Meget tilfreds
Efter at have brugt 2 murer der ikke kunne færdiggøre opgaverne fik vi fat på Bastian. Og det var noget helt andet. Kommunikation og information på højt niveau. Alle aftaler blev overholdt og vi blev hele tiden informeret om status på arbejdet. Vi skulle have lavet forskellige små ting til at starte med. Bla. nedtagning af nogle fliser i køkkenet og efter første besøg nåede jeg at blive godt sur på Bastian da jeg var overbevist om at han ikke havde været der og lave opgaven. Der var simpelthen gjort så pænt rent i køkkenet at jeg slet ikke kunne se at han havde været fordi ved første øjekast. DET har jeg aldrig prøvet før med en håndværker. Efterfølgende fik vi lavet et stort kælder rum med reparation af vægge og derefter fuld spartling. Endnu en opgave udført efter aftale både tids og pris mæssigt. Undervejs blev vi informeret omkring ting der blev fundet så vi var opmærksomme på hvad der evt kunne være i fremtiden. Og ved gennemgang var der nogle små ting som vi påpegede. Der var ingen sure miner eller brok. De blev rettet dagen efter uden nogen form for ekstra udgift. Har du brug for en murer der holder hvad han lover og til en meget høj kvalitet skal du bruge Bastian.
Fantastisk anlægsarbejde
Vi fik et skriftligt tilbud af Peter Hansen med en utrolig konkurrencedygtig pris. Efter accept af tilbuddet gik Peter og hans folk igang som aftalt. I løbet af ganske få dage havde de gravet, planeret og lagt nye fliser med utrolig stor præcision og omhyggelighed i arbejdet. Der var tale om to terrasser udført i henholdvis sandsten og betonfliser. Der kom ingen ekstra udgifter eller andre overraskelser undervejs. Samlet set var vi uhyre tilfredse med byggeoplevelsen.
Ny terasse og flisegange, kloakreperation
Det har været en rigtig god og positiv oplevelse under hele forløbet. Han er altid i godt humør komme med gode og rigtige forslag, og prisen er meget rimelig og stemmer i forhold tilbudet
En rigtig god oplevelse!
Jeg har kun godt at sige om udførelsen og tilfredsheden med mit nye badeværelse. Jeg ville have givet 5 ud af 5 smileys over hele linjen. Det eneste der trækker en smule ned er, at der blev sat en støvvæg op ind til stuen efter at det værste støv arbejde (nedrivningen af det gamle badeværelse) sådan set var overstået. Den skulle måske have været oppe fra start og kunne nok have taget det værste fra at lægge sig i stuen. Men jeg havde ikke selv tænkt på selve omfanget af støvet og havde derfor heller ikke bedt om en støvvæg. Heller ikke efterfølgende. Så jeg bebrejder ikke nogen for det. Jeg forstod bare ikke lige at den pludselig kom op når det egentligt var ligegyldigt og "skaden" var sket. Men selve kvaliteten og udførelsen af jobbet synes jeg er i top. Virkelig et flot stykke håndværk, som jeg er blevet rigtig glad for. Samtidig var det også en fornøjelse at projektetet stort set ikke stod stille på noget tidspunkt i betragtning af, at alle involverede håndværkere sikkert havde kalendrene fyldt godt op. Kenneth stod for denne koordinering, og jeg tror kun der var et par enkelte dage fordi den involverede håndværker var forud tidsplanen og den næste allerede var booket. Jeg kan kun varmt anbefale Murerfirmaet Balthervin :o)
Professionelt fra start til slut
Fra første dag jeg tog kontakt til Interplan for at få tilbud på mit byggeprojekt, blev jeg mødt med kompetent, inspirerende og oprigtigt interesseret medarbejdere, som syntes det var sjovt at bygge lækre huse med spændende detaljer. Det var derfor ikke en svær beslutning for os at vælge at det skulle være Interplan, der skulle varetage opførelsen af vores drømmehus. I hele forløbet har vi kun mødt kompetente folk på byggepladsen, som altid var villige til at præsentere og forklare hvad de kokret arbejder på - man har jo i denne fase en oprigtig stor interesse i 'at være med' og se at huset langsomt opstår og ens ideer bliver virkeliggjort. Når der opstod problemer, det kunne være tidsplan eller konstruktionsmæssigt, så blev de med det samme præsenteret og ofte med alternative forslag, for at sikre at byggeriet holdt sig på planen og inden for den aftalte økonomi. Som bygherre er dette meget vigtig, da det skaber ro og at man ikke skal gå at frygte at ens hus ikke bliver klar til tiden eller der kommer ekstra regninger på områder som man ikke havde regnet med. Huset blev afleveret som aftalt, og de steder hvor der blev konstareret mindre fejl og mangler blev disse altid løst hurtigt og kompetent og uden diskussion om det var en fejl - der er fokus på kundeoplevelsen hele vejen igennem. Så alt i alt en meget fin oplevelse at have Interplan til at bygge vores hus og vi anbefaler ofte og gerne Interplan til andre.
Renovering af badeværelse
Kontaktede Interplan i forbindelse med renovering af badeværelse. De kom op med rigtig mange gode og inspirerende løsningsforslag som vi bare ikke kunne sige nej til. Resultatet er blevet intet mindre end perfekt. Løsningerne er moderne og professionelle. Hele forløbet har været godt og i og med det har været et badeværelse hvor mange forskellige håndværk er impliceret på forskellige tidspunkter har håndteringen og tilrettelæggelsen af dette været enestående. Alle håndværkerne har været pertentlige og har udført et smukt og professionelt stykke arbejde. Finishen er perfekt og der har ikke været et eneste kritikpunkt. Alt står snorlige og er udført håndværksmæssigt korrekt. Alle aftaler er overholdt og alle håndværkere har ryddet pænt op efter endt arbejde. Kan kun på det varmeste anbefale Interplan.
Belægning ved terrasse og indgangsparti
Vi har fået udført anlægsarbejde af 2 omgange. Første gang anlæg af terasse efter etablering af jordvarmeanlæg og kloakering. Anden gang anlæg af indgangsparti ved fordør. Begge opgaver er fint udført og vi er godt tilfredse med resultatet.
Haveservice
Opgaven blev udført med godt humør og hurtigt, og fuld tilfredstillende.
Levede i den grad op til mine forventninger
Bastian er en rigtig dygtig og kompetent håndværker. Tingene blev udført som aftalt - og endnu bedre end jeg havde forventet. En god og nærværende kommunikation, hvor vi hele tiden fik justeret tingene, så jeg følte, jeg fik et rigtig godt slutprodukt. Nem at komme i kontakt med. Vil helt bestemt anbefale Bastian til andre og vil iøvrigt ikke tøve med også selv at bruge ham fremadrettet. Et rigtig godt samarbejde. En dygtig håndværker og en behagelig person.

































