2.2

Hulmursisolering af Tenna Kraftsvej 10 5500

Indsendt af: Willy Schrøder Andersen, Middelfart05.10.2016

Sagsgennemgang: 11. september 2015 får vi et tilbud på hulmursisolering til 16031,25 kr Vi siger ja til tilbudet pr mail. Allan nielsen svarer d. 27.oktober, at vi kommer og isolerer d. 4. 11. kl. 7? Den. 5. november udfylder jeg spørgeskema og gør deri opmærksom på, at vi ikke er tilfredse med fugefarven. Den. 14. december skriver jeg en mail til Allan Nielsen og gør opmærksom på, at jeg i det efterfølgende evalueringsskema gjorde opmærksom på at fugefarven ikke er afpasset med den eksisterende. Den 15.dec 2015 svarer Allan Nielsen: okay, jeg opretter et arbejdskort og så kigger vi forbi, det bliver først i det nye år. Den 1. september 2016 skriver jeg en mail til Allan Nielsen: Hej Allan Kan du sige noget om hvilket år, at I vil komme og se på den fejlfarvede fuge? med venlig hilsen Willy Schrøder Andersen wsa@stofanet.dk          

5.0

Udskiftning af fuger i bruseniche.

Indsendt af: Jakob NIelsen, Frb. C05.10.2016

Super reel håndværker. Da vi fik indhentet prisoverslag, var Andreas så flink at fortælle os, at han havde en anden opgave i området, så kunne vi spare på kørelsen, hvis vi fik gjort det samtidig. Derudover var den endelige pris billigere end overslaget. Dertil kommer, at selve opgaven var rigtig pænt udført

Opgave udført af: D Kørelæreren
5.0

Kvadrat

Indsendt af: Henrik Qvist Søndberg, Århus05.10.2016

Det har været en rigtig god oplevelse at have arbejdet med dem. De har lavet det der er blevet bedt om og mere til. Hver eneste opgave der er blevet dem stillet, har de taget med et smil. Vi har været glade for at have dem med på vores opgave. De havde altid godt humør og satte en ære i deres arbejde. Jeg ser frem til at arbejde med dem igen engang, fordi de laver noget godt håndværk, de er til at snakke med og de er med til at løse de problemer der kunne komme.  

3.6

Nyt enfamiliehus - Odder,

Indsendt af: Anne Korsgaard Josefsen og Jesper Roesgaard Villadsen, Odder04.10.2016

Generel tilfredshed. Det tog lang tid at komme igennem mangellisten der blev udarbejdet ved overtagelsen. Der var ved overleveringen af huset to huller i et plankegulv. Der har været en tømmer og forsøgt repareret, dog uden særlig stor held. Vi har ønsket besøg af deres gulvspeacilist, men dette var ikke muligt pga travlhed. 

Opgave udført af: Selskabet af 6. juni 2018 A/S
4.6

TAGUDSKIFTNING, ZINK TAGRENDER, SAMT EFTERISOLERING

Indsendt af: Pia Mortensen, Vamdrup04.10.2016

Kommer som aftalt og god til at overholde aftaler. Var gode til at fjerne affald, der lå rundt omkring og lagde affald vi selv skulle bortskaffe i rigtig fine bunker.

5.0

Komplet 1. Sal

Indsendt af: Claus Müller, Dalmose03.10.2016

Virkelig god må være overskriften. Christoffer besidder gode menneskelige egenskaber såsom: Troværdighed, åbenhed, høj faglighed og kan nemt arbejde med kundens ønsker og forfine og forbedre dem undervejs. Han er meget arbejdsom, så du som kunde virkelig føler at du får noget for pengene. Derudover overholder han alle indgåede aftaler. Han er også meget behagelig at omgås og selvom jeg ikke kendte ham på forhånd, havde jeg ingen betænkeligheder ved at lade ham komme og gå i huset som det passede ham. Jeg kan kun anbefale at man bruger ham, hvis man har et projekt. Stort som småt.

Opgave udført af: Tømrerservice Fyn
5.0

Fugning af altan

Indsendt af: Lotte Hansen, Rødvig Stevns03.10.2016

God oplevelse med en behagelig håndværker som tager sit job seriøst

Opgave udført af: D Kørelæreren
4.6

Pool Oase

Indsendt af: Maria Sommerstadt Rasmussen, Lundby30.09.2016

Samarbejdet med Brian om vores skønne oase har været rigtig god. Vi fik to flotte tegninger at vurdere opgaven ud fra, og det færdige resultat  er blevet endnu bedre end forventet. Brian er meget grundig i sit arbejde og i kommunikationen til os. Vi var hele tiden forberedt på hvor i processen opgaven var og derfor kunne vi løbende komme med de kommentarer som gav mening i forhold til de konkrete opgaver lige nu. Udover at lave et rigtigt godt stykke arbejde og den gode kommunikation til os, så er Brian meget serviceminded og vi oplevede flere gange, at han havde tænkt flere skridt længere end vi havde og derfor var på forkant med det vi ikke selv var opmærksomme på. Projektet er blevet udført med en stor tryghed for os og en sikkerhed på, at de aftaler vi lavede de blev overholdt til punkt og prikke. Jeg kan varmt anbefale firmaet, hvis man ønsker en kreativ løsning og en ekstraordinær service og grundighed på jeres næste projekt.

5.0

Fuldslibning og lud/sæbebehandling 2 gange af stue

Indsendt af: Susanne Mortensen, Ringsted29.09.2016

God oplevelse, fint resultat

5.0

Udskiftning af døre og vinduer

Indsendt af: John Friis, Kolind28.09.2016

Vi har fra start fået et tilbud, som virkelig var udført i overensstemmelse med vores ønsker om beskrivelse af alt fra mål til isolering og arbejdets udførelse.   Tidspunkt for arbejdets udførelse, er blevet overhodt, hvilket også har været vigtigt. Erik, Andreas og Søren møder op tirsdag morgen og går i gang. Der bliver arbejdet hårdt, og man kan se, de virkelig gør deres bedste, og passer meget på ikke at lave unødvendige skader. Onsdag aften er alle elementer monteret, uden skader på noget som helst. Torsdag bliver der fuget, og alt er færdigt. Der er opnået et meget tilfredsstillende resultat, som I får stor tak for.   Vi vil gerne anbefale Koedtømreren, hvis kvaliteten skal være i top til rimelig pris.