Plankegulv
Fuldkommen fantastisk afhøvling af et gulv i en gammel militærbygning på Kronborg Slot, hvor der var et lag tommetykt soldaterfernis, der først skulle af inden man nåede ned til den egentlige vare. Der blev kørt fire affaldssække væk, pga. dette, hvor estimatet havde være 1½. Jeg måtte betale 980 ekstra pga. denne fernis, men det var helt okay, da det tog afhøvleren en krig at blive færdig - og det var ellers kun 30 m2. Jeg er meget imponeret og det var slottets arkitekt også.
Total modernisering af badeværelse. Slibning og behandling af gulve.
Jeg har gennem hele projektet fra første tilbud til sidste, mindste detalje følt mig i de bedste hænder hos Dennis og hans gode folk og samarbejdspartnere. Jeg har fået god sparring og konstruktive forslag ift mine ønsker, der er prompte blevet fulgt op på små uundgåelige misforståelser og Schier Håndværk har til fulde indfriet de høje forventninger, som jeg havde. Jeg kunne ikke være mere tilfreds med hverken proces eller det flotte resultat.
Malet vinduer udvendigt
Flot og veludført malerarbejde og vinduer udvendigt.
Slebet gulv i køkken og stue og 3 gange lak.
Super professionel og ærlig håndværker. Holder 100% hvad der er aftalt. Vi vil helt sikkert bruge Kim igen, hvis vi fremover får brug for en guldmand :-)
Udskiftning af skifertag, tagkonstruktion, tagrender
Ejendommen der er tilbage fra 1887, har fået nyt skifertag. Tagkonstruktionen er rettet, nye lægter, tilpasning og montering af nye ovenlysvinduer, samt nye tagrender. Haft en virkelig god oplevelse, allerede fra dag 1, hvor Genner Blik efter afmontering af gammel skifer, kommer igen kl. 19:00 for sikre huset mon varslet regnskyl. Arbejdet er udført præcis til aftalt tid og til den aftalte pris og de har leveret et fantastisk stykke arbejde, der sikrer huset de næste 131 år. Kan varmt anbefale virksomheden som en seriøs og ansvarsbevidst leverandør.
Haven
Vi har brugt dem i snart 2 sæsoner - de passer vores have, hvilket fungere super. De er søde og meget servicemindet. De er til at få fat i og gode til at vende retur.
Malet køkken og bryggers
Endnu engang en success oplevelse med dette firma, der er vel ikke meget andet at sige
Nyt bølgeeternittag samt rejsning på tilbygning med fladt tag.
Vores gamle eternitskifertag fra 1964 kørte i den grad på overtid, Jesper Thorsen kom og rådgav mig ang. Tagvalg, hvor vi endte med en cembrit B7 bølgeplade, jeg havde imidlertid et ønske om at få lavet rejsning på en tilbygning med fladt tag hvor der også blev sat et større vindue samt ny klinkbeklædning, og jeg skal love for mine forventninger blev indfriet og mere til, vores hus er blevet et helt andet at se på, det tog 13 arbejdsdage hvilket jeg vil sige er rigtig godt gået projektet taget i betragtning, undervejs i processen havde jeg nogle små ændringer og ønsker, hvilet aldrig var noget problem, vi aftalte det bare og så blev det gjort.
Nyt tag
I maj- juni 2018 fik vi erstattet vores oprindelige tag med et nyt tegltag. Designmæssigt skulle det nye tag ligne det gamle tegltag, og stadig overholde nye krav. Vi valgte MC tag, da vores naboer havde talt pænt om virksomheden. Og da Søren fra MC tag var ude for at give tilbud. var det tydeligt, at Søren havde stor erfaring indenfor området. Selve projektet tog lidt over en måned. Og selvfølgelig skulle der laves lidt flere ændringer som ikke var med i tilbuddet. Men der var hele tiden styr på de ekstra timer der blev brugt. Og vi havde gennem projektet stor tillid til MC tag og dets håndværkere. Som tidligere nævnt, ville vi have det samme design på taget som huset var født med. Selvom det gav nogle udfordringer, var MC tag en god sparringspartner til at nå dette mål. Og vi er yderst tilfreds med resultatet.

































