MidtVest Malerfirma ApS er etableret i 2007 og drives i dag af de erfarne malermestre, Ivan Jakobsen og Natalie Petersen. Sammen besidder vi mange års professionel erfaring inden for det gamle håndværk, og vi er derfor godt rustet til enhver tænkelig maleropgave.
Udover Ivan og Natalie beskæftiger MidtVest Malerfirma 8 malersvende og 2 elever, som alle deltager i udførelsen af firmaets opgaver.
Vestjyllands kompetente malerfirma.
Som malerfirma med lokaler i både Ulfborg og Hvide Sande, dækker vi også områder som Ringkøbing og Holstebro. Vi kan altså varetage en bred palette af opgaver for kunder i et stort geografisk område.
Søger du derfor et kompetent, kvalitetsbevidst og ikke mindst engageret firma i et af disse områder, er du kommet til rette sted.
Bred kundegruppe
Vi har et bredt spektrum af interesseområder og udfører arbejde for en lang række forskellige kunder. Vi henvender os blandt andet til:
- Private bygherrer
- Private husejere
- Sommerhuse
- Underentrepriser
- Fagentrepriser
- Erhvervsbyggerier
- Udlejningsboliger.
Vi tilbyder blandt andet følgende former for indvendigt malerarbejde:
✔︎ Maling af lofter og vægge
✔︎ Maling af indvendigt træværk (paneler, døre, vinduer, karme mv.)
✔︎ Fuldspartling og opsætning af filt og andre vægbeklædninger.
✔︎ Udførelse af gulve med epoxymaling og lignende.
✔︎ Rådgivning i farvevalg og planlægning
Vi tilbyder blandt andet følgende typer udvendigt malerarbejde:
✔︎ Facaderenovering
✔︎ Maling af døre og vinduer
✔︎ Diverse træbeskyttelse af hegn, skure, carporte, terrasser mv.
✔︎ Maling af facader, gavle, sternbrædder, vindskeder og tagudhæng
Særlige ydelser
✔︎ Udførelse af Conteco & Microcement - Ældre flise-gulve og -vægge, kan renoveres og forskønnes ved opbygning af ny overflade med Conteco og MicroCement, til et moderne og tidssvarende design.
✔︎ Renovering af ældre vinduer - Vi har Stor erfaring med renoveringsarbejde på ældre vinduer. Arbejdet kan udføres efter gamle traditioner, med linolieprodukter.
✔︎ Særlige malingstyper - Ønskes væggene malet med silikatmaling eller andre specialprodukter, som f.eks. lugtabsorberende maling eller særlig allergivenlige produkter, så har vi erfaring med disse områder.
✔︎ Salg af maling - Køb din maling hos malermesteren. Når du ønsker at udføre dit malerarbejde selv, kan du med fordel købe malingen hos os. Vi er forhandler af Beckers Maling, som er produkter af særlig høj kvalitet, med fokus på miljøvenlig produktion og indeklimavenlige egenskaber.
Du finder Beckers Farvecenter på Holmegade 18b, 6990 Ulfborg.
Kvalitetsorienteret malerarbejde
Vi lægger naturligvis vægt på at give dig en fornuftig pris, som passer til opgaven, men allermest vægter vi kvaliteten. Vores holdning er at en billig pris aldrig kan retfærdiggøre en dårlig kvalitet. Vores målsætning er til stadighed at vores ry blandt kunder, placerer os blandt områdets bedste malere.
Vi har ydermere et solidt netværk af kvalitetsbevidste håndværkere, som vi samarbejder med ved opgaver, der breder sig ud over vores ekspertiseområde som malermester.
Vi er medlem af Danske Malermestre og vores private kunder er dækket af Danske Malermestre´s Garantiordning. Dette kan du få mere information på www.enrigtigmaler.dk
For yderligere information om vores arbejdsområder, eller andre spørgsmål og ønsker står vi klar som din personlige og fagkyndige malermester nær Ringkøbing, Holstebro og omegn. Kontakt os på ovenstående telefonnummer eller mail, for en snak eller et uforpligtende tilbud.
Med venlig hilsen
Ivan Jakobsen & Natalie Petersen - Midtvest Malerfirma ApS
Tusind tak, Ole.
Det var rigtig pænt af dig.
Vi sætter meget stor pris på din tilfredshed.
Mvh Ivan Jakobsen