Ovenlys samt fortærkning af spær og rem, samt gennemgribende renovering
Vi havde haft bøvl med andre håndværkere, og fik anbefalet Jørn af nogle bekendte. Sikke en fornøjelse! Jørn er let at omgås og virkelig en pligtopfyldende håndværker. Han er superfair hvad priser angår og holder sine aftaler til punkt og prikke. Han er fleksibel som få andre og virkelig bare en guttermand. Altid nydeligt og pænt arbejde og når han forlader pladsen står det hele snorlige. Vi vil til enhver tid anbefale JL Tømrerservice med god samvittighed.
isoleret flad tag
Samlet set god service og hurtigt og flot arbejde
Totalrenovering af badeværelse Frederiksberg
Jeg kontaktede John fra La Carta Byg, da jeg havde fået anbefalet ham af flere i den Andelsforening som jeg bor i. John tog ikke telefonen ved første opkald, men jeg blev ringet op allerede 5 minutter efter, hvorefter vi fik en snak omkring mine overvejelser om renovering af mit badeværelse. John kom hjem til mig som aftalt, hvor vi drøftede renoveringsprojektet. Jeg fortalte John om mine tidligere oplevelser med utilregnelig håndværkere og hvilke forventninger jeg havde til opgaven. John var forstående og havde mange gode anbefalinger, hvorfor han stod for hele entreprisen. Jeg tog på ferie imens badeværelset blev renoveret, hvortil John sendte løbende billeder af projektet og ringede til mig, så selvom jeg ikke var i Dk, var jeg helt tryg ved renoveringen. Prisen var præcis som vi havde aftalt. Bedst af alt, så overholdte John tidsplanen og jeg havde et nyt badeværelse efter 2 uger som aftalt. Jeg er yderst tilfreds med entreprisen og vil til hver en tid anbefale John/La Carta Byg til andre.
Gulvslibning
God og fokuseret indsats. Faglighed, og autoritet.
Renset fliser
Det er faktisk ret cool. Ejeren kom og målte op og gav et tilbud, og så kom teamet nogle dage efter over to dage og rensede alle fliser. Vi var flere steder hårdt ramt af pest, og andre steder knap så hårdt ramt. Der var også store forskelle på, om der havde stået borde m.v. - i det hele taget bare alt dét, man ser på en ti år gammel belægning. Overvejelsen var hele tiden, om vi bare skulle lægge nyt. Kommunikationen omkring tilbud var helt fantatisk. Han havde styr på det. Drengene, der kom, var også ret fantastiske, og resultatet var virkeligt flot. Alt blev lige pænt, og alt blev bare lækkert og nyt. Vær opmærksom på, at vinduerne bliver noget snavsede, så puds ikke vinduer lige inden :) ... Der kom et godt efterskrift fra firmaet, hvor de fortalte, hvordan man fiksede kalkpletter på netop vinduer. I det hele taget et super forløb, som jeg ikke fortryder, at jeg gjorde. Ca. halv pris i forhold til at lægge nyt alt inkl. Og flinke fyre.
Gulvafslibning og oliering
Har fået afslebet, ludbehandlet og olieret gulve i 2 værelser. Opgaven blev talt grundigt igennem på forhånd, og Lars var på alle måder fleksibel ift. vore ønsker. Meget omhyggeligt og professionelt arbejde. Vi vil helt sikkert booke Flex Gulvservice en anden gang.
Bryggers, yderdøre, gulv og skraldespandsskjul
Fint finish på tilskæringsarbejde i skabe. Skraldespandsskjul lavet præcis efter tegning, og har fået ros af mange, mange forbipasserende. En håndværker som går op i detaljen og de sidste finesser.
reguleret 4 stk 1 m brønde
Opgaven var at spule ledningen til køkkenvask. Men da 4 brønde var skjult siden husets opførelse, og da brøndene ikke var placeret som vist på den oprindelige tegning, blev opgaven at finde 4 brønde, forhøje til jordoverflade og montere dæksler. Brøndene var dækket af 60 - 70 cm jord og var vanskelige at finde. Arbejderne var venlige og omhyggelige - også med at færdiggøre plæne og chaussébelægning.
sat en gulvafløb med pumpe
Hurtig, god og personlig betjening! Professionelt og godt arbejde - vi er helt klart tilfredse og vil gerne anbefale ham til andre!

































