Gå til hovedindhold

Giv boligen et friskt pust

Der er uanede muligheder for at friske dit hjem op med maling. Der er ikke grænser for, hvilke farvetoner du kan få tryllet frem i dag. Alt kan netop lade sig gøre, og det er kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne. Uanset om du søger maling til rum såsom badeværelser, soveværelser, køkkenet, entreen eller stuen, så kan der findes maling, der passer til dine drømme, ønsker og behov. Der er rig mulighed for at udtrykke din stil visuelt med forskellige typer af maling.

Vælg maling til ethvert formål

Der er forskellige slags maling til forskellige rum. Du kan finde maling, der passer til henholdsvis vægge, lofter, vinduer, døre, karme, låger og gulve. Når du for eksempel skal male loftet, så er det vigtigt, at du vælger den rigtige loftmaling, og hvis du ikke gør dette, så vil du formentlig opleve udfordringer med afskalning og hæftning.

Når du skal male på badeværelset, så skal du altid vælge malingen efter, om der er risiko for, at den malede overflade kommer i direkte kontakt med vandet. Hvis den gør det, så skal du vælge en vådrumsmaling, der kan tåle den fugt, der uundgåeligt vil komme i rummet efter badet.

Ligeledes i køkkenet er det en rigtig god ide at vælge maling, der er nemt at rengøre og vedligeholde, da der vil sætte stegeos og damp fra den daglige madlavning på væggene. Her er det meget vigtigt hygiejnemæssigt, at der er mulighed for at rengøre overfladen, så den altid fremstår rent og klinisk. 

Prøv maling i forskellige designs

Når du skal vælge maling til rum som for eksempel dit soveværelse, så husk at den farve du vælger, skal skabe et miljø, der får dig til at opnå den ultimative afslapning. Dette gør, at du kan føle dig godt tilpas. Valget af maling kan have indvirkning på, om din nattesøvn bliver rolig, så det er netop vigtigt, at du vælger den rette farve, der kan give dig ro i sjælen.

Derimod er børneværelset til de større børn en anden sag. Her kan man lege med farverne, som spiller en stor rolle for opfattelsen af et rum, og derigennem kan farven hjælpe med at stimulere barnet. Du kan vælge mellem:

  • Blå: får rummet til at virke roligt og fredeligt
  • Grøn: får rummet til at virke varmt, forfriskende og håbefuldt

Du skal være opmærksom på, at du påvirkes af farverne i rummet, hvorfor du bør vælge en farve, der signalerer ro, afslappelse og harmoni til de helt små børn. Du kan med fordel fravælge stærke farver, der kan resultere i uro og utryghed for barnet, mens et tilvalg af sarte og lyse toner vil berolige barnet.