Nyt flot badeværelse.
Det var en rigtig god oplevelse at bruge Erik Larsen VVS. Vi fik et gammelt badeværelse blev revet ned og et nyt på 3 kvm. monteret. Arbejdet foregik på blot fire uger og dermed meget effektivt planlagt og leveret til den lovede tid. Resultatet er et meget flot badeværelse i høj kvalitet. Murer og altmuligmand Michal lavede meget dygtigt alt murer-, maler- og tømrerarbejde. Fugerne flugter perfekt fra gulv til væg og han bidrog med en flot og god løsning ved vinduet, hvor de var en udfordring med pladsen. Godt VVS-arbejde også og en meget flink og dygtig elektriker, Martin, som firmaet samarbejder med. Firmaet holdt en god kommunikation og ryddede godt op efter sig. Vi var advaret om og indstillet på støv fra arbejdet, og det kunne ikke undgås på trods af plastiksluser. Prisen for håndværkere er meget høj i København, men tilbuddet var ikke dyrere end et alternativt tilbud, vi indhentede, så den kamel var vi nødt til at sluge. Og vi valgte Erik Larsen pga det overblik og gode forslag til løsninger, projektleder Allan leverede. Firmaet levede fuldt op til det lovede og mere til. Og Allan og Michal og de øvrige håndværkere havde stor forståelse for vores ønsker og behov under processen. Vi har ikke fået ubehagelige overraskelser undervejs og kan på det varmeste anbefale firmaet.
Trappe malet
John er meget omhyggelig med sit arbejde, og jeg er overordentlig tilfreds med det leverede arbejde.
Renovering af badeværelse i Vanløse m. nye vand og afløbsinstallationer, vandbåren gulvvarme, samt indbygningsarmaturer
Vi har benyttet La Carta VVS ApS i forbindelse med totalrenovering af badeværelse. Vi kunne ikke have været gladere for samarbejdet. Utroligt kompetente og dedikerede medarbejdere, der altid lige gik den ekstra mil for at finde en god løsning. Alle tidsplaner blev overholdt, og når der indtrådte komplikationer, blev vi hele tiden holdt ajour. Med sådanne medarbejdere er det en fornøjelse at have håndværkere inden for dørene.
Udskiftning af facadedør og overparti
Der er ikke så meget at sige, noget af det bedste service man overhovedet kan få. Alt kørte fra start til slut, og vi er rigtig glade for resultatet.
Vi har fået sat tyveri alarm og 2 stk. kamera op på kontor/lager
Det har været rigtig fint, Lars tager altid telefonen, er meget behjælpelig og meget ærlig omkring hvad han sælger, og hvad der er godt/ikke godt for mig som kunde. God oplevelse herfra!
Slebet og lakeret gulv
Jeg har fået en virkelig god behandling, super resultat og god vejledning.
Eternittag
Det har været en super god oplevelse at have Mikael og hans team til at skifte vores gamle tag ud med nyt skifereternit. Aftaler overholdt, fin kommunikation og særligt har den løbende information været fin. Håndværket er der ikke en finger at sætte på!
Opbygning af facade
Sådan skal det gøres! Naboer, folk fra området, venner osv. stopper op på vejen for at rose Hornsherred Tømrer og Snedkers arbejde. Vi har fået skiftet døre, vinduer og beklædt en hel industrifacade med stålplader - et længere men smertefrit projekt. Michael Andersen kom med kreativt input til, hvordan vi kunne bryde den lange væg med felter af vedligeholdelsesfri beklædning. Vi er SÅ tilfredse og vil til enhver tid anbefale Michael og hans dygtige team. Tak for jeres behagelige selskab og gode arbejde.

































