Haveanlæg
Det har været en stor fornøjelse at benytte pro-anlæg. De har haft stor forståelse for opgaven og været gode til før og under projektet at kontakte os, for plan. Meget venligt personale der er lydhør overfor de ideer man kommer med og gode til dialog om projektet og det man visualiserer. Kæmpe anbefaling at benytte dem
Total modernisering af køkken
Dennis er altid god og behagelig at arbejde sammen med. Projektet var lidt ramt af sygdom, så det tog lidt længere end håbet. Men man er altid i trygge hænder. Og kvaliteten på vvs, tømrer, el og murer arbejdet er glimrende.Desværre var den afsluttende finish fra det tilknyttede malerfirma ikke helt så skarp, som det øvrige. Dennis forsikrede om, at de ikke kommer ud på opgaver igen. Derfor tøver vi ikke med at anbefale Dennis til andre.
Indkørsel
Kontaktede JM Nielsen for, at få fjernet noget hæk og lavet en fast bund i indkørsel med småsten i top, det hele blev udført til ug
Fuldspartlet gips, sat filt op og malet
Vi har fået ordnet næsten hele huset indvendigt af Christian og hans dygtige medarbejdere, og det er blevet rigtig fint! Christian har været nem at komme i kontakt med hele tiden og der er blevet forventningsafstemt hele vejen. Vi vil helst sikkert bruge firmaet igen til maleropgaver.
Solcellemontage
Det var nogle super gode håndværker Der var god service, klar og præcis tale Hvis jeg få brug et tømmefirma er det absolut et firma jeg tage i betragtning
Nyt tag
MC Tag var meget professionelle helt fra at der blev afgivet et tilbud indenfor få dage til at de afsluttede opgaven med det nye tag. Projektet blev umiddelbart ikke trukket i langdrag og de håndværkere der var ude at arbejde på projektet var venligt og kompetente. Vi er godt tilfredse med resultatet.
Nye vinduer og døre
Udskiftning af døre og vinduer. Udført rigtig pænt og afsluttet med lister/fugning, så resultatet blev rigtig fint. Håndværkere var fra Polen og kunne alene tale engelsk, men var høflige og gjorde deres bedste for at forstå mit noget gebrokne engelsk. Rigtig pæn oprydning og arbejdet blev udført som super kvalitet. I baggrunden var en dansktalende medarbejder i det omfang, der måtte være behov. Jeg kan absolut anbefale Energitømreren ApS
Montering af facadelamper og sensor
Kan på det varmeste anbefale Jim og El-Korpset. Ved henvendelse svarede Jim tilbage med det samme og kom to dage efter og afgav et tilbud efter nøje gennemgang af forholdene. Der var stor fleksibilitet med aftaler, og arbejdet blev hurtigt og upåklageligt gennemført. Kommunikationen var hurtig og nem. Vil absolut kontakte Jim, næste gang jeg eller vores forening skal have lavet el-arbejde.

































