Ombygning fra carport til garage
God kommunikation, kom som aftalt alt udført som aftalt. Virkelig godt håndværk. Kan bestemt anbefales.
badeværelse
Muremester hansen hjalp sommeren 2020 med en stor del af arbejdet i forbindelse med totalrenovering af vores badeværelse. arbejdes omfattede blandt andet støbning af nyt gulv, etablering af nye vægge og lofter, samt klinker på gulv og i bruseniche. Her knap 6 måneder efter arbejdet er vi forsat rigtig glade for arbejdet og vil sikkert brug A. Hansen igen til næste mureopgave.
Hævet brønd
Kom hurtigere end forventet, perfekt arbejde som altid
Skiftet vandrør i kælder
Vi havde et vandrør som var sprunget læk, og KØBENHAVNS VANDSERVICE ApS kom os til hjælp efter kun 30 min og stoppede lækken. Efterfølgende har de været forbi og skifte en kuglehane og tre rørstykker. Godt arbejde.
Nyt hus. Gulvvarme, varmepumpe, alt vvs installationer
Vores oplevelse med Værløse VVS blev desværre ikke som ønsket. Der var glade smil og en god ånd da vi startede med at bygge vores nye drømmehus. Desværre var vores opgave for lille for Jesper Jensens voksende firma og vores lille drømmehus var ikke en prioritet for Værløse vvs. Hvad vi oplevede af problemer var følgende: 1) Et rør der blev trukket i hulrummet da man havde glemt at trække det nede ved gulvvarmen. Det medførte til at vi nu har et rør synligt i bryggerset og røret er mere sårbart i hulrummet over for evt. skadedyr. 2) De startede op på kloakarbejde som ikke var en del af tilbuddet. Vi troede det var afløbsinstallationer til toiletterne, som var med i tilbuddet. Der blev efter 7 måneder krævet penge for alt kloak i huset på en ekstra regning. Selv om de kun havde trukket nogle af rørene, før det blev stoppet. 3) De bad os om at markere hvor skabe osv skulle være i huset så der ikke blev trukket gulvvarme under køkkenskabe og garderobeskabe. Dog da det var for sent fandt vi ud af at der var trukket gulvvarmeslanger i hulrummet og under samtlige skabe. Hvilket giver unødvendig varme spild for altid. 4) Da der skulle monteres brusearmatur måtte vi selv købe et specielt flise bor så de kunne montere dem i vores fliser. 5) Folien på vaskeskabet blev ikke taget af, så nu kan vi ikke få det af, uden at afmontere vaskeskabet igen, hvilket de ikke ville gøre. 6) Manglende kontakt. Vi gik fra at tale sammen i telefon ofte til kun at kommunikere via mails da vi ikke kunne få fat i Jesper over telefonen. Hvilket gjorde til at der kunne gå flere uger og måneder nogle gange før der kom svar fra Jesper Jensen. 7) En udendørs vandhane fik en mærkelig afslutning da vi ikke var blevet oplyst hvordan sådan en skulle monteres. Det rør stikker ud af muren i vores garage, og fejlen kunne have været undgået hvis der havde været bedre kontakt fra firmaets side mht. projektet. 8) Vi betalte regninger før arbejdet blev udført, indtil vi kunne se, at vi var overskredet tilbudsaftalen. Da vi tager dialogen med Jesper på mail, var vi blevet opkrævet næsten 100.000 kr mere end aftalt pris. Vi fik talt sammen og gik egentligt fra mødet med en god tro på at nu fik vi løst det og kunne få afsluttet projektet ordentligt. Men allerede dagen efter vores møde, ændrede Jesper Jensen igen vores aftale og medarbejderen som skulle komme dukkede ikke op. Det blev til 6 måneder med skriveri på mail efter hvornår Jesper gad at svare, for at vi kunne få vores opgave afsluttet. 9) I firmaet Værløse VVS regner man lærlingeløn til 200-250 kr ink moms når der regnes med et fradrag. Men når der skal sendes ekstraregning for arbejde udført af en lærling så hedder timelønnen 635 kr ex moms.. Det var blandt andet sådanne urimeligheder vi sad med samt at i næsten hver mail fra Jesper, var en lille påmindelse om at syn og skøn eller andre personer bare kunne komme ind og kigge sagen igennem hvis vi ikke kunne blive enige med ham. Vi lod os ikke skræmme da vi mener at arbejdssjusk ikke skal tørres af på kunden. Sidste besked fra mester Jesper Jensen var at han lukkede sagen da han ikke ville bruge mere tid på os, alt fremtidig kontakt skulle gå igennem hans advokat.. Så hvis du som ny kunde overvejer Værløse VVS til en stor sag eller jeres drømme projekt, så vil jeg kigge efter en anden vvs’er eller ihvertfald få en advokat/rådgiver til at kigge tilbuddet igennem og være med undervejs så i ikke får samme problemer som os.
Linoleumsflise gulve i hall og køkken
Super fin dialog fra start til slut, og fantastisk flot nivellering af det eksisterende underlag og derpå følgende lægning af linoleumsfliser i harlequin mønster. Afslutning ved køkkensokler og paneler helt perfekt. Vi kan klart anbefale SJ gulve - super veludført arbejde til rigtig fin pris.
Vi har fået gennemført en renovering, som indebar montering af 7. stk. nye Velux skråvinduer.
Efter Anders var hos naboen i sommer, så hvis hvor grundig og hurtigt han arbejdede. Naboens anmeldelse gjorde at vi tog kontakt og Anders udviste allerede fra start, både tillid og troværdighed. Anders er meget ærekær og serviceminded. Har afdækker naturligvis gulve og så videre, på trapper og gangarealer, for at skåne kunders hjem - det er en god tryghed. Vi modtog tilbud samt faktura, er her er ingen afvigelser. Selve arbejdet og resultatet er der intet at klage over. Det er veludført med et flot resultat, som vi er meget glade for herhjemme. Vi kan varmt anbefale Anders og vil til enhver tid gøre brug af ham igen.
Renovering af 2 bad og lagt nye fliser i bryggers.
Vi kom i kontakt med Casper da hans firma var en del af total entreprisen på renovering af vores 2 badeværelser og entre. Hans kvalitet på arbejde var meget tilfredsstillende, derfor har vi brugt hans firma efterfølgende til at få lagt nye fliser i bryggers. Vi kan absolut anbefale at bruge Caspers firma.
Udvendig pudsning af vinduer.
Håndværkeren ankom indenfor den aftalte tid og udførte arbejdet hurtigt og effektivt.

































