Anlægning af indkørsel og indgang
Yderst professionel og nem at kommunikere med! Kan kun give vores varmeste anbefalinger
Afrensning samt maling af tag på Hjordalsvej i Støvring
Jeg har igennem hele forløbet haft en god dialog med Kim. Kim var god til at fortælle om de forskellige muligheder, og hvilken han mente der var den bedste løsning til vores tag. Ved hans besøg hos os, påpegede Kim, at der var nogle ting, som han mente ville være en god ide at få udbedret på taget, inden vi fik det malet. Den første kontakt var i august 2016, hvor vi aftalte prisen og fordi vi skulle have lavet de påtalte forbedringer, blev aftalen først endelig her i sommeren 2017, på trods af dette forhold holdt den først aftalte pris. Det eneste kritikpunkt jeg har er, at jeg havde fået oplyst, at vi kunne få 10 års garanti, mod at vi fik taget sprøjtet for alger hver andet år. Efterfølgende viser det sig, at hvis jeg ønsker denne garanti, er prisen for algebehandlingen godt og vel dobbelt så dyr som normalt, da der er inkluderet en forsikringspræmie i prisen. Disse oplysninger ville jeg gerne have haft, inden jeg tog den endelige beslutning, da netop den 10 års garantiperiode var en af grundene til at jeg valgte Kim Bollerup.
Spartlet, sat filt op og malet hele huset.
OPDATERING: Mads og jeg har nu været i en fornuftig dialog, hvor Mads bl.a. har udtrykt, at han er rigtig ked af denne situation og har udbedret forskellen i vores mellemværende. Det har min største respekt, da ingen af os er fejlfrie og at der desværre hurtigt kan gå forskellige ting galt, når man som håndværker kan være presset og det ind i mellem skal gå stærkt med alle sine opgaver. Det kræver en rigtig mand, at kunne sige undskyld - og for det vil jeg gerne sige et stor TAK, Mads. Du har min respekt. ------ Anmeldelse afgivet 12/08/2017 (1.0) Jeg vil gå rigtig langt for mine håndværkere, så som at servere kaffe om morgenen, sætte cola’er frem, bryde op fra mit arbejde ved uanmeldte besøg, ryde op efter mine håndværkere, runde op i det aftalte beløb, og efter pres at lade dem komme til før tid, og efter pres at betale, før arbejdet er færdiggjort, og efter pres at skrive en pæn anmeldelse midt i forløbet. Alt dette er helt fair i min verden, hvis man leverer det aftalte. Jeg vil endda også give tid til, at man kan rette sine fejl og endda give tid til, at man kan betale pengene tilbage. Men min tålmodighed og venlighed er brugt helt op, når man ikke svarer på beskeder, mails, og opkald - og i nattens mulm og mørke henter sit reklameskilt fra vores grund. Jeg må indrømme, at vi havde forventet lidt mere fra “årets håndværker” - som også reklamerer på sit skilt med, at “Din tilfredshed er min fremtid." Der er skruehuller og store udposninger fra spartel arbejdet på alle vægge og lofter, fordi det ikke er slebet ordentligt. Filten er krøllet flere steder, fordi man har malet på det, før end filten var tør. Det er revner i filten forskellige steder, fordi man har klippet og klistret med det. Der mangler filt enkelte steder, fordi man enten har slebet ovenpå filten eller andre steder spartlet oven på filten. Samlingerne på filten gaber flere steder. Malingen er trukket på væggene, så det ser klattet ud. Man har malet op i loftet med vægmalingen i samtlige rum - og desuden klatmalet på på vores spritnye vinduer og døre, samt en ny vandhane i badeværelset. Mange undskyldninger kan bruges her, men det her er simpelthen gået alt for stærkt og været lidt for smart i en fart. Foran os ligger nu en irriterende retssag, fordi "Malermester” Mads Hansen ikke vil rette sine fejl eller betale os pengene tilbage. Rigtig trist, at det skulle komme så langt, som med denne dårlige anmeldelse - af en ellers oprindelig rigtig flink fyr.
Hovedentreprise ny butik og kontor hos OPTIMERA
God dialog omkring løsninger, samt fagligt højt niveau. Generelt glade håndværker med højt humør.
Rensning og algebehandling af facade.
God information før ordren og aftaler overholdt. Resultatet efter en rensning af huset er flot - og vildt at der er så stor forskel !! Godt arbejde
Ny terrasse og græsplæne
Hede's Have og Entreprenørservice har lavet vores nye terrasse og anlagt nyt græs på plænen. Vi er utrolig glad for resultatet og vil helt sikkert bruge dem igen.
Afrensning samt maling af tag på Hou Vest i Hals
fint ,det kan jo ikke blive som nyt da taget er40 år gammelt, men selvfølgelig hvis det havde fået et ekstra lag maling ville det være bedre ? alt er relativt men prisen følger selvfølgelig arbejdet ingen klage så måtte man bare betale for ekstra maling samt timer for det hilsen Bent Jacobsen Kastetvej 58 9000 Aalborg.
træterrasse
Jeg er meget tilfreds med tømrermester Nicklas Jørgensen. Han har overholdt alle indgået aftaler fuldt ud, og leveret en terrasse som vi er meget glade for. Vi anbefaler ham til alle der skal have sig en ny terrasse eller andet tømrerarbejde.
Gulv
Vi havde en god oplevelse bade med bestilingen af opgaven og med udførelsen. Eneste lille problem vi havde var at håndværkerne tog stikket ud til vores fryser og alt smelted. Morten Madsen har dog være imødekommende for at få løst dette på god vis.
Udført arbejde iht. aftale
EJ Byg er meget professionel og udfører et yderst tilfredsstillende arbejde. Firmaet overholder aftalte tidsfrister. Medarbejdere og indehaver udviser en yderst høflig optræden, og de rydder pænt op efter sig. Vi skulle ikke gøre rent efter dem. Det er ikke sidste gang, at vi benytter EJ Byg, og vi anbefaler gerne firmaet varmt videre til andre.

































