Fugemontøren V/ Jørgen Jakobsen

Jørgen Henry Jakobsen
1.2
Baseret på
1 anmeldelser

Fugemontøren V/ Jørgen Jakobsen

Brorsonsvej 13, 8870 Langå
Telefon: Klik her og se nummer86462274
CVR nummer: 30744578
Driftsstatus: Selskabet er i normal drift.
Etableret i: 2007
Virksomhedsform: Enkeltmandsvirksomhed
Del med andre: 
Ring til mig på 86462274 eller skriv en besked
CAPTCHA
Venligst sæt hak og svar på spørgsmålet. Dette for at sikre at du er et menneske og ikke en spam robot.
Medlem af Anmeld Håndværker
2016
2017
Fugemontøren er ikke bare et fugefirma blandt mange. Forvent og kræv en forskel.

Fugearbejde er i dag et højt specialiseret fagområde der kræver stor erfaring og kendskab til de nyeste byggemetoder, konstruktioner og teknikker, for at kunne imødekomme arkitekter, ingeniører, bygherrer og deres rådgiveres krav om professionel faglighed.

Bag Fugemontøren står Jørgen Jakobsen, som har mere end 30 års erfaring i byggebranchen. De første 10 år som tømrer og de seneste 20 år som fugemontør.

Fugemontøren beskæftiger i dag 3 yderst kompetente fugemontører med professionel faglighed som daglig motivation. Samt en ung arbejder til lagerstyring og forefaldende arbejde.

Vi er meget ydmyge omkring vores arbejde og vores rolle i selve byggefasen.

Vi er beviste om, at fugning normalt er en meget lille del af det samlede projekt og 

Fugning for mange, normalt "bare" er noget der skal gøres. Vi har derfor stor egenkontrol, samt 2 daglige digitale kvalitetssikringer.

Jeg har hen over sommeren og efteråret 2015, meldt mig ind i både Dansk Byggeri og FSO, Fugebranchens Samarbejde og Oplysningsråd og derved også den tilhørende garantiordning både for private såvel som erhvervskunder.

Et holdbart og smukt resultat

Vi anvender kun de bedste og mest gennemtestede materialer og produkter, og er hele tiden i dialog med konsulenterne fra vores leverandører. Hos Fugemontøren lægger vi stor vægt på kvalitet og finish, så det endelige resultat er både smukt og holdbart.

Vi udfører alle former for elastiske fuger i det moderne byggeri, herunder:

•      Vinduer og døre


•      Træ- / alu-vinduer (Eksempelvis Velfac)


•      Gulvfuger


•      Betonelementer


•      Vådrumsfuger i badeværelser


•      Sanitet


•      Udskiftning af fuger


•      Samt meget mere

Hos Fugemontøren er ingen opgaver for små eller for store og vi sætter en ære i, at yde vores kunder den samme service og kvalitet, uanset opgavetype. Ligegyldigt om det drejer sig om et stort virksomhedsprojekt, en privat liebhavervilla, en mindre finishfuge ved en bordplade eller en fugeudskiftning i en bruseniche, så kan vi løse opgaven.

Vi udfører alle projekter med udgangspunkt i vores kunders ønsker og behov.

Hvorfor vælge Fugemontøren?

Der er flere gode grunde til at vælge os til din næste opgave:

Desværre er fugearbejdet ofte dårligt beskrevet og som oftest udført af mindre kvalificeret arbejdskraft. Når I vælger Fugemontøren er I sikre på, at den specifikke fugemand er højt kvalificeret og kan se den helt rigtige løsning i hvert enkelt tilfælde.

Ved renoveringer er der som oftest mange udfordringer ved hvert element der skal fuges, da der ofte er forskelligheder og uens forhold, der gør sig gældende.

På nybyg, hvad enten det er for den private bygherre eller en større entreprise, vil Fugemontørens kvalitetsbevidsthed og højt kvalificerede arbejdskraft ligeledes gøre en markant forskel.

Fugemontøren er, som oftest krævet i udbudsmaterialer fra bygherre og deres rådgivere, medlem af fugebranchens organisation FSO samt Dansk Byggeri. 

Det er jeres garanti for uddannede og efteruddannede fugefolk.

•      Vi kommer til aftalt tid.

•      Vi sætter en ære i professionel faglighed.

•      Vi færdiggør altid arbejdet til tiden.

•      Vi udfører stor egenkontrol samt 2 daglige digitale kvalitets sikringer.

•      Vi lægger stor vægt på kvalitet og finish, så det færdige resultat er både smukt og holdbart.

•      Vi anvender kun de bedste og mest anerkendte materialer og produkter.

•      Vi har ingen skjulte priser eller tillæg.

Fugemontøren er selvfølgelig altid parat til at give professionel rådgivning.

Hvis du søger en stabil og troværdig samarbejdspartner med professionel faglighed, så brug Fugemontøren fremover.

Specialist

Skimmelsvamp

Smede

Asfalt

Aluminium

Aluminiumfacader

Altanmontering

Altaner

Afsyring

Asbestsanering

Bygnings- vedligeholdelse

Brandsikre døre

Brandsikring

Brændeovne & pejse

Beslagsmed

Boligtekstiler

Brændsel

Containerudlejning

Diamantboring og diamantskæring

Drivhuse

Ejendomsservice

Elevatorer

Flytteforretninger

Fugning

Gardiner

Gittersikring

Glasfiber

Hårde hvidevareservice

Lifte

Liftudlejning

Lækagesporing

Låse og dørsikring

Markiser

Møbelpolstring

Møbelrensning

Pavilloner

Pavilloner, påhængs- & skurvogne

Persienner

Porte

Rengøring & Håndværker rengøring

Rengøring & vedligeholdelse

Skadedyrsbekæmpelse

Skorstensfejere

Sliberier

Solafskærmning

Stilladser

Stål og jern

Stål- og jernkonstruktioner

Terrazzo

Vinduespolering

Medlem af

Ingen oplysninger indtastet

Kurser/uddannelse

Ingen oplysninger indtastet

Samarbejdspartnere
1 anmeldelse af
Fugemontøren V/ Jørgen Jakobsen
Kommunikation
2
Aftale
1
Pris
1
Tilfredshed
1
Oprydning
1
Samlet vurdering
1.2

1.2

Verificeret kunde

Dato:
Anmeldt af:
Byggeår:
2017
Opgaver:
Indvendig, Badeværelse, Fag og totalentreprise, Fugning - generelt
NEJ, jeg vil ikke bruge Fugemontøren V/ Jørgen Jakobsen igen

Fugearbejde i bruseniche i privat hjem

Jeg havde dialogen hele vejen i gennem med Jørgen, der er ejer af Fugemontøren.

Jeg kontaktede Jørgen medio marts 2017 for at få repareret nogle fuger i vores bruseniche. Jeg spurgte ham om han ville komme forbi og se på opgaven, men det ville han ikke umiddelbart. Han skrev at han i 99% af tilfældene havde hvad han skulle bruge i bilen til sådan en opgave - og at han så kunne lave det billigere. Derfor fik jeg hverken tilbud eller prisindikation på arbejdet.

Jeg spurgte om vi skulle holde brusenichen tør før de skulle udføre arbejdet, men det var ikke nødvendigt iflg. Jørgen. Så langt så godt.

Det var lidt svært at få aftalt en tid med Jørgen, der ikke altid svarede på forslag samme eller næste dag, men vi fik aftalt en tid til sidst.

1-2 uger senere kom Fugemontøren, det var ikke Jørgen, men en medarbejder, for at lave arbejdet hos os. Jeg viste medarbejderen brusenichen og de fuger der skulle repareres/udskiftes og medarbejderen sagde at det var fint og gik i gang. Det virkede som om at han havde lidt travlt, men han hentede sit værktøj og gik i gang, mens jeg fortsatte mit arbejde. Efter mindre end 1 time var medarbejderen færdig - det var lidt mærkeligt for det var meget hurtigere end jeg havde regnet med og det virkede ikke som om at alle fuger var repareret, men medarbejderen havde skyllet fliser og fuger med bruseren, så det var svært at se om der var flere med fuger med sprækker tilbage. Jeg spurgte til pris, men det kunne medarbejderen ikke oplyse, så han tog sit værktøj og kørte igen.

Da brusenichen tørrer igen opdager jeg at der er kommet en stor skarp ridse i en gulvflise i brusenichen ca. 10 cm fra den nærmeste fuge som er blevet udskiftet. Den er mørk som flisen når den er våd, så jeg ser først skaden da det er tørret. Fliserne er ekstremt holdbare/hårde og der er ikke andre fliser der har ridser, selvom vi f.eks. har tabt tunge og skarpe ting på samme type fliser i vore køkken.

Samtidig er der fugemasse udover fugerne på nogle fliser, som vi selv må rengøre - der er også efterladt fugestumper/fugemasse fra nogle af de fuger som Fugemontøren har fræset ud før de har fuget dem igen.

Jeg skriver straks til Jørgen fra Fugemontøren og gør ham opmærksom på at der er sket en skade. Jeg spørger hvordan det kan udbedres. Jørgen svarer næsten omgående (har indtil da ikke været hurtig på sms), at han tænker at ridsen kan poleres væk og at ridsen ikke er noget hans medarbejder har lavet. Han mener at det måske "er blevet mere tydeligt efter vi har lavet nye fuger" ?!?

Jeg er ikke fugefagmand, men jeg ved jo at ridsen er ny, så jeg skriver til Jørgen at det ser ud til at boret er smuttet og har kørt hen ad gulvet - og at det er meget tydeligt at ridsen er helt ny. Jeg spørger igen om han kan udbedre/polere skaden. Jørgen skriver at han ikke føler han "hverken kan eller skal udbedre" og at han som sin medarbejder "heller ikke kan se det er i nærheden af" hvad de har lavet. Dette på trods af at Jørgen slet ikke har set/besigtiget brusenichen og skaden selv på andet end et billede. Jørgen skriver om at de bruger meget præcist værktøj og at der jo er ridser i andre fliser m.m. Alt dette uden selv at have set skaden eller brusenichen, men kun hørt fra sin medarbejder. Men der er ingen andre fliser med ridser - kun fuger der havde fået sprækker.

Jeg skriver til Jørgen at det er skuffende og at jeg ikke synes, at han skal sende en faktura, hvis de ikke vil stå ved det der er lavet. Jørgen afviser og skriver til mig, at de har forsikring og tager deres arbejde meget seriøst, men at han er ikke er i tvivl om at hans medarbejder ikke har lavet skaden.

Jeg skriver til Jørgen at det er ligegyldigt med hans forsikringer og snak om Fugemontørens høje standarder, hvis det ikke betyder noget når skaden er sket. Jeg skriver også til ham at det virker meget mærkeligt sådan at afvise alt så hurtigt og sikkert. Desuden skriver jeg til Jørgen at der så ikke er mere at diskutere og at han kan sende faktura og at jeg forbeholder mig retten til søge skaden dækket via klage eller andet samt at han ikke skal forvente en positiv anbefaling fra mig.

På intet tidspunkt har Jørgen været interesseret i at komme og besigtige skaden, hvilket var hvad jeg havde forventet ville være normalt i situationen.

Dagen efter truer Jørgen pludselig med at sende sagen til sin advokat. Meget mærkeligt, da Jørgen ingen sag har, hvilket jeg skriver til ham.

Der går en dag mere og nu skriver Jørgen og spørger om han må komme og besigtige skaden. Jeg svarer at det var det der havde været naturligt efter min første henvendelse og at han er velkommen til at komme og besigtige.

Nogle dage efter kommer Jørgen på besøg. Det var en meget ubehagelig oplevelse og jeg er glad for at det ikke var min kone og børn, der var hjemme til at tage imod ham. Jørgen ligner en tordensky da jeg åbner døren. Han hilser kort og træder ind og jeg viser ham brusenichen. Jørgen begynder at banke på fliser og se på fuger. Fliserne er ikke skrukke og der er alene den ridse som jeg har gjort ham opmærksom på. Jørgen siger at de slet ikke har været i nærheden af ridsen. Jeg siger at han jo har siddet lige der og arbejdet og lavet fugearbejde så tæt som 10 cm. fra ridsen. Jørgen afviser at det kan være hans medarbejder, der har lavet skaden og spørger om jeg ved hvordan de laver arbejdet – er hverken håndværker eller fugemand, så det ved jeg ikke, hvilket jeg fortæller Jørgen og siger til ham, at jeg blot reagerer på at der er sket en skade og at det er ret klart, at det er hans medarbejder der er kommet til at gøre det. Jeg siger at jeg jo ikke ved hvad der kan være rullet rundt på flisen. Jørgen afviser og går sin vej. Bogstavelig talt går han ud til entreen, tager sine sko på, åbner døren og går uden at sige et ord mere.

Kort efter skriver Jørgen en sms hvori han konstaterer, at skaden på ingen måde kan være lavet af hans medarbejder.

I dagene efter tager jeg kontakt til en fugemand, der er repræsentant for Fugebranchen/FSO. Han kom og besigtigede det udførte arbejde og skaden nogle dage senere, hvor han konstaterer

1. At det udførte arbejde ikke er dækkende ift. opgaven med at reparere de sprækkede fuger. Der er sprækkede fuger, der ikke er repareret, hvilket er usædvanligt.

2. At det udførte arbejde også er usædvanligt, idet en fuge er halvt repareret. Øverste del af fugen er skiftet, men nederste del – der er direkte ned til skaden/ridsen på gulvflisen – er ikke repareret. Som om at arbejdet er blevet afbrudt her.

3. At det er usædvanligt at der ikke renses og gøres rent efter udført arbejde – og at det er almindelig god skik at rense af og rydde op efter udført arbejde.

4. At han kan give mig et tilbud på at få færdiggjort arbejdet med de resterende fuger og at det må forventes at tage 2-4 timer, samt at han er overrasket over at det udførte arbejde er gjort på under 1 time omfanget taget i betragtning.

5. At hans erfaring med klagesager af denne type er at det er svært at bevise for forbrugeren, idet jeg jo ikke kan bevise, at skaden er sket ved arbejdet og hvad der præcist er sket. Desuden siger han at Fugemontøren kan afvise at udbedre uanset klagesagens udfald.

6. At hvis der havde været en ridse/skade, så ville han som erfaren fugemand altid selv have påpeget det inden arbejdets påbegyndelse for at undgå evt. uenigheder bagefter.

7. At hvis han var ude for en lignende sag, så ville han naturligvis først besigtige og dernæst konkludere på sagen – og at dette er almindelig god skik. Samtidig fortalte han at han ikke mente at jeg skulle forvente en faktura for arbejdet og at han altid selv blot ville udbedre eller kompensere for den slags uheld i god ro og orden.

8. At han vurderede at det krævede et meget skarpt værktøj at lave så skarp og klar ridse i sådan en flise. Jeg spurgte om han mente at det var sket i forbindelse med arbejdet og det kunne han ikke sige med sikkerhed. Han sagde at man i så fald skulle glemme at slukke maskinen, der skærer fugerne ud og komme til at ramme gulvet med den, men at det var umuligt at bevise i praksis.

Efter dette besluttede jeg at jeg ikke ville bruge tiden på en klagesag, idet chancen for erstatning ikke lader til at stå mål med tiden til at køre sagen.

Nogle dage senere modtog jeg en faktura fra Fugemontøren på 950 kroner. Jeg ventede og så lidt an, mens jeg overvejede sagen, og fik ret hurtigt en rykker, hvorefter jeg betalte både faktura og rykker. Desværre bliver udbedring af skaden væsentligt dyrere end det udførte arbejde fra Fugemontøren, selvom 950 kr. jo er en fin løn for 30-60 minutters fugearbejde med begrænset materialebrug.

Jeg har beholdt den omfattende skriftlige korrespondence med Jørgen fra Fugemontøren samt en lydoptagelse fra Jørgens ubehagelige besøg og besigtigelse. Beskrivelsen ovenfor er baseret på dette materiale.

Kort sagt, tænk dig om inden du kontakter Jørgen og bruger Fugemontøren. Og sørg for at få et tilbud eller en timepris på forhånd samt tage gode før/efter billeder og overvåge arbejdets udførelse, hvis du tager chancen alligevel.

Nu skal vi have fugerne repareret ordentlig med et andet fugefirma. Der er heldigvis mange der er dygtige og gør det godt og til billigere timepris.