændning af tagplader, Udskiftning af velux vindue. Alt forgik stille og roligt, de var meget omhyggelig.
Montering af indvendigt trappegelænder
Montage af 2 stk. Trappeværn af stål
Udestue + Renovering af Kvist mm.
Vi er meget glade for det udførte arbejde, som virkelig har givet vores stuehus en flot fremtoning. Udestuen balancerer perfekt i skala og materialevalg med det 100 år gamle stuehus, og de nye vinduer i kvisten fuldender facaden. Vi er hver dag blevet mødt af flinke og ansvarsbevidste håndværkere, og der har hersket en munter stemning gennem hele forløbet. Tak for det.

































